1. Europæisk dødelighed (d. 15/11)
Hvis man går ind på eruromomo.eu og kigger på de enkelte europæiske landes dødelighed i uge 45, så er det lige før, man falder i søvn.
De fleste lande – heriblandt Østrig, England, Sverige, Tyskland og Danmark, men også mange andre – har slet ingen overdødelighed overhovedet. Nogle få lande – Italien, Slovenien, Spanien og Belgien – har en dødelighed svarende til en god sej vinteruge.
Det drejer sig alt i alt om følgende lande, som har ingen eller næsten ingen overdødelighed:
Østrig, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Luxemburg, Italien, Malta, Holland, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige Schweiz og England.
Ser vi derimod på de lande, som har en overdødelighed, der ligger over en god sej vinteruge, så drejer det sig om følgende:
Ingen.
Men måske er der en mink på Saturn, som har en bacille i øret, så vi må jo hellere omdanne hele jorden, og især Hjørring, til et fængselshospital.
2. En borgers spørgsmål og svar (d.16/11)
Hvorfor fortsætter regeringen med at eksekvere en grundlovsstridig ordre? Og hvorfor holdes Nordjylland lukket uden grund, så en person fra Hjørring ikke kan besøge sin ven i Randers?
Og hvorfor er regeringen der stadigvæk?
Det er fordi, et halveret folketing pr. d. 12. marts afleverede al sin magt til regeringen og dermed tilsluttede sig filosofien i denne aflevering.
Siden da er folketingets medlemmer reduceret til facebook-mus.
3. Juridisk kollaps 9: Jurister i chok (d.16/11)
Tre juridiske eksperter er dybt chokerede over regeringens fortsatte frontalangreb på samfundets grundlæggende strukturer. Alle tre formulerer sig i stærkest mulige vendinger:
Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved SDU.
Henrik Rothe, Justitia
Sten Bønsing, Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet
Hvorfor holder det ikke op?
Hvem bliver de næste, som skal udsættes for dybt indgribende handlinger uden lov?
Enhver, som forhandler med den siddende regering, gør sig medskyldig i brud på Grundloven.
4. Juridisk kollaps 10 (d. 17/11)
Først effektueres en grundlovsstridig beslutning.
Derpå forsøger regeringen at lave en hastelov, så Grundloven “kun” brydes i en uge. Det kræver 75% flertal.
Det mislykkes, fordi der er uenighed i folkestyret, hvilket er det, som folkestyre handler om.
I stedet må regeringen lave et almindeligt forlig. Det gør man så med SF, RV, EL og Å, som nu er medansvarlige for Grundlovsbruddet som sådan.
Men med til et almindeligt forlig hører også en almindelig lovproces, dvs. med tre behandlinger, udvalgsarbejde og høringer. Mon ikke fx landbruget og advokatforeningen har en mening om sagen? Det hele tager ca. 30 dage. Først derefter er der evt. en lovhjemmel.
Det betyder, at det nu har endnu længere udsigter, før der er hjemmel, helt op til 6 uger.
Så forligskredsen har nu ansvar for Grundlovsbrud i hele 6 uger i stedet for i kun en uge.
Regeringen siger, at den er glad for “opbakningen” til dens beslutning, men den holdning er et udtryk for et demokratisk kollaps. For der findes slet ikke nogen “beslutning”, kun en lovløs kommando, dvs. en forbrydelse.
Følgende partier er derfor nu lovløse: A, SF, EL, RV, Å.
Alle vi andre er også uden lov.
5. Juridisk kollaps 11: De radikales splittelse (d. 17/11)
Den radikale retsordfører Kristian Hegaard har skrevet en hård kritik af regeringens forslag til epidemilov i tidsskriftet Ræson. Han siger følgende:
“Som jurist bimler og bamler alle mine alarmklokker”
Kritikken går både på regeringens magt over den nye kategori ”samfundskritisk sygdom”, på de mange retsløse tvangsforanstaltninger og på lovens totale negligering af folketing og demokrati.
Men selvom de radikale på den måde kritiserer regeringens helt centrale corona-politiske udspil meget grundlæggende, så understøtter og forlænger partiet samtidig regeringens Grundlovsstridige corona-aktion mod minkejerne på den helt store klinge.
Ingen kan have tiltro til en retspolitisk dobbelthed så dyb; en dobbelthed som tilsyneladende endda står helt tavs og ureflekteret.
Med et knips fra aftenkaffen vil partiet derfor kunne støtte regeringens epidemiudspil, som jo ideologisk og politisk hænger dybt sammen med Grundlovsbruddet.
Det er fint, at Hegaards alarmklokker bimler og bamler, men husk: her taler han efter eget udsagn kun som “jurist”.
Med mindre Hegaard simpelthen overtager taktstokken fra partiets sundhedspolitiske ordfører, som helt har købt den biopolitiske præmis, og ad den vej påvirker den radikale ledelse? I så fald får vi samme proces, som vi har set hos Venstre, hvor Sofie Løhde har overtaget, hos de konservative, hvor Rasmus Jarlov har overtaget, og hos LA vor Vanopslagh nu bestemmer.
Hvordan taler Hegaard mon som politiker? Som biopolitiker? Ja, her taler han stadigvæk regeringens sprog: Grundlovsbruddets sprog.
Med udgangspunkt i denne splittelse vil hans kritiske indlæg gå i opløsning.
6. Det ekstreme hastværk (d.17/11)
Berlingske har en fremragende artikel, som virkelig fortæller noget om, hvilket hastværk, regeringen pålagde de andre partier i døgnet op til pressemødet d. 4. november.
SSIs korte rapport blev uden videre lagt til grund for Grundlovsbruddet, og partierne fik få minutter til at forberede sig.
Flere spurgte om en ”second opinion”, men det var der ikke tid til, meddelte de socialdemokratiske biopolitikere.
Det er rystende læsning.
Artikel i Berlingske om det dramatiske døgn: https://www.berlingske.dk/…/en-sen-nattetime-tikkede-en…
7. Juridisk kollaps 12: Indlæg af Svend Hylleberg (d. 17/11)
Svend Hylleberg er tidligere dekan og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han kritiserer i et debatindlæg i Berlingske på det kraftigste regeringens grundlovsbrud. Han tror ikke over en dørtærskel på, at regeringen ikke skulle have været bekendt med den manglende hjemmel.
Hylleberg mener desuden, at Mogens Jensen bliver gjort til synder for et ansvar, som reelt er statsministerens.
Han mener, at der skal udskrives valg og slutter af med følgende:
”Det er muligt, at hun ville vinde et sådant (altså valget,TR), men så ville vi jo vide, at også danskere, ligesom mange amerikanere er villige til at se igennem fingre med, at vore ledere bryder loven og ikke fortæller sandheden”
Det har han jo helt ret i. Det kunne være rart at vide, hvordan folkets tilstand egentlig er.
Svend Hyllebergs artikel: https://www.berlingske.dk/…/professor-mette-frederiksen…
8. Juridisk kollaps 13: Grundlovens §73, stk 1 og stk 2 (d. 18/11)
A. Problemet:
Politiken har en meget interessant artikel om regeringens brud på Grundlovens §73, stk.1 om ”ejendomsrettens ukrænkelighed”.
Paragraffen lyder sådan her:
”§73, Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Grundlovsbruddet går ud på, at minkavlerne er blevet ”tilpligtet at afstå” deres ”ejendom” uden ”lov”.
At der er tale om et grundlovsbrud bekræftes i artiklen af professor i forvaltningsret Frederik Waage.
Loven blev brudt onsdag d. 4. november og effektueret fredag d. 6. november med brevet til avlerne. Regeringens aktion havde ingen lov. Derfor er der faktisk slet ikke tale om en ”ekspropriation”, men om en forbrydelse.
Regeringens støttepartier er en del af denne forbrydelse. Det skyldes, at de nu vil lave en lov, som først vil kunne træde i kraft om ca. 6 uger. Det vil sige at de forlænger, uddyber og legitimere grundlovsbruddet.
Men §73 har også et stk.2, og det er det, som Politikens artikel handler om. Stk.2 lyder sådan her:
”§73, Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets med-lemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.”
Det vil sige, at blot 1/3 af Folketinget, dvs. 60 medlemmer, kan udsætte en ekspropriation til efter et nyvalg.
Af artiklen fremgår det, at både V, K og DF overvejer denne mulighed, men at de tøver, fordi de er bange for at sætte minkavlerne i et juridisk limbo, så de ikke kan få ”fuldstændig erstatning”.
B. Diskussion:
Der er altså ikke tale om en ”ekspropriation” i Grundlovens forstand, eftersom der ingen lovhjemmel er.
Der er i stedet tale om en forbrydelse, og forbrydelsen er gjort af regeringen og nu også af dens støttepartier, fordi de accepterer og forlænger forbrydelsen.
Det får to konsekvenser:
a) Man kan derfor heller ikke yde ”fuldstændig erstatning” ifølge stk. 1, og
b) Man kan ikke udsætte beslutningen, jf. stk.2.
Lad os se lidt på disse konsekvenser:
ad a)
Man kan ikke yde ”erstatning” i henhold til §73. Gør man det, så underminerer man Grundlovens begreb om ”ekspropriation”.
Regeringens forbrydelse mod Grundloven må ikke kapsles ind ved at henvise til Grundlovens begreber, for i så fald undermineres Grundloven som sådan. Forbrydelsen skal i stedet bevares og udstilles og udslettes ved retten selv.
ad b)
Man kan heller ikke påberåbe sig stk. 2., altså ”udsættelsen”, for den kan jo kun kan træde i kraft ved lovhjemlet ekspropriation. Men der er jo netop ingen lov, og den snydelov, som bliver lavet i næste måned, bygger selv på forbrydelsen og er derfor heller ingen lov.
I samme øjeblik, man påberåber sig stk. 2, så har man derfor også anerkendt Grundlovsbruddet.
Så man skal altså ikke iværksætte stk.2, men min begrundelse er en helt anden end oppositionens. Oppositionen er nervøs for minkavlernes ”fuldstændige erstatning”, og det forstår man jo godt. Men den begrundelse duer ikke, for en sådan ”erstatning” vil bekræfte grundlovsbruddet, og den vil gøre retten til et spørgsmål om følelser og medlidenhed.
Hvis man alligevel iværksætter stk. 2., så skal det ske som en ren politisk handling, som har den effekt, at forbrydelsen fastholdes som forbrydelse.
Men en sådan handling skal ledsages af en klar varedeklaration om, at vi er i den politiske sfære, altså politik på den gode måde.
Hvis 1/3 af Folketinget kræver udsættelse, så skal det ske senest tre hverdage efter at ”en ny lov er vedtaget”, altså engang lige før jul.
C. Konklusion:
Men altså i princippet: Der kan hverken gives erstatning eller udsættelse til efter valget, for disse tiltag forudsætter en lov, men handlingen er uden lov.
Svaret på det problem er ideelt set følgende:
- At vælte regeringen, udskrive valg, og føre fuld retssag imod regeringens centrale ministre.
- At udvide retssagen til regeringens støttepartier.
- At lave indsamlinger blandt borgere, virksomheder og fonde, der kan holde minkavlerne så skadesløse som muligt, samt at hjælpe avlerne og deres familier med jobs, støtte osv.
Svaret er ikke-ideelt set, men politisk acceptabelt, følgende:
- At gøre som under punkt 1+2
- At kræve udsættelse når snydeloven er vedtaget, jf. stk. 2, men med fuld henvisning til den grundlæggende forbrydelse, som snydeloven ikke ophæver.
- At gøre som under punkt 3, dvs. indsamlinger mm., ledsaget af en eller anden cigarkasse ordning.
Links:
Link til Politikens artikel: https://politiken.dk/…/Bl%C3%A5-partier-overvejer-at…
Link til Grundloven: https://www.ft.dk/…/grundloven/min-grundlov_web.ashx
9. Juridisk kollaps 14: Bent Ole Gram Mortensens indlæg (d.18/11)
Bent Ole Gram Mortensen, som er professor i jura ved SDU, vurderer i dette indlæg i Altinget nogle af de juridiske aspekter af minksagen, herunder den juridiske kvalitet af forligspartiernes nye lovforslag, som blev fremsat d. 10. november. Han konkluderer følgende:
”Det er ikke en retsstat værdig”.
Han er her på linje med alle andre juridiske eksperter i, der har udtalt sig om sagen.
Selve det nye lovforslag får derfor også kritik. Specielt kritiseres forslaget og dets tilhørende bemærkningers forsøg på at undslå sig grundlovens §73 om ekspropriation.
Mortensen spørger: ”Skal Folketinget stemme om en lov, hvor det ikke er bedre afdækket, om der er tale om ekspropriation eller ej?”
Det er muligt, at man kan lave en lov, som med 6 ugers forsinkelse giver ret til at slå mink ihjel. Men man kan ikke – hverken nu, om seks uger eller nogensinde – lave en lov, som giver ret til at bryde grundloven. Det er derfor, der trædes i vande i lovbemærkningerne, og det er også derfor, at Folketinget må gøre alt for, at denne lov ikke får effekt. I samme øjeblik det sker, bryder retsstaten sammen, for så bestemmer forbrydelsen loven frem for omvendt.
Lovforslaget blev 1. behandlet d. 13. november. Her blev grundlovsspørgsmålet rejst af V og K, men ikke af andre, så vidt jeg kan se. De andre partier drøfter især risikoen ved Cluster 5 og ved minkbesætninger generelt. I den ledsagende udvalgsbehandling rejses grundlovsspørgsmålet af især af Karsten Lauritzen fra Venstre. Man kan dog ikke læse ministerens svar på disse spørgsmål. Han skal svare inden d. 23. november, hvis jeg har forstået det ret.
Link til Bent O.G. Mortensens artikel: https://www.altinget.dk/…/juraprofessor-mink-forloebet…
Link til det nye lovforslag: link til forslag til minklov, d. 10. november: https://www.ft.dk/…/lovfo…/l77/20201_l77_som_fremsat.htm
10. Berigtigelse i Politiken (d. 18/11)
Måske var der en læser eller to, der blev forskrækket over Politikens omtale fra d. 14. november af corona-situationen i Tyskland? Her var hovedinformationen nemlig, at 70% af landets intensivafdelinger var optaget. Omtalen var en del af en hel side med farvestrålende skrækberetninger fra hele verden om ”mareridt” og anden dommedag.
Jeg iler derfor med at bringe Politikens berigtigelse fra i går, hvoraf det fremgår, at der skam alligevel ikke er noget pres på intensivafdelingerne i vort naboland. Det er faktisk kun 11% af pladserne, der er optaget. Politiken skriver:
”I Tyskland er 3186 coronapatienter indlagt på intensivafdelinger, og dermed er 70 procent af kapaciteten på afdelingerne udnyttet, stod der på side 10 i 1. sektion lørdag d. 14. november. Der er dog i alt 28.346 pladser på de tyske intensivafdelinger, så corona-patienterne optog omkring 11 procent.”
Der har faktisk heller ikke været nogen udvikling i dette tal siden d. 14. november. I går var der 3450 indlagte, så nu er vi på 12%, hvilket jo er helt ubetydeligt.
Jeg kan også berette, at de to tyske delstater, Berlin og Hesse, som er tilmeldt Euromomo, har haft en pæn underdødelighed siden marts.
I Politikens omtale af Tyskland fra d. 14. november stod der også, at ”torsdag blev der registreret 23.542 nye smittede”, et tal der gentages i berigtigelsen. Pt er syvdags-gennemsnittet omkring 18.000 smittede, og i går var der 16.000, men det hører vi ikke om? Korrigeres for folketal svarer det cirka til antallet af smittede i Danmark.
I Danmark er der dog endnu færre på intensiv, nemlig blot 43, altså langt færre end i Tyskland, men altså nok til at sætte nordjyder i fængsel og lukke alle landets ansigter og bryde Grundloven.
11. Undersøgelse om mundbind (d.19/11)
Den nye og længe ventede undersøgelse fra Rigshospitalet vedr. effekt af mundbind viser, at der ingen effekt er. Dermed lægger undersøgelsen sig i forlængelse af de Cochrane-studier, som Sundhedsstyrelsen selv omtaler i dens rapport om emnet.
Så der er stadigvæk ingen sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens begrundelser og dens anbefaling. Årsagen til det er, at den nye ideologi, ”det ekstreme forsigtighedsprincip” har overtaget staten.
Nu har hele corona-flokken travlt med at nedgøre undersøgelsen på alle måder, og selv undersøgelsens forfatter mener, at man skal bruge mundbind alligevel. Han mener, at det hjælper, selvom det altså ikke hjælper. Han er en biopolitisk læge.
Og tænk nu, hvis undersøgelsen havde vist, at der var bare en minimal effekt? Ja, så ville de alle sammen hoppe og råbe på flere mundbind til hunde og katte og folk og fæ. Der ville ikke være nogle smalle steder. Og ja, det er såmænd lige før, at der ”hoppes og råbes”, selvom der slet ingen effekt er.
Modtagelsen af det nye studie svarer fuldstændig til Grundlovsbruddet i hele sin filosofiske struktur. Det er en ny hyperprofylakse, en “ekstrem forsigtighed”, som har erobret samfundets inderste organer.
Links:
Den nye undersøgelse: https://www.rigshospitalet.dk/…/dansk-studie-er-nu…
Analyse af Sundhedsstyrelsens evidens og anbefalinger: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-70-d-26…
12. Juridisk kollaps 15: Henrik Rothe fra Justitia (d. 19/11)
Professor Henrik Rothe fra tænketanken Justitia diskuterer regeringens juridiske kollaps i indlægget “Vores retsstat er i krise”, som blev bragt på Berlingske i går.
Han kalder d. 4. november et “uhørt alvorligt brud på princippet om lovmæssig forvaltning”.
Og det forhold, at myndighederne fortsætter med at implementere en ikke eksisterende lov, kommenterer Rothe på denne måde:
“Regeringen tiltager sig dermed i realiteten en magt, som ikke tilkommer den”
Endelig kommenterer Rothe centrum-venstre-forligskredsens lovforslag fra d. 10 november. Han er her helt på linje med andre juridiske eksperter i følgende vurdering:
“Om dette lovforslag kan man sige, at kvaliteten er diskutabel. Der åbnes i lovforslaget eksempelvis op for, at sager om erstatning kan behandles som ekspropriationssager, men man leder i lovforslagets bemærkninger forgæves efter nærmere retningslinjer for, hvornår der vil være tale om ekspropriation og for, hvorledes en ekspropriationserstatning i givet fald skal udmåles.”
https://www.berlingske.dk/kommentarer/vores-retsstat-er-i-krise
13. Tim Knudsen kritiserer statsministeren d. 4. november (d. 19/11)
Tim Knudsen understreger, at sagen ikke bør kunne tørres af på Mogens Jensen, og at også Statsministeren bør stilles til ansvar pga hendes centrale rolle i processen og i koordinationsudvalget.
Han argumenterer endvidere for, at den aktuelle sag i både politisk og juridisk forstand er mere alvorlig end Støjberg-sagen.
https://www.berlingske.dk/danmark/professor-ansvaret-kan-ikke-toerres-af-paa-mogens-jensen-alene
14. Juridisk kollaps 16: Hadet til demokrati (d.19/11)
Statsministeren, som er tidligere justitsminister, siger, at hun slet ikke vidste, at der ikke var hjemmel til destruktionen af et helt erhverv.
Hvis det passer, er det et kæmpeproblem. Hun har 100% pligt til at stille dette hjemmelsspørgsmål meget direkte til sine jurister.
Og hvis det ikke passer – hvis altså at hun vidste der var hjemmel, men blot blæste det en fløjtende fis –, så er det selvsagt også et kæmpeproblem, for så er det jo løgn.
Frederiksen bliver også spurgt af DR om, hvorfor hun ikke indstiller aflivningen, da hun søndagen d. 8 november får vide, at hendes handling er ulovlig? Her er journalistens spørgsmål:
Noget af det, du har fået kritik for, det er, at du ikke har stoppet den her ordre, men i stedet har forsøgt at samle politisk opbakning. Hvorfor forsøgte du ikke at stoppe den ordre?
Og her er Frederiksens svar:
”Egentlig er det ejendommeligt, at man kan blive ved med at stille det spørgsmål, når alle ved, at det her det handler om danskernes sundhed. Det er jo ikke for sjovs skyld, at vi er i en situation, hvor vi i Danmark har måtte træffe den svære beslutning, at alle mink skal aflives.”
Senere i interviewet får hun samme spørgsmål, og her er svaret:
”Jeg bliver nødt til, udover at beklage det forløb der har været, at insistere på, at folkesundheden det er og bliver det vigtigste i Danmark. Vi står midt i en global pandemi, og derfor er vi fortsat i en situation, hvor vi bliver nødt til at aflive minkene.”
Men hallo! I et demokrati er der jo FORSKELLIGE holdninger til, hvad folkesundhed her, og hvordan den skal vægtes i forhold til andre områder. Og der er en proces med høringer etc, som gør, at både folkelig og videnskabelig pluralitet kan komme i spil.
Så for Frederiksen er smittestatistik-“folkesundheden” altså vigtigere end basale demokratiske principper. Det er også et kæmpeproblem.
Og efterfølgende har det endda vist sig, at der slet ingen årsag var til hastværket, fordi denne Cluster5 jo slet ikke fandtes.
Frederiksen aner ikke, hvad demokrati er. Og hendes udtalelser til DR virker faktisk nærmest som en halv indrømmelse af, at hun allerede fra start vidste, at der ikke var hjemmel. Udtalelsen minder jo også meget om den stakkels Mogens Jensens helt oprindelige og spontane reaktion på sagen.
Ja, ikke blot fortsatte Frederiksen sin ulovlige aktion, hun involverede også rigspolitiet og hæren, dvs. hele NOST, også efter at hun er blevet bekendt med ulovligheden.
Der er biostatens opgør med demokratiet, vi er vidne til i disse dage. Og dette opgør støttes af EL, SF og RV, som derfor ikke kan anses for at være demokratiske partier efter min mening.
I morgen smadrer regeringen nok alle landets købmænd, fordi der måske er fundet en potentiel cluster245599 i Meny i Bjerringbro. Hjemmel er noget, regeringen ordner om seks uger.
Links:
DRs interview med Frederiksen:
15. Ny fødevareminister (d. 19/11)
Den nye fødevareminister, Rasmus Prehn, har lige sagt i TV-avisen, at han vil have “løsninger” i stedet for “strid”, selvom hans statsminister lige har brudt Grundloven dybt og vedholdende.
Han er heller ikke demokrat.
Til gengæld er han er topkompetent i Frederiksens regering.
16. Juridisk kollaps 17 (d. 19/11)
Rigspolitichefen har siden d.11. marts spillet en særdeles uheldig rolle med både udskaminger og en generelt manglende saglighed i sin biopolitiske og ophedede tilslutning til Frederiksens smittestatistiske inferno.
Nu viser det sig, at han, og dermed hans korps, midt inde i den rene ekstreme forsigtigheds ideologi har brudt loven med skjult og åben pande.
En juridisk professor er “rystet”.
Alt kollapser lige nu foran vores øjne.
250 års arbejde er væk med et knips.
https://www.dr.dk/…/rigspolitichef-under-pres-vidste-i…?
17. Hastelov om tvangstests på arbejdspladsen (d. 20/11)
Folketinget har netop vedtaget en ny hastelov, der giver en arbejdsgiver ret til at få sine medarbejdere corona-testet ved tvang, ikke kun af hensyn til evt. sundhedsrisiko, hvilket i sig selv er grænseoverskridende, men også af ”driftsmæssige hensyn”. Desuden får arbejdsgiveren adgang til den ansattes helbredsoplysninger, hvis jeg har forstået det ret. Der er officiel “solnedgang” d. 1. juli 2021.
Hvorfor Folketinget har accepteret dette som en hastelov, ved jeg ikke. Det må da stride imod forskellige meget grundlæggende regelsæt?
For hasteloven stemte følgende partier: S, V, RV, K, SF
Imod stemte følgende: DF, LA, NB, ALT, UFG
Undlader at stemme: EL
Går man ind under ordførertalerne, kan man se, at Henrik Dahl (LA) også oprindeligt støttede hasteloven, som han mener er “pragmatisk” og “sund fornuft”, men han må være overrulet af Vanopslagh, for LA ender jo med at stemme imod.
DFs sundhedsordfører Liselotte Blixt havde først meldt meget håndfast ud, at hun støttede loven, men ændrede siden opfattelse af årsager, jeg ikke er bekendt med, men som jeg tipper på har rod i den parallelle sag om grundlovsbrud ift. mink.
Og interessant at SF nu giver arbejdsgivere denne indgribende rettighed og at EL ikke stemmer imod. Det er nok moderne “socialisme”. Karsten Hønge er den ansvarlige ordfører ved behandlingen af hasteloven.
At V, K og RV stemmer for og i det hele taget anerkender hastelovsformen, viser, at de stadig arbejder i Nedlukningens horisont, hvilket betyder, at deres aktuelle kritik af Grundlovsbruddet næppe har kraft nok. Eller også har de manglet den korrektion, som DF og LA ser ud til at have været igennem, hvor Grundlovssagen fører til en korrektion af synet på sager som denne her.