1. Registrering af dødsårsag
Jeg har indtil nu ikke interesseret mig for den rent tekniske registrering af dødsårsag i forbindelse med coronadødsfald, så I må meget undskylde, hvis jeg spørger dumt.
Men er det rigtigt, at man registreres som coronadød, hvis blot man har haft corona i op til 30 dage før dødsfaldet? Og at dette tidsrum i den første stykke tid efter sygdommens ankomst til landet var hele 60 dage? Er der nogen, der ved, hvornår man skiftede fra 60 til 30 dage?
Og endelig: Hvis man dør og efterfølgende registreres som coronasmittet, så registreres dødsfaldet automatisk som et corona-dødsfald, ikke sandt?
Så hvis man drukner i Århus havn 20 dage efter en coronatest, så bliver man registreret som coronadød? Eller hvis man har corona og dør af en hård kræftsygdom, som man ville være død af alligevel, så bliver man også registreret som coronadød i statistikken?
Hvis det er rigtigt, så er der jo slet ikke nogen kvalitativ faglig vurdering af dødsårsagen?
Men det går jo slet ikke i statistikker, der har så ophedet en betydning.
Pt er der registreret 647 døde af corona, men flere af disse er jo i så fald slet ikke døde af corona? Så det i forvejen lave tal er endnu lavere? Måske kun 300-500? Måske endnu lavere? Ingen ved det. Eller ved nogen det?
Gør man også sådan i andre lande?
Jeg mindes, at Belgien registrerede alle døde på plejehjem som coronadøde, blot de havde symptomer. Det var virkelig radikalt, så de havde mange døde engang, men ikke mere. Men muligvis husker jeg forkert.
Er der nogen lande, hvor tallene bygger på en faglig og kvalitativ registrering af dødsårsag?
Her et citat fra SSI d. 19. marts:
”Hvis en patient er død indenfor 60 dage efter, at en test har vist, at patienten havde COVID-19 infektion, vil der i overvågningen være tale om et muligt COVID-19-relateret dødsfald. Hvis en person først er død og efterfølgende får taget en positiv test, vil det også tælle med i overvågningen
Ved dødsfald registreret i relation til COVID-19 infektion kan infektionen således både være den direkte årsag til dødsfaldet, en medvirkende årsag hos personer med svære underliggende sygdomme, eller dødsfaldet kan være fuldstændig uafhængig af COVID-19 infektionen, fx hvis en patient får påvist COVID-19 og efterfølgende dør i en bilulykke”
Men jeg fandt også et SST-notat fra d. 30. juni, hvor der står, at man faktisk skal angive den kvalitative dødsårsag på dødsattesterne, hvis jeg forstår det ret. Så burde man ikke bygge den officielle tal på informationer, som man altså allerede har?
Links:
SSI, d. 19. marts: https://www.ssi.dk/…/aendret-testmoenter-paavirker…
SST, d. 30. juni: Søg på: “Information om dødsårsagsregistrering på dødsattesten i forbindelse med COVID-19”, så dukker notatet op som pdf.
2. Mundbindsundtagelser: Ubehag og gulerødder!
Jeg har forstået, at man nu skal bruge det ulækre og undertrykkende mundbind både på cafeer og i busser, til stor ulykke for både den kollektive trafik og restaurationslivet. Man kan ikke høre, hvad folk siger eller aflæse deres følelser, og det er klamt og fugtigt og formodentlig også dybt usundt.
Og på Aarhus Teater, hvor der egentlig ikke er et formelt krav om mundbind, ”henstiller” teatret alligevel til, at man bærer mundbind, selv til moderne forestillinger der tager udgangspunkt i det gamle testamentes højsang, hvor der er ellers nærvær og korsang for alle pengene (den fremragende forestilling, med den meget sigende titel: ”Intet er nok”). Det er et poetisk paradoks. Jeg nægtede højlydt, som det sig hør og bør ifølge pligtens stemme, og flere andre afførte sig da også mundbindet undervejs. Men kravet breder sig, om jeg så må sige, af den udskammende frivilligheds vej.
I dag ”anbefales” det så yderligere, at man også bruger mundbind hos lægen. Heldigvis er min egen læge ligeglad, og kravet gælder trods alt også kun, hvis der er ”afstand”, hvilket der altid er.
Og dette lette tryk på speederen ledsages nu af, at statsministeren varsler, at hun overvejer at indføre mundbind i butikker. Hun er helt ustoppelig i sin profylaktiske ekstremisme. Hun er den værste statsleder siden Gorm den gamles morfar, og Folketinget har sat sig selv ud af spillet.
Heldigvis står der stadig i Sundhedsstyrelsens anvisninger, at følgende er undtaget fra påbuddet:
”Personer som har betydeligt ubehag ved brug af mundbind”
Jeg har helt klart et sådant ubehag, og det vil jeg også kraftigt opfordre andre til at have. Det vil sende et godt signal om samfundssind til vores medborgere.
Påbuddet gælder heller ikke hvis man spiser:
”Mundbindet kan fjernes, hvis situationen kræver det, f.eks. hvis man skal spise eller drikke.”
Så medbring altid en pose gulerødder sammen med dit betydelige ubehag, så slipper du for denne ulækre og undertrykkende og ubehagelige biopolitiske forordning.
Links:
Sundhedsstyrelsens retningslinjer om mundbind: https://www.sst.dk/…/25875_SST_Corona_Mundbindindsats…
Statsministerens aktuelle planer: https://www.dagens.dk/…/mette-frederiksen-regeringen…
Link til “Intet er nok” ved Aarhus Teater: https://www.aarhusteater.dk/…/kh-marie-intet-er-nok/
3. Modstandsgrupper
Modstanden mod biostaten breder sig. Her er noget af det, jeg har opfanget:
A. Folkebevægelsen for Frihed
Folkebevægelsen for Frihed har afholdt to større demonstrationer på Rådhuspladsen i København, hhv. d. 5. juni og d. 20. juni, og de varsler en kommende demonstration d. 3. oktober.
Talerne ligger på youtube. Her er en omtale af de vigtigste:
i) Martin Aagerups tale d. 20. juni:
Aagerup starter med en rørende beretning om sin farmors død, og denne fortælling bliver afsæt for en generel kritik af Nedlukningens forhold til død og menneskelighed og af Nedlukningens angreb på både individuelle frihedsrettigheder og samfundsmæssige normer.
Han hudfletter regeringens “ekstreme forsigtighedsprincip”, som sættes op imod det demokratiske “proportionalitetsprincip”. Han fortæller desuden, at smittetrykket allerede var faldende INDEN Nedlukningen. Og han kritiserer de manglende sundhedsøkonomiske kalkuler samt den fraværende offentlighed om Nedlukningens økonomiske konsekvenser.
Aagerup runder af med at minde om, at det liberale demokrati er en historisk undtagelse, som man skal passe på, og han slutter med følgende fine ord:
“Frihed er en velduftende blomst, men det er også en sart blomst”
Martin Aagerups tale: https://www.youtube.com/watch?v=Ghp1B-JXVC8&t=316s
ii) Bjørn Elmquists taler d. 20. og d. 5. juni:
Bjørn Elmquist har talt ved begge demonstrationer.
I sin tale d. 20 juni kritiserer han både regering og folketing for at bryde med helt fundamentale retsstatsprincipper og frihedsrettigheder. Han mener, at Nedlukningen derfor er et brud med de institutioner og principper, som demokratiet hviler på.
Han slutter med at sige: “I må ikke stoppe denne kamp”.
I sin grundlovstale argumenterer Elmquist også for, at det ekstremistiske forsigtighedsprincip er et angreb på de europæiske frihedsrettigheders ord og bogstav. Han fortæller at disse rettigheder ifølge loven kun kan brydes, hvis det er ”strengt påkrævet” og ud fra et proportionalitetsprincip.
I den forbindelse kritiserer han, at man har aflyst alle grundlovsmøderne. Han siger, at der ”aldrig nogen sinde” har været så meget brug for politiske møder som nu.
Elmquist foreslår også, at man anlægger sag mod staten.
Tale d. 20. juni: https://www.youtube.com/watch?v=kxxjyvaQg54
Tale, d. 5. juni: https://www.youtube.com/watch?v=kxxjyvaQg54&fbclid=IwAR2vSesXCE0DxNsQAYNMFWuSGppcqF9VWKnLc09oJGllX79djslWGOdVNgg
iii) Andre taler
Udover Bjørn Elmquist talte også advokat Carsten Lang-Jensen, som har foretræde for Højesteret, på grundlovsmødet. Dertil var der taler fra de to arrangører Martin Juncher og Maria Jensen.
Lang-Jensen talte faktisk også ved en tidligere demonstration d. 16. maj. Denne demonstration hed ”Sammen for frihed”, og var bl.a. arrangeret af lægen Vibeke Manniche, som har været en modig kritisk stemme hele vejen igennem. Jeg ved ikke, hvem der ellers talte d. 16. maj.
Som jeg har forstået det, er ”Folkebevægelsen for frihed” og ”sammen for frihed” ikke samme organisering, selvom der er lidt overlap i arbejdsgruppen. Sidstnævnte var mest en engangsorganisering, mens den første, som på lørdag afholder sin 3. demonstration, er mere permanent.
På Folkebevægelsens møde d. 20. juni talte, udover Martin Aagerup og Bjørn Elmquist, den unge og selvstændige redaktør for det liberale netmagasin 180grader, Claes Kirkeby Theilgaard. Theilgaard har også selv varslet en demonstration d. 6. oktober.
Lang Jensen opsummerede i sin grundlovstale sin kritik af
– Presset på frihedsrettighederne
– Presset på ministeransvarlighedsloven
– SSI’s opgørelse af smittetrykket. Han henviste her til svensk forskning.
Maria Jensens grundlovstale var også virkelig flot og Theilgaards tale er herlig ung.
Dagen efter var hverken talen eller arrangementet dækket i Politiken, selvom det vist var landets eneste Grundlovsmøde, og selvom Politikens redaktion jo ligger på Rådhuspladsen. Politiken har i stedet travlt med at hænge disse demonstrationer ud som udtryk for ”konspirationsteoretier”.
Men de taler, jeg har hørt, er ikke konspiratoriske, tværtimod. Det er dybt saglige og alvorlige. Det hele har mere karakter af skarpe og analytisk orienterede højskoleforedrag, som er langt mere saglige end mange aviser.
Der blev også sunget en sang af Bjørn Afzelius.
Det er folkelig fornuft, dvs. det længste man overhovedet kan komme fra ”misinformation”.
Links:
Lange-Jensens grundlovstale: https://www.youtube.com/watch?v=v0dVv363rZc
Maria Jensens tale: https://www.youtube.com/watch?v=GMpxIKJ8Xj4
Claes Kirkeby Theilgaard: https://www.youtube.com/watch?v=uTTHgWTMn3E
B. Free Observer
Det nye medie Free Observer giver stemme til både eksperter, fagfolk og borgere, som har et kritisk syn på ikke mindst coronapolitikken. Bag inititiativet står to politologer uden særlig journalistisk erfaring, så vidt jeg kan se.
Flere af de andre medier, som selv har haft en særdeles selektiv dækning af emnet, har forsøgt at udskamme initiativet med de postfaktuelle ord “misinformation” og “konspirationsteori”, men det har jeg ikke kunnet se tegn på.
Mange tak for dette initiativ, som jeg glæder mig til at følge. De seriøse politiske og faglige analyser skal helst være hovedsporet, men for mig gør det ikke noget, at der eksperimenteres med mange forskellige hypoteser, som har både videnskabelig og folkelig rod. Det er der virkelig brug for. Det er ikke “konspiration”. Det er at engagere sig i at undersøge, hvad der foregår i en nærmest revolutionær situation, som filosoffen Zlavoj Zizek ligefrem har kaldt for “krigskommunisme”. Hellere en hypotese for meget end en for lidt. Jeg tror, jeg har lært det af salig Karl Popper.
4. Sophie Løhde kritiserer regeringen for demokratisk svigt
D.12. marts vedtog et halveret ”folketing” en hastelov, som gav sundhedsministeren diktatorisk magt over samfundets civile og pædagogiske liv. En magt som har været i brug ustandseligt lige siden.
Før sommerferien pålagde Folketingets sundhedsudvalg regeringen at komme med et forslag til en ny epidemilov ”i løbet af september”. Det er ikke sket, så nu har Venstre selv lavet et forslag.
Politiken har i den forbindelse interviewet Løhde, som får sagt mange vigtige ting.
For det første understreges det, at Folketingets partier faktisk ikke var bekendt med Sundhedsstyrelsens modstand mod Nedlukningen. Dette hemmelighedskræmmeri var endda ledsaget af statsministerens reference til ”myndighedernes anbefaling”, som alle jo troede henviste til netop Sundhedsstyrelsen, hvis direktør stod lige ved siden af statsministeren på pressemødet d. 11. marts. Der er her tale om en rendyrket misinformation af Folketinget med de størst mulige konsekvenser.
Løhde vil derfor have ”magten tilbage til folkestyret”.
For det andet foreslår Venstre, at der i stedet for Heunickes og Frederiksens sundhedsdiktatur nedsættes en national epidemikommission, lidt efter det mønster, som eksisterede før d. 11. marts. Der skal her være fuld åbenhed om epidemikommissionens indstillinger og begrundelser.
Et centralt og eksplicit princip i kommissionens arbejde skal være ”proportionalitetsprincippet”, som statsministeren jo gjorde op med, og som Løhde korrekt mener er grundlæggende i ”demokratiske samfund”.
Dette proportionalitetsprincip har f.eks. den konsekvens, at der skal sidde mange forskellige faggrupper i kommissionen. For som Løhde klogt siger:
”Hvis du indrettede epidemikommissionen alene med f.eks. epidemiologer, ville de gøre det, de er uddannet til: pege på, hvordan vi hurtigst og bedst muligt kan skille os af med en sygdom. Eller begrænse den mest muligt. Men det skal vejes op mod, hvordan vi i øvrigt mener at samfundet skal fungere.”
Dermed kritiserer Løhde, at en meget smal naturvidenskabelig ekspertise bemægtiger sig ikke blot hele coronasygdommen, men også sundhedsfeltet, og endda hele det pædagogiske, økonomiske og politiske felt. En faldgrube, som både regeringen og faktisk også resten af samfundet er faldet i med alle benene.
Det er gode tanker fra Løhde, som også stod i spidsen for det samråd tilbage i juni, hvor Statsministeren ikke kunne forklare, hvilke ”myndigheder”, som havde anbefalet nedlukningen.
Men på en eller anden måde, så rammer kritikken hele folketinget og dermed også Venstre selv.
Links:
Interview med Løhde, Politiken, 29. september: https://politiken.dk/…/Venstre-vil-st%C3%A6kke…
Supplerende artikel om emnet, Politiken, d. 29. september: https://politiken.dk/…/Venstre-vil-ikke-l%C3%A6ngere…
Berlingskes omtale af regeringens udkast til ny epidemilov, som vil udstyrer regeringen med nye stærke magtbeføjelser, kan man læse om her: https://www.berlingske.dk/politik/laekket-udkast-til-ny-epidemilov-afsloerer-helt-ny-magtbefoejelse-til
Og selve lovforslaget står her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64373
5. Kritisk kronik af Christian Bjørnskov
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, havde i går en kronik i JP, hvor han kraftigt kritiserer Nedlukningen og dens lange og dybe konsekvenser.
Hovedtesen er, at Nedlukningen hverken har gjort fra eller til.
Bjørnskov skriver med henvisning til tre forskellige studier:
”Nye empiriske vurderinger af, hvor effektive de vestlige landes politiske reaktioner på den nye coronavirus har været, viser et stort, præcist nul. Som mange epidemiologer faktisk mente, før virussen dukkede op, er nedlukning ikke en løsning.”
Bjørnskov konkluderer:
”Uanset at de fleste vestlige regeringer har forfulgt en form for stram nedlukning af samfundet, er det sket uden videnskabelig evidens i en slags politisk lemmingeffekt, hvor alles argument var, at alle andre gjorde det.”
Herefter kommer der så en række andre konklusioner. For det første at mundbind ikke har nogen effekt. Her refereres til professor Søren Riis Paludans beregninger.
For det andet henviser Bjørnskov til en stor ekspertgruppe i Belgien på 400 personer, som i et åbent brev til landets myndigheder går kraftigt i rette med fastholdelsen af Nedlukningslogikken, samt til nobelpristageren Michael Levitt, som mener, at nedlukningerne i sig selv vil føre til flere døde.
Endelig omtaler Bjørnskov to britiske professorer fra Oxford, som har påvist, at dødstallet ligger stabilt lavt uafhængigt af smittetallet.
I stedet for videnskab og demokrati er der helt andre ting på spil, mener Bjørnskov. Nedlukningen og dens forstærkede forlængelse er snarere et udtryk for en politisk initieret panikstemning:
”Det gælder således om at holde hovedet koldt, fordi smittetallet helt naturligt vil stige ligesom alle andre normale år. Det er blot politisk synligt, fordi der bliver testet historisk meget, og de daglige smittetal bliver brugt til at holde store dele af befolkningen tæt på panik.”
Bjørnskov taler om, at vores samfund er ”karakteriseret af frygt”, som ”regeringen bliver ved med at holde i live”, og han konkluderer videre, at regeringen ”slår det danske civilsamfund ihjel”.
Og videre:
”Sker det, er vores land ikke længere genkendeligt som Danmark”.
Jeg er helt enig.
Bjørnskov slutter sin flotte kronik med følgende:
”Regeringen og dele af myndighederne prøver målrettet at skabe et samfund, hvor andre mennesker er en trussel.”
Bjørnskov foreslår, at man i stedet normaliserer det sociale liv fuldstændigt og reducerer profylaksen til syge og udsatte grupper. De belgiske læger kalder en sådan løsning for en ”omvendt nedlukning”. Jeg vil kalde for ”en nedlukning af nedlukningen”, hvilket er det modsatte af en ”genåbning”, der jo anerkender nedlukningens præmis.
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12443367/nedlukning-er-nonsenspolitik
6. SSI sletter mails
SSI har slettet alle mails frem til slutningen af juli, dvs. fra hele Nedlukningen.
De siger, det er en “beklagelig fejl”, men det kan ingen borger ved sine fulde fem tro over en dørtærskel.
Jeg er ikke i tvivl om, at der her er tale om en banal politisk og organisatorisk manøvre, som skal dække over endnu flere af de mange artigheder, vi allerede har set; en manøvre der lægger sig 100% i tråd med regeringens manglende respekt for folkestyret, som senest Sophie Løhde har kritiseret i gårdagens Politiken.
Professor i jura, Sten Bønsing, er også yderst kritisk.
Links:
SSIs pressemeddelelse: https://www.ssi.dk/…/09_fejl-betyder-at-ansattes-sendte…
Sten Bønsings vurdering: https://m.itwatch.dk/article/12453842