1. “Lav forekomst af smitte”
På SSIs hjemmeside står der følgende om smittetrykket, det såkaldte “kontakttal”, som offentliggøres hver tirsdag:
”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.”
Der er to måder at måle kontakttallet på, nemlig med udgangspunkt i hhv. antal smittede og indlagte. Det første tal er i dag på 1,2 og det andet er på 0,8. Det andet tal må være det mest præcise må man formode, eftersom det jo er absolut. Begge tals usikkerhedsmargen runder 1. Og har tallene ligget stabilt i lang tid.
Men så svinger det hele jo fint “omkring 1”? Men så er der jo “lav forekomst af smitte”?
Men sundhedsministeren fokuserer kun det på det høje tal, som jo slet ikke er højt. Ifølge SSIs definition har vi ”lav forekomst i smitte” uanset tallet.
Det tyder på, at vi er i ideologiens land, og ideologien hedder “den ekstreme forsigtighed”.
2. Højrefløjen vågner
Dansk Folkepartis ledelse vågner nu op. Det er dejligt. Thulesen Dahl kritiserer i dag både sundhedsministerens mundbindskrav og regeringens almagt.
Jeg håber, at DF kan finde sammen med kritiske strømme hos Ny Borgerlige og Venstre. LA, som oprindelig var et nyliberalistisk parti, er helt fortabt i den biokommunistiske totalitarisme. Partiet er i dag uden relevans.
Men DF, NB og V har jo selv stemt for hasteloven, så der skal nok endnu mere tryk på kritikken.
Der må da også være nogle kritiske folk hos RV, S, K, SF og EL?
Eller er det højrefløjen, der skal løbe med alle demokratitilhængerne? Det lader det til.
3. Tysk uenighed og biokroppenes oprør
A. Tysk uenighed
Merkel og Macron viste i går for alvor deres manglende evne til at lede et moderne samfund. De dramatiske og omfattende Nedlukninger i Tyskland og Frankrig er foretaget alene med hensyn til profylaktiske smittestatistikker. Der er ikke andet.
I Tyskland er der ifølge Politiken heldigvis uenighed blandt de såkaldte ”virologer”, som er samfundets nye politologer:
Virolog Christian Drosten er på Merkels fundamentalistiske hold:
”Når belastningen bliver for står, så må man lægge en pause ind”.
Smag lige på det nye fundamentalistiske ord ”pause”….
En anden virolog, Hendrik Streek, kender sit demokrati og sit lægeløfte. Han udtaler følgende:
”Det er umuligt at forhindre enhver infektion. Vi må i højere grad satse vores energi på at beskytte dem, der har særligt brug for denne beskyttelse”.
Drosten lægger sig dermed op af det såkaldte John Snow-memorandum, som støtter den biopolitiske ekstremisme, mens Streeks synspunkter svarer til ideerne i den demokratisk sindede Great Barrington Decleration, som går ind for proportionalitet,
Der er åbenbart ingen jurister, politologer, forfattere eller andre, som har en mening? I al fald ikke fra Politikens synspunkt.
B. Biokroppens oprør
Samtidig beretter Politiken om social utilfredshed og optøjer i Italien. En sociolog, Diana Pinot Harvard, siger:
”Folk sulter og er vrede, det er det, vi ser nu i Italien, når folk plyndrer som i Torino”.
Denne foruroligende sociale tendens vil uden tvivl tage til, efterhånden som det går op for folk, hvad et liv som smittebærer i en biostat indebærer, og efterhånden som deres livsværk går i opløsning.
På et tidspunkt risikerer proppen at ryge helt ud af de gældsatte og svage stater, og økonomisk kollaps og fjerne globale kræfter vil overtage overvågningen af de sultne biokroppe. Herfra vil dødstallene overstige alle kendte sygdomme, og demokratierne vil gå under. Det er “den ekstreme forsigtigheds” konsekvens.
Politikens journalist skriver i karakteristisk stil, at det hele er orkestreret af højreradikale og venstreekstremister. Så har biopolitikken en kasse til kritikerne og de utilfredse.
Det svarer lidt til et andet nyt bioord: ”coronatræthed”. Dette udtryk psykologiserer ”kritik” og “protest”, der omdannes til det nedladende ”træthed”. Hvorfor er det ikke Merkel og Frederiksen, der er “manisk”?
Dertil kommer de efterhånden ret omfattende fredelige demonstrationer for demokrati og frihedsrettigheder, som stort set ikke dækkes af nogle medier. F.eks. talte advokat Bjørn Elmquist fra det radikale venstre to gange i sommers lige foran Politikens hus, uden at det blev registreret. Men det var måske også “højreekstremistisk”?
Man må håbe, at demokratiske demonstrationer vil brede sig og opsluge de ulmende bioemotioner a la dem fra Italien, hvis destruktive potentiale er dystopisk. Men håbet er lysegrønt, for underklassen vil nok fokusere mere og mere på ”sulten”, ligesom overklassen går op i ”smitten”. Demokraterne risikerer dermed at gå op i limningen.
Links
Link til Politikens artikel, med citater fra virologer: https://politiken.dk/udland/art7976985/Coronaen-lukker-Tyskland-n%C3%A6sten-helt-ned
Link til Politikens artikel om social uro i Italien: https://politiken.dk/udland/art7976732/Italiensk-nedlukning-udl%C3%B8ser-socialt-opr%C3%B8r-%C2%BBFolk-f%C3%B8ler-at-de-er-ved-at-drukne%C2%AB
Link til Great Barrington erklæringen: https://gbdeclaration.org/
Link til John Snow Memorandum: https://www.johnsnowmemo.com/
4. Indtryk fra DR Debatten
Ellemann lød som Heunickes underordnede, synes jeg. Han bukkede og skrabede. Sådan en slags HR-konsulent i en socialdemokratisk koncern.
Den ene deltagende læge sagde, at alt var stille og roligt på hospitalerne.
Den anden deltagende læge var ideolog og politisk farlig. Det var noget med “én retning”.
Og Messerschmidt sagde, at Heunicke er enevældig. Men ellers lød han også som en dreng fra flinkeskolen, et brokkehoved fra et socialdemokratisk kontor.
Der var vist også en fra Socialistisk Folkeparti, eller hvad man nu kalder det parti. Hun lød som en fra den socialdemokratiske ungdomsklub.
En stemme fra virkeligheden, som var direktør i Vingsted, fortalte, at hun indtil nu har måttet fyre 30% af sit personale.
Eller skete der vist ikke noget, men Heunicke fik fri taletid. Han er heller ikke demokrat, det er tydeligt at høre. Han må væk. Men hvem skal fjerne ham? De er jo alle sammen ansat i hans koncern.
En af Heunickes facebook-løjtnantner var også invitereret. Han ville ikke blot bestemme, hvad man skulle gøre, men også hvad man skulle kritiserer. Han er heller ikke demokrat.
En deltagende chefredaktør var den, der kom tættest på sagens kerne, da han sagde, at Heunickes udtalelser var udemokratisk. Men derudover ville han bare have mere smittekontrol og “inddragelse”, og det er jo ingen kritik.
Pludselig brød Heunicke igennem og annoncerede Nedlukningsbølger langt ind i 2021, uden at nogen lagde mærke til det. Han fortalte, at epidemien blusser op frem til juleugerne, hvor falder den kort, for herefter for alvor at presse sundhedsvæsenerne i januar og februar.
Hermed er vi fremme ved Nedlukningens årsdag. De politiske, pædagogiske og økonomiske konsekvenser er helt uoverskuelige.
Det, der startede med at skubbe en kurve i 14 dage, er nu endt som et helt års Nedlukning.
Det er biostatens formel.
Intet dødstal, ingen smittekurve og ingen presset hospitalsafdeling kan retfærdiggøre et så langvarigt overgreb på demokrati og social frihed.
Heunicke siger, at de tidsestimater, han omtaler, skulle ligge ”helt åbent frem”. Ved nogen hvor?
5. Rød Zone i Europa
Fra i dag er hele Europa og vist også nærmest hele verden rød zone. Alle lande er lukket for udrejse og sikkert også omvendt.
Alle folk er lukkede for hinanden.
Europæere har ellers som aldrig før brug for at tale sammen og for at smitte hinanden uden videre, ligesom man gjorde, dengang ”sundhed” blot var et område blandt andre.
Der er nu slut med interrail og tommelfinger. Slut med at møde grækere, franskmænd, briter, polakker i kupeer, i biler og på værtshuse for at snakke om livet som europæer.
Dermed er demokratiets tid, dvs. efterkrigstiden, herunder ikke mindst 1989, slut.
Hvad kommer nu? Nu kommer biopolitikkens og dataficeringens tid, og den kender ikke til mennesker og lande, kun til kroppe og bits.
6. Bioburka
Danmark er mundens og samtalens land. Det er en tradition, som er skabt gennem århundrede og forstærket ikke mindst via Grundtvig og hans virkningshistorie.
Modersmålet er så mundtligt, at det lyder som en blød kvinde, det er “moders stemme”, en mumlende melodi.
Men nu er munden lukket.
Men hvad så med skriften? Ja, den lever kun af munden. Derfor lukker skriften nu også som demokratisk og poetisk medie.
Men hvad så med ”ytringsfriheden”? Ja, den må nu forsvares med bind for munden mod dens angribere, som også har bind for munden.
Hvad bliver tilbage, når munden og poesien er væk? Ja, det gør en hel anden skrift end mundens skrift, nemlig kommandoens og forklaringens skrift.
Det er biostatens, konkurrencestatens og den politiske Islams skrift.
7. Politologiens død
Det har ikke været let at være politolog siden d. 11. marts. Det skyldes, at ”politik” nu nærmest officielt reduceres til det uvidenskabelige ”konspiration”.
Proportionalitet er blevet til sølvpapir for nu at sige det på den måde.
Slut med den videnskab og med dens tilhørende praksis.
Hvem har overtaget politologernes plads? Jo, det har virologerne? Det er smitteregnskabets politik, you know: den “ekstreme forsigtighed”.
Hvad er en virologisk politik? Jo, det er politikkens død.
Men hvad er politik egentlig? jo, det er forholdet mellem pluralitet og afgørelse. Det er en kunst. Men nu er det ikke nogen kunst mere, for efter virologiens overtagelse er politikken snarere en teknik, hvilket er det modsatte af både pluralitet og afgørelse og ikke mindst af disses indbyrdes vekselvirkning.
Så vi er gået fra politik som afgørelse, pluralitet og kunst til politik som smitteregnskab, profylakse og teknik.
Den gamle politik italesættes derfor til “konspiration” og “sølvpapirhat”.
Jeg ser derfor frem til, at Institut for Statskundskab opretter en lærestol i virologi og denne disciplins tilhørende sociale adfærd.
Det har i øvrigt heller ikke været let at være økonom, fordi der åbenbart er penge nok. Smitten er et nyt regnskab, som agerer uafhængigt af penge, som selv langsomt fortoner sig ud i en global møntfod.
Så staten mister både sin politik og sin økonomi. Men er det så en stat mere?
8. Lars Kayser kritiserer corona-politikken
Lektor ved Københavns Universitet, Lars Kayser, taler i dette indlæg på Linkedin.com, “Las os revurdere den danske håndtering af covid19”, for mere proportionalitet i corona-politikken.
Kayser beder om, at man sætter indlæggelsestal mm. i relation til de hårde influenzasæsoner, og han foreslår, at man holder op med at teste folk under 50 år.
Hermed lægger han sig i forlængelse af den såkaldte Great Barrington Decleration og af Christine Stabell Benns synspunkter, som han da også eksplicit nævner.
https://www.linkedin.com/…/lad-os-revurdere-den…/…
9. Nationalt Varslingssystem
A. Nationalt varslingssystem, note 1, ”Governance”: Biostatens bureaukratiske system.
Regeringen har indført et detaljeret og dybt indgribende varslingssystem, som tager biopolitikkens magt til nye højder. Der er både udgangsforbud og det hele. Det er forstærket nedlukning i materialiseret uendelighed.
Det kaldes for ”Governance”. Det er smittens bogholderi, dvs. biopolitik og centralistisk hypermagt.
1.
Hvem skal stå for de ugentlige varslinger? Det skal en såkaldt ”faglig referencegruppe”. Hvem er ”mødeleder” for denne gruppe? Det er sundhedsministeriets departementschef Per Okkels.
Det var Per Okkels, som tilbage i marts instruerede Søren Brostrøm om at agere efter et ”ekstremt forsigtighedsprincip” i stedet for efter Sundhedsstyrelsens eget ”proportionalitetsprincip”. Okkels er altså ekstremismens mand ligesom hans minister.
Hvem er ellers med i gruppen? Jo, det er først og fremmest en masse fra det affirmative segment af bioeksperter, f.eks.:
Jens Lundgren
Lone Simonsen
Jes Søgaard
Allan Randrup Thomsen
Viggo Andreassen
Henrik Ullum
Der er også en enkelt politolog, som forsker i coronaadfærd og misinformation. Det er Michael Bang Petersen fra det såkaldte HOPE-projekt, som hele tiden har været tæt på regeringen. Her er der heller ingen kritisk sans, tværtimod.
Til sidst nævnes to økonomer, hvilket understreger konkurrencestatens nye underordnede plads under biostatens regler.
Så er der nogle statistikere osv.., som alle er helt på Okkels’ hold
Kort sagt ingen samfundsforskning, ingen jurister og ingen kritisk sagkundskab, selvom varslingssystemet udelukkende handler om samfundet og varsler tiltag, som ingen før har set magen til.
Alle disse personer understøtter på den ene og den anden måde Okkels og regeringens ekstremistiske præmis.
Den samlede liste kan man læse på s. 18 i det vedhæftede varslingsnotat, som er udkommet i dag.
Gruppen sekretariatbetjenes af følgende ministerier: Sundheds-og Ældreministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Finansministerietog Erhvervsministeriet. Det siger noget om horisonten.
2.
Udover referencegruppen oprettes også en ”signalgruppe”, en ”ekspertgruppe”, en ”indsatsgruppe” samt et ”besluttende regeringsudvalg”, som man kan læse om på s.13.
Dertil kommer de mange “sektorpartnerskaber”, som har eksisteret i nogen tid, og som har den effekt, at stort set alle organisationer indlemmes i regeringens politik.
Det er et kæmpesystem. Det er et governance.
B. Nationalt varslingssystem, note 2: Kriterier, pejlemærker og indikatorer
Under punkt A redegjorde jeg for den biopolitiske organisering af varslingssystemet, som peger på klar styrkelse af det ekstreme forsigtighedsprincip.
Lad os se lidt på det nye systems varslingskriterier, altså de indikatorer, som de mange politisk-administrative-ekspert grupperinger skal varsle efter.
Varslingerne præsenteres mindst en gang om ugen både på nationale og regionalt niveau. Vi får dermed et kæmpestort biopolitisk tryk, som skal supplere den aktuelle realtidsstatistik.
Der er varslingsindikatorer både med og uden pejlemærker.
Først er der en række indikatorer med vejledende pejlemærker. Det drejer sig om følgende: antal smittede pr. uge, positivprocent, kontakttal, indlagte, indlagte på intensiv, nyindlagte, kommunale udsving.
Bemærk følgende:
– Antallet af døde indgår ikke i vurderingen. Det betyder, at vi i princippet kan få udgangsforbud (som er en af mulighederne), selvom ingen dør. Dette er meget vigtigt, eftersom overdødeligheden i de fleste europæiske lande er meget lav/minimal, selvom der foretages vilde Nedlukninger mange steder.
– De mange tal betyder, at den ”ekstreme forsigtighed” kan agerer fleksibelt. Der vil næsten altid være et eller andet tal, som viser forkert, og som derfor kan begrunde tiltag. Dette konstante skift i indikatorer har vist sig at være et ekstremt effektivt redskab til at styrke kontrollen med befolkningen. Det er et hyper-regnskab.
– Der er ingen ”demokratiske” indikatorer, ligesom der heller ikke sidder humanister, jurister eller almindelige borgere i de mange råd. Der er kort sagt ingen proportionalitet i miles omkreds.
Vi er pt i risikovurdering 3 på en skala fra 1 til 5. Hvad siger pejlemærkerne om indikatorerne for næste niveau? Ja, dem kan man selv studere på s. 17, men jeg kan da afsløre, at vi for nogle af disse indikatorers vedkommende allerede befinder os i det røde felt, hvorfra man så vil kunne begrunde yderligere drastiske begrænsninger af samfundet sociale og politiske liv uden sans for demokratiske eller pædagogiske proportioner. F.eks. er den kommunale incidens for smitte allerede i det røde felt, så vidt jeg kan bedømme det. Og eftersom vi jo befinder os under ”den ekstreme forsigtigheds” princip, kan et enkelt tal være nok til at udløse stramninger.
Dernæst er der ”indikatorer uden pejlemærker”:
Her er der et sandt inferno af statistiske data, hvis forudsætninger ingen kan kontrollere, herunder bl.a. ”adfærdsdata”, ”teledata”, ”covidmeter”, ”fremskrivninger” og ”udbrud blandt dyr”.
De såkaldte ”adfærdsdata” finder man via det de biopolitisk radikaliserede HOPE-projekt, hvis leder sider i varslingssystemets faglige referencegruppe, og hvis arbejde får store statslige midler.
https://coronasmitte.dk/covid-19-varslingssystem