Konkurrencestaten tilpasser sig Biostaten:
Der er kommet to nye tiltag, som på forskellige måder forbinder den nye biostat med dennes forløber, nemlig konkurrencestaten: Dels en rapport fra Det økonomiske råd og dels en ny finansministeriel kommission, den såkaldte Reformkommission. Her er en kort analyse:
1. Det økonomiske råd
Det Økonomiske Råd (DØR) har lavet en diger rapport om forholdet mellem økonomi og corona. Rapporten er på 386 sider, men kaldes alligevel for et ”diskussionsoplæg”. Det er især kapitel 4, der handler om emnet, men faktisk er hele rapporten præget af coronaen.
DØR blev omkring 2010 for alvor opslugt af konkurrencestaten. Det kunne man se ved dets behandling af skolespørgsmålet. Tidligere nævnte man altid, at skolen havde et formål, som ikke var økonomisk, og rådets initiativer tog ikke stilling til pædagogiske emner. Det ophørte i løbet af 2010’erne, og i den seneste rapport om emnet i 2019 spiller skolens formål ingen rolle, læring sættes direkte lig med produktivitet, og man forestiller sig, at lærere udskiftes med maskiner. På den måde har en økonomisk bemægtiget sig pædagogikken.
Man kan sige, at DØR hermed forlod proportionalitetsprincippet, dvs. den demokratiske stats princip, til fordel for et totaliserende statistisk-økonomisk princip, som var knyttet til konkurrencestatsideologien fra 2006 og frem til marts 2020. Denne konklusion er helt i tråd med Ove Kaj Pedersens overordnede teori om konkurrencestaten.
På den måde har DØR gjort klar til at tage godt imod det nye biopolitiske ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som landet aktuelt regeres af. Man må derfor forvente en form for økonomisk forstærkning af biopolitikken. Og det er lige præcist det, der sker i den aktuelle DØR-rapport.
For at optimere økonomien angives især følgende:
- DØR foreslår et omfattende corona-relateret test- og kontrol-system, som slår det nuværende med flere længder. Der næres intet håb om, at Nedlukningens effekter vil gå væk. Og økonomien underlægger sig den biopolitiske realitet i en form for uendelighed.
- DØR foreslår, at man udarbejder styringseffektive handlingsskemaer a la det vi har set i England, så virksomheder og borgere kan agere direkte efter smittetallene. Det er et sådant skema, som i UK har ført til en form for bio-diktatur, hvor man ikke mere må besøge andre mennesker.
På den måde iværksættes en yderligere institutionalisering af Nedlukningens filosofi. Herfra vil der opstå nye organisationer og interesser, og man vil ikke kunne vende tilbage til et frit samfundsliv.
DØR baserer sine forslag alene på et dødsbogholderi. De mener, hvis jeg har forstået det ret, at en nogenlunde ureguleret coronas gang gennem samfundet vil vare ca. 18 uger og afstedkomme ca. 20.000 døde (s.293). Dette meget høje estimat skyldes, at de arbejder med et meget højt antal smittede. Sundhedsstyrelsens estimat over dødstal, som blev lavet i marts – et tal der så vidt jeg ved stadig gælder – var ellers på 1680-5600 døde, vel at mærke uden Nedlukning. DØR reflekterer heller ikke over det forhold, at der pt. er mange smittede, men stort set ingen døde, eller at disse døde for manges vedkommende vil dø af alt muligt andet. Der arbejdes heller ikke med en aldersprofil for dødsfaldene, som jo mestendels rammer gamle mennesker. Dermed lægger DØR sig i forlængelse af de såkaldte Imperial College-rapporter, som inspirerede de europæiske beslutningstagere tilbage i marts.
Dermed ender man i samme skrækscenarium, som prægede Nedlukningens såkaldte ”genåbning” fra foråret, hvor ingen af de panikramte estimater viste sig at holde det fjerneste. Den manglende proportionalitets-forståelse gør, at man udelukkende arbejder i evidens- og effekttermer med det smalle dødsbogholderi og økonomisk optimering som enerådende udgangspunkter.
Sammenslyngningen af biostat og konkurrencestat sker på det diskursive niveau i en såkaldt ”økonomisk-epidemiologisk model”. Læg mærke til de to ord i udtrykket: økonomi og epidemiologi. Der står netop ikke politik, jura eller pædagogik. Disse emner er helt væk fra rapporten. De er ikke engang med som en ramme eller en anledning.
DØR mener, at Nedlukningen har været ”optimal”, men de effekter, der rent faktisk registreres, ser meget små ud, hvis jeg har forstået det ret. F.eks. falder antallet af døde kun med 4% pga. en Nedlukning (s.316), og de skriver også, at det er meget svært at afgøre, om det er Nedlukningen eller andre ting, som har haft effekt. Faktisk angiver DØR, at Nedlukningen især er velegnet til at trække tiden ud, indtil der kommer en vaccine (fx s. 322). Men det er jo et helt uendeligt argument, som i realiteten vil gøre Nedlukningen permanent, ikke mindst i form af afledte konsekvenser.
DØR drøfter derefter forskellige ”strategier”. Her omtales ret positivt om ”en undertrykkelsstrategi”, der medfører ”intensiv teststrategi”, ”kontaktsporing” og ”målrettet karantæne”.
Men DØR taler faktisk også i starten pænt varmt om en ”afbødningsstrategi”, hvor man altså i højere grad lader smitten huserer, overlader de gåde råd til civilsamfundet, og blot skærmer risikogrupperne (s.330). DOR er helt klart lidt i tvivl her. Det er som at høre Sundhedsstyrelsen og Mette Frederiksen snakke i telefon sammen d. 10. marts, altså dagen før Nedlukningen.
DØR ender dog med især at understrege værdien af undertrykkelsesstrategien, selv ved meget lave smittetryk. DØR taler altså for en konstant og uddybet realpolitisk opmærksomhed på statistiske variationer i smitteadfærden med omfattende karantæne- og kontaktsporings-systemer som ledsager. Det er mildt sagt ikke et kønt syn efter min mening.
Faktisk kan DØR slet ikke få tests nok. De vil have ”massetests”, som de kalder det. De ønsker 2,9 mio. tests om ugen. Det er jo det rene vanvid. Og dertil kommer den psykologiske og sociale negative effekt, som slet ikke omtales. Man ser for sig, at der er ugentlige tvangstests på alle arbejdspladser. Og man skal også teste derhjemme (s.351ff). Der tales også for en mere effektiv smitteapp, og at man skal kræve, at folk har downloaded og tændt for smitteappen, hvis de ønsker at deltage i en given aktivitet, samt for hyppige krav om negative testresultater ved rejser mm..
I en allersidste note på s. 360 støder DØR på en slags foreløbige grænse, nemlig overvågningsbaserede sanktioner til folk, som ikke lader sig teste efter de foreslåede retningslinjer. Det ”kan” være et problem for ”privatlivets fred”, og det kan være ”uønsket grundet moralske og etiske overvejelser”. Men der tales også om, at tingene skal ”vejes op”, så der er ikke tale om egentlige principper. Jeg føler mig på ingen måde tryg. Især ikke, eftersom DØR i opsamlingen decideret taler om en ”manglende overvågning”, og om at der kan ”indføres sanktioner mod personer, som ikke følger retningslinjerne”, og om at kontaktopsporingen skal være ”effektiv”.
Dette system sættes op som en modsætning til Nedlukning, men det er det ikke. Det er en central del af den forstærkede og udvidede Nedlukning, nu blot ledsaget af resterne af den konkurrencestatslige logik.
2. Ny kommission under finansministeriet: Reformkommissionen
Et andet eksempel på symbiosen mellem biostat og konkurrencestat – dog med mest tryk på sidstnævnte – er en ny kommission, som finansministeren har nedsat. Her henvises direkte men også lidt kort til, at corona-epidemien er det aktuelle afsæt for yderligere strukturreformer. Dermed forbinder man sig til biostaten.
Ellers er der helt klart tale om et konkurrencestatsdokument. Der tales om ”2.generations-reformer”, som henviser direkte til 90’ernes og 00’ernes ”1.generation-reformer”, dvs. tankerne i regi af Globaliseringsrådet og Velfærdskommissionen, som indebar en total destruktion af filosofien bag det danske uddannelsessystem, og som Socialdemokratiet tilsluttede sig endegyldigt til fra 2006. Den nye kommission hedder direkte “Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje”, og “pejlemærkerne” angives at være “social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet”, som der står.
I kommissionen har Finansministeriet teten over de andre ministerier, som også selv deltager, og fuldstændigt som vi så i Globaliseringsrådet bliver ”uddannelse” det primære fokus i en arbejdsmarkedspolitisk og økonomisk optimeringslogik, som er helt enerådende i alle dokumenterne. Overskriften hedder endda ”Bedre uddannelser”, hvilket også var overskriften på et stærkt beslægtet VK- initiativ tilbage i 2002, og hele vokabularet er fuldstændig det samme. Der er dømt VK-globaliseringsråd over hele linjen.
Der skal udvikles ”redskaber”, hedder det faretruende.
Medlemmerne af kommissionen er udelukkende økonomer og teknikere, og der er store personsammenfald fra 2000-10’ernes reformer, herunder især følgende:
- Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
Det er Per B. Christensen, som skal repræsenterer den pædagogiske forbindelse. Han har som kommunal embedsmand har spillet en hovedrolle i at udbrede konkurrencestatens læringsbegreb på mange kommunale og vigtige organisatoriske flader. F.eks. var han med i vurderingsudvalget for AP Møllers folkeskolefond. Vi er ikke just i pædagogikkens verden.
Både Smith og Søndergaard sad med i formandsskabet for det magtfulde “Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling” (også kaldet Skolerådet), som virkelig prægede den skolepolitiske begrebsudvikling mellem 2007 og 2013. Søndergaard var også formand for det dybt instrumentalistiske Kvalitetsudvalg i 2013. Jeg kunne blive ved.
Her er resten af medlemmerne, som til fulde bekræfter 00’ernes ånd.
- Professor David Dreyer Lassen, økonom, prorektor, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, økonom, Aarhus Universitet
- Professor Jon Kvist, styring og globalisering, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Enhedslistens Pelle Dragsted er begejstret. Han går åbenbart ind for Konkurrencestaten. Men Dragsted er faktisk også begejstret for Nedlukningen. Han mener, at den er en styrkelse af velfærdsstaten. Så han går også ind for Biostaten.
Vores yderste venstrefløj er i dyb krise, efter min mening. Den er vild med den spirende symbiose mellem biostat og konkurrencestat, men det er alle de andre desværre også, er mit indtryk.
Referencer:
Link til Det Økonomiske Råds rapport: https://dors.dk/files/media/rapporter/2020/e20/diskussionsopl%C3%A6g/dansk_oekonomi_efteraar_2020_web.pdf
Link til omtale af Finansministeriets nye kommission: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/oktober/ny-kommission-skal-saette-fremtidens-reformkurs/
Finansminister Nicolai Wammen (S) om den nye kommission, kronik i Berlingske d. 22. oktober: https://www.berlingske.dk/kronikker/ny-reformkurs-vi-tager-nu-foerste-spadestik-til-den-socialdemokratiske
Tilføjet, april 2022: Reformkommissionens første rapport om uddannelsessystemet. Rapporten ligger 100% i forlængelse af ovenstående redegørelse: https://reformkommissionen.dk/nyheder/reformkommissionen-praesenterer-sine-foerste-anbefalinger/
Tilføjet, maj 2023: Reformkommissionens anden rapport. https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-2/