Fra på torsdag udvides kravet om mundbind til rigtigt mange af samfundets områder, selvom Søren Brostrøm på pressemødet om sagen d. 23. oktober faktisk erklærede, at der ikke er ”endegyldig evidens” for effekten. Han mente dog – med en karakteristisk biopolitisk distinktion mellem “evidens og dokumentation” – at der i stedet var tale om ”tilstrækkelig dokumentation” (efter hukommelsen).
Jeg er faktisk selv meget imod, at spørgsmålet om mundbind reduceres til et banalt effektspørgsmål, men desuagtet er det naturligvis alligevel interessant, om der er en sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens begrundelser og dens anbefalinger.
Så hvad skriver Sundhedsstyrelsen selv om emnet, som den altså på pressemødet mente, at der var en vis evidens og en tilstrækkelig dokumentation for.?
Sundhedsstyrelsen opdaterede pr. d. 20. august dens skrivelse om mundbind. Teksten hedder: “Brug af mundbind i det offentlige rum-dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger, opdateret 21.08.2020”.
Her kan man faktisk læse, at der ikke er nogen hverken hel eller halv evidens eller dokumentation for ”effekt”.
Lad os se på sagen:
1. Evidens?
Der foreligger ifølge Sundhedsstyrelsen ingen traditionel sundhedsfaglig evidens for at mundbind skulle have ”effekt”:
”Kliniske lodtrækningsundersøgelser er de mest pålidelige undersøgelser til at vurdere effekten af tiltag til behandling og forebyggelse af sygdom, herunder brug af mundbind. Der foreligger dog, på nuværende tidspunkt, ingen kliniske lodtrækningsundersøgelser vedrørende brug af mundbind i det offentlige rum under COVID-19”.
Og videre hedder det om et mindre konkret evidensstudie, som man alligevel har fundet:
”En opdatering fra april 2020 af et Cochrane-review undersøgte dokumentation for, at brug af mundbind nedsætter risikoen for at brugeren bliver smittet med luftvejsvirus. Samlet set konkluderes det, at der ikke blev fundet evidens for, at brug af mundbind nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom blandt brugerne.”
Dette studie angives at have “moderat kvalitet”.
Altså ingen evidens.
Dernæst omtales den danske undersøgelse, som alle går og venter på, men efter sigende viser den heller ikke nogen effekt.
2. Dokumentation?
Dernæst omtales et såkaldt ”observationsstudie”, som har en noget mindre udsigelseskraft, men her finder Sundhedsstyrelsen heller ikke noget overbevisende materiale, selv ikke for de undersøgelser, som trods alt peger på en korrelation. De pågældende undersøgelser er forbundet med “betydelige fortolkningsvanskeligheder”, står der, f.eks. forårsaget af følgende:
”Det er dog en velkendt problemstilling, at det ikke er muligt med sikkerhed at fjerne risikoen for, at den fundne effekt i virkeligheden skyldes andre faktorer. Det er således ikke muligt, i denne type undersøgelser, med sikkerhed at adskille effekten af brug af mundbind fra effekten af andre faktorer.”
Det omtalte studie angives direkte til at have “lav kvalitet”.
Dernæst påpeger Sundhedsstyrelsen nogle såkaldte ”potentielle fordele og ulemper” ved mundbind. Heraf fremgår det, at problemerne ikke blot handler om ”evidens” i traditionel forstand. Der er skam heller ingen ’dokumentation’, for der står følgende:
”Det skal bemærkes, at de ovenfor beskrevne fordele og ulemper ikke er dokumenteret.”
Så ifølge Sundhedsstyrelsen er der hverken noget evidens eller nogen dokumentation for mundbind. Men alligevel indføres der nu mundbind bredt over hele landet?
Det var sådan set min hovedpointe.
Endelig fremhæver Sundhedsstyrelsen nogle estimater fra det norske Folkehelseinstitut, som har en meget lav vurdering af effekt af masker. I Norge er der mig bekendt heller ikke generelle maskepåbud, ligesom der heller ikke er det i Sverige.
3. Ulemper?
Lad os til sidst se på de påståede fordele og ulemper, som der altså ikke er “dokumentation” for:
Her er de påståede fordele:
- Nedsat risiko for smitte fra asymptomatiske og præsymptomatiske personer, dvs. personer, der enten ikke har symptomer eller i tiden op til de udvikler symptomer.
- Reducerer stigmatisering af personer, der ønsker at bruge mundbind, da anvendelse af mundbind bliver mere almindeligt.
- Kan medvirke til, at befolkningen får en følelse af at kunne bidrage til at hindre sm
- Kan være en påmindelse om, at man skal efterleve smitteforebyggende tiltag, dvs. holde afstand, reducere kontakt, opretholde højt hygiejne, højt niveau af rengøring mv.
Pkt. 1 har man jo lige selv afvist, for der var jo netop ingen påvist “nedsat risiko for smitte”, så her er vi vist ude i det meget ”potentielle”. Og af teksten fremgår det endda, at den nævnte “asymptomatiske” smitte i sig selv er ret begrænset. Resten er psykologiske effekter uden betydning overhovedet, som slet ikke er gennemgået i begrundelserne. De aktuelle anbefalinger er simpelthen helt uden logisk sammenhæng med disse formuleringer.
Dernæst nævner man så de ”potentielle ulemper”. Dem er der til gengæld mange af:
- Kan medføre en risiko for kontaktsmitte, hvis det ikke håndteres og anvendes korrekt, hvis det berøres under brug eller hvis det tages af og på uden efterfølgende håndvask eller afspritning. Særligt hos børn, er der en øget risiko for at det bruges forkert.
- Kan medføre risiko for smitte, hvis det ikke udskiftes, når det er fugtigt eller forurenet idet, at det kan påvirke filtreringsgraden og evnen til at beskytte bæreren.
- Kan give gener som hovedpine, åndedrætsproblemer, udslæt, sår og allergiske reaktioner ved langvarig brug.
- Kan være ubehageligt at have på, og kan medføre et generelt ubehag, og følelse af kvælningsfornemmels hos nogle personer. Særligt i varme og fugtige miljøer kan der opstå ubehag.
- Kan påvirke kommunikationsmulighederne, og gøre det sværere at kommunikere klart og tydeligt. Dette er en væsentlig gene for personer, som har høre- eller talevanskeligheder.
- Kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af øvrige og mere effektive tiltag til forebyggelse af smittespredning.
- Kan medføre affaldsproblemer efter brug, især på offentlige steder, hvor det kan smides på gade, efterlades i tog eller skraldespande, hvor det ikke afskærmes ordentligt.
- Visse personer kan have flere gener og vanskeligheder ved at anvende mundbindet
Men uanset fordele eller ulempe: Intet af noget af dette har som sagt hverken evidens eller dokumentation.
Dertil kommer en række forhold, som pjecen ikke nævner, og som er helt uafhængig af diverse “smitteeffekter”. Her tænker jeg på de sociale og etiske konsekvenser af, ikke at kunne se folks ansigter, ulysten til at gå på arbejde og til at bedrive social omgang med hinanden på offentlige steder, samt den konstante påmindelse om, at man lever i et samfund, hvor demokratiske grundprincipper er sat ud af kraft.
Disse omfattende politiske, sociale og pædagogiske ”ulemper” følger til gengæld direkte af det ekstreme forsigtighedsprincip, som Sundhedsstyrelsens tekst er et barokt eksempel på implementeringen af. Det her er meget mere end “evidens”. Det er en politisk og begrebsmæssig logik. Og det er ikke en “ulempe”, men en tilintetgørelse.
Søren Brostrøm svarer på noget af kritikken på dr.dk. Hans svar er: “Så er det altså heller ikke værre”.
Link til Sundhedsstyrelsens tekst ”Brug af mundbind i det offentlige rum-dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger, opdateret 21.08.2020: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Brug-af-mundbind-i-det-offentlige-rum-dokumentation
Søren Brostrøm om de aktuelle tiltag, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/brostroem-forsvarer-nye-krav-om-mundbind-saa-er-det-heller-ikke-vaerre
PS Mundbindsnotatet blev opdateret d. 29. oktober, tilfældigvis samtidig med de nye udvidede mundbindskrav og få dage før indførelsen af et såkaldt varslingssystem. Her er en note til opdateringerne, som jeg skrev d. 1. november:
Nyt om mundbind:
Sundhedsstyrelsen har i forgårs revideret sit mundbindsnotat, som sidst blev revideret så sent som d. 20. august.
A. Evidens og dokumentation
Det fremgår af den nye revision, at der stadig ikke er nogen traditionel evidens for effekten, og der står også stadigvæk, at de angivne fordele ved mundbindet ikke er ”dokumenteret”. Der trædes lidt i vande med det ene og det andet, som skal retfærdiggøre de nye tiltag, men de centrale konklusioner er altså ikke ændret.
Og så er det ikke i orden, at det nærmest beskrives som om, at Sverige og Norge har en udbredt mundbindspolitik, som svarer til den danske.
Der er derfor stadig ingen sammenhæng mellem dokumentation/evidens, anbefaling og indgrebets omfang og dybde.
B. Undtagelser
I en ledsagende tekst på hjemmesiden skriver Sundhedsstyrelsen, at der er en række uspecificerede og generelle ”undtagelser” fra mundbindskravet.
Heraf fremgår det, at man ikke skal gå med mundbind, hvis man ”af mange forskellige individuelle og personlige årsager” har et ”betydeligt ubehag”.
Man behøver heller ikke at dokumentere et sådant ubehag, står der, og alle restauranter, trafikselskaber mm. opfordres direkte til at respektere dette.
Her er citatet, som kommer i forbindelse med en slags officielt interview med Sundhedsstyrelsens Bolette Søborg:
”Et mundbind og visir må ikke føre til betydeligt ubehag. Der vil være nogle, der ikke har mulighed for at bruge mundbind eller visir, og de skal være sikre på, at de ikke vil blive nægtet adgang til steder, hvor mundbind er et krav. Der kan være mange individuelle og personlige årsager til, at man ikke kan bruge et mundbind eller visir, og man skal ikke dokumentere, hvis man er undtaget fra at bære mundbind,” fastslår Bolette Søborg og fortsætter: “Vi opfordrer alle, både borgere, trafikselskaber, restauranter, erhvervsdrivende, mv., til at respektere hinanden i den henseende. Det er meget vigtigt med en udbredt forståelse af, at ikke alle kan bære mundbind eller visir, og at det ikke altid er til at se, om den enkelte har en grund til ikke at bære mundbind eller visir”.
Og i selve notatet står der direkte: ”Borgere, der af ovenfor nævnte grunde ikke kan anvende mundbind eller visir, må ikke bortvises eller blive nægtet adgang.”
De ”mange personlige årsager” til ubehaget er kun specificeret med eksempler, så de må derfor også dække politiske “årsager” til det ”betydelige ubehag”, årsager som man jo så kan vælge at erklære eller ej.
C. Misforhold mellem mundbindsnotat og varslingssystem
En pudsig detalje er, at der er et misforhold mellem mundbindsnotatets og det nye varslingssystems risikovurderinger.
I varslingssystemet angives det, at vi for tiden befinder os i kategori 3 ud af 5, hvilket jo må være en form for ‘moderat’ risikosituation.
I mundbindsnotatet arbejdes der direkte med høje, lave og moderate risikoniveauer. Gå man ind under det ”moderate” niveau, så står der her, at der kun skal være mundbind i busser og cafeer, men ikke på nogle af de andre steder, som fra i torsdags kom med, og som altså først aktiveres ved “høj risiko”.
I notatet foreslås så den udvidede brug af mundbind, hvilket jo må betyde, at Sundhedsstyrelsen mener, at vi pt. er i “høj risiko”.
Så varslingssystemet mener, at vi er i moderat risiko, mens Sundhedsstyrelsen mener, at vi er i “høj risiko”, hvilket jo er absurd, hvis vi kigger på tallene.
Følger vi varslingssystemets logik, så skal vi altså vende tilbage til en situation, hvor der kun er mundbind i offentlig trafik og på restaurationer, dvs. i en moderat risikosituation.
Links:
Revideret mundbindsnotat: https://www.sst.dk/…/Mundbind-skal-nu-anvendes-langt…
Nyt varslingssystem: https://coronasmitte.dk/covid-19-varslingssystem
Indlysende argumentation