1. Nødret A (d. 21/11)
Der pågår i disse dage en meget grundlæggende diskussion om grundlovens grundende grund eller det modsatte i forbindelse med regeringens hastebeslutning om at aflive alle mink uden hjemmel.
På den ene side træder fire jurister nu frem i Politiken og argumenterer for, at kan være tale om en nødretssituation, som kan begrunde regeringens grundlovsbrud, og dermed sætte Grundloven ud af kraft.
Og ikke nok med det. De fire jurister mener endda, at den aktuelle situation muligvis giver ret til at påberåbe sig nødretten med tilbagevirkende kraft.
Juristerne køber uden videre SSI’s risikovurderinger, de peger helt ukritisk på andre landes Nedlukninger, og de anerkender derfor 100%, at der er tale om en katastrofesituation.
Nødretten er ikke selv nævnt i Grundloven. Den findes i en vis forstand ikke, med mindre man opfatter Grundloven i sig selv som en nødret.
På den anden side står en række jurister, som jeg tidligere har refereret til. De mener, at der er sket et brud på Grundlovens §73, hvorefter ekspropriation kun kan ske med hjemmel i lov.
Eftersom der i forvejen eksisterer et alment hjemmelskrav, så er der i en §73-sag derfor tale om et skærpet hjemmelskrav.
Justitsministeriet lægger faktisk i sin notits fra d. 18. november vægt på dette forhold. Ministeriet nævner heller ikke nødretten.
Men nu fortæller de fire jurister i Politiken os, at regeringen – jo mere presset den bliver – pludselig kan sætte Grundloven ud af kraft pga. et notat a la SSI’s fra d. 5. november, hvis kvalitet endda har været meget kritiseret?
I så fald har vi en permanent undtagelsestilstand, hvor Grundloven aldrig gælder.
De fire jurister, som alle er ansat ved Københavns Universitet, er følgende:
Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret
Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi
Annemette Nyborg, ph.d.-studerende i forvaltningsret
Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso
Jeg har ikke ord for min harme over disse fire jurister totale opløsning af demokratiet og for deres accept af den permanente undtagelsestilstand retsløshed, som omdanner samfundet til en Guantanomo-lejr.
Links:
Ministeriets notits:https://www.ft.dk/…/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284039.pdf
De fire juristers indlæg: https://politiken.dk/…/Regeringens-ulovlige-ordre-var…
2. Nødret B (d. 24/11)
Dagens kronik i Berlingske er skrevet af tre professorer i jura: Kristian Lauda, Mikael Madsen og Henrik Olsen.
De går i rette det synspunkt, at statsministerens grundlovsbrud muligvis kan begrundes i nødret; et synspunkt, som blev fremført af nogle andre jurister for et par dage siden i Politiken, og som statsministeren selv har flirtet med, når hun siger, at folkesundheden altid er ”det vigtigste”, og når hun sætter både politi og hær ind, endda efter at forbrydelsen er opdaget.
Kronikkens forfattere skriver, at statsministerens udtalelser ”får hårene til at rejse sig på alle jurister”.
De tre jurister mener, at Statsministerens tilsidesættelse af Grundlov og demokrati har rødder i regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som de kalder for beslutningens ”primære fundament”, og at dette princip ikke kan tages i anvendelse i den aktuelle situation. De kalder sagen for ”en meget alvorlig sag for det danske pædagogik”.
Forfatterne mener dog, at ”det ekstreme forsigtighedsprincip” ud over den aktuelle sag har været godt. Men deri tager de fejl, for hele lovbruddet ligger nemlig implicit i dette forsigtighedsprincips natur, der jo handler om at undertvinge samfundets pluralitet, også retten, ind under smitteregnskabets totalitære profylakse.
3. Hjemmel eller ej? (d.21/11)
Juristen Kristian Lauta gjorde i P1-Orientering i forgårs opmærksom på en vigtig detalje i Fødevarestyrelsens redegørelse fra d. 18. november.
Detaljen handler om hjemmelsspørgsmålet.
Spørgsmålet er, om regeringens koordinationsudvalg – og dermed regeringen som sådan – var bekendt med hjemmelsproblematikken? Om emnet blev bragt op på koordinationsudvalgets møde d. 3. november (om aftenen)?
I redegørelsen står der på en måde begge dele:
A. Hjemmelspørgsmålet nævnes ikke:
I redegørelsen står der følgende:
”Der er ikke i materialet nogen omtale af spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.”
Ok, det er jo meget klart…. skulle man tro….. men…..
B: Hjemmelsspørgsmålet nævnes:
Umiddelbart derefter står der flere steder det modsatte, f.eks. i dette citat:
”Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven.”
I den forbindelse nævnes endda ekspropriations-, dvs. grundlovs-problematikken
C. Forklaringen på ”begge dele”
Det lader altså til, at mødematerialet både omtaler hjemmel og det modsatte?
Hvad er forklaringen?
Forklaringen er en meget besynderlig distinktion, hvor ministeriet skelner mellem ”aflivning af mink i hele landet” og ”tvangslukning af erhvervet”, og hvor man altså mener, at man kan diskutere det ene, men ikke det andet.
Men de to scenarier er jo det samme?
Med denne mærkelige distinktion som harpeklang, kan modsætningen nu genfremsættes i en meget central passage, som handler om den efterfølgende diskussion på koordinationsudvalgets møde.
Her taler vi altså ikke kun om mødets skriftlige materiale, men om den konkrete drøftelse. Her er formuleringen:
”Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet. Derimod drøftes spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse.”
Men igen: Disse to scenarier er jo det samme?
Dette betyder, at regeringens ministre HAR været bekendt med hjemmelsproblemet, og at Mette Frederiksen derfor ikke kan have ret, når hun siger det modsatte.
(citaterne står på s. 8-9 i redegørelsen)
Fødevareministeriets redegørelse: https://www.ft.dk/…/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284038.pdf
DR’d dækning, d. 21/11: https://www.dr.dk/…/detektor-mette-frederiksen-vil-ikke…
4. Sundhedsministeriet og SSI (d. 22/11)
Berlingske fortæller i denne artikel, hvordan SSI og Kåre Mølbak har været styret fra Sundhedsministeriet.
Et vigtigt eksempel var, da Mølbak støttede Nedlukningen på et kritisk tidspunkt i sommers, så han kunne fremstå som den ”myndighedernes anbefaling”, som regeringen havde brug for. Det ”lugtede langt væk”, siger en kilde. Et andet eksempel er en regelret pressekontrol fra ministeriet, og et tredje eksempel er overdrivelsen af Cluster5-risikoen.
Denne tolkning understøttes af både Brostrøms forgænger, Else Schmidt, og af sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen samt flere anonyme kilder.
Men hvem sidder så i Sundhedsministeriet og styrer SSI? Her skriver Berlingske følgende:
”De ledelsesmæssige forhold har ifølge kilder i SSI og fagfolk givet plads til, at Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, har rykket sig helt ind i ledelsesrummet på SSI og involveret sig i personalesager.”
Og Per Okkels var lige netop den person, der tilbage i marts tvang Brostrøm til at forlade ”proportionalitetsprincippet” til fordel for ”det ekstreme forsigtighedsprincip”, som regeringen bygger sin nye biostats-konstruktion på.
På den måde styres SSI af en ny politisk filosofi, og det er den, man nu kan mærke i de mange eksempler på underdanighed og overdrivelser.
Det er den samme “filosofi”, som har dirigeret Grundlovsbruddet, og som nu har bragt hele venstrefløjen væk fra demokratiets vej.
5. Vaccine virker på Cluster5 (d. 22/11)
Politiken kan i dag fortælle, at SSIs helt egen lille vaccinekandidat skam virker fint på Cluster5.
Cluster5 var ellers den primære grund til det vilde hastværk, som førte til Grundlovsbruddet, og som afstedkom, at en hel landsdel måtte lukkes inde.
Er der nogen, som kan tage dette alvorligt mere? Nå ja, udover lige SF, EL, S og RV, som stadig støtter den kriminelle regering?
Ifølge Berlingske var denne ophedede Cluster5-risiko faktisk et direkte resultat af det ekstreme forsigtighedsprincip, dvs. af regeringens og Sundhedsministeriets pres på SSI.
Det er d. 11. marts, som arbejder stille og roligt og uden at vakle, og som strømmer ud af mundene.
https://politiken.dk/viden/Viden/art7996805/Vaccine-fra-Statens-Serum-Institut-virker-mod-cluster-5?
6. Myndighedernes anbefalinger (d. 22/11)
Først frarådede myndighederne Nedlukning, hvorefter regeringen gjorde det modsatte, mens den alligevel henviste til myndighederne for det modsatte af det, myndighederne havde sagt.
Det var i marts. Det var Nedlukningens og løgnens essens, som nu viser sig i form af Grundlovsbrud.
Senere henviser regeringen til myndighederne igen, men nu har den skam forinden lige sørget for, at myndighederne mener det samme som regeringen.
Så regeringen følger ikke anbefalingerne fra SST eller SSI. Den følger anbefalingerne fra sig selv. Det kaldes for “samfundssind”, dvs. at alting er i løgnens og forbrydelsens ental, etableret i Nedlukningens øjeblik.
7. Nyt stort mundbindsstudie viser ingen effekt (d.23/11)
Ifølge Politiken fra i lørdags er der kommet et nyt Cochrane-studie, et såkaldt metastudie, der viser, at mundbind ikke har nogen effekt. Dette resultat supplerer den danske undersøgelse fra forrige uge med 100%, og det svarer også helt til en tidligere Cochrane-undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen selv har omtalt i sin tekst om sagen.
Politikens overskrift forstår jeg ikke en brik af, må jeg indrømme. Jeg lader den fare.
Forskeren bag undersøgelsen, Karsten Juhl Jørgensen, væver lidt:
På den ene side forsøger han at forsvare mundbindet, som altså er uden effekt. Begrundelsen angives at være “et forsigtighedsprincip”, og så er vi jo tilbage i Nedlukningens ideologi.
På den anden side siger han, at mundbind kun virker på hospitaler, men “ikke nødvendigvis er noget vi skal gå med i hverdagen”. Og så kan vi jo godt afskaffe det i det civile liv.
Links:
Politikens artikel om sagen: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8001598/Mundbind-beskytter-i-sig-selv-men-ikke-når-du-er-i-Netto
Sundhedsstyrelsens mundbindstekst: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-70-d-26…
8. Tim Knudsen kritiserer statsministeren
Professor Tim Knudsen analyserer i Kristeligt Dagblad den nye embedsstand, som han mener fungerer som regeringens villige forlængede arm uden tilstrækkelig sans for retsnormer og faglighed på de forskellige ressortområder.
Denne tendens understøttes efter Knudsens mening af, at vi for tiden har den mest magtglade statsminister i mands minde, hvis stil er ”mere kommandoagtig end nogen forgængers”, og som rekrutterer chefer og personale efter magtens sprog. Dermed omdannes centraladministrationen fra at være rettens vogter til at være politikkens logrende hær.
På den måde siver retten til fordel for politikken.
Knudsen understreger også, at hele den aktuelle sag, inklusiv hjemmespørgsmålet, har været behandlet i Koordinationsudvalget, og at statsministeren har sagt, at hun ville gøre ”præcist det samme, hvis hun havde kendt til den manglende lovhjemmel”. Det er to forhold, som er ”helt særlige” i den aktuelle sag, mener han, og som gør den værre end f.eks. tamilsagen.
Dermed tager Mette Frederiksen embedsværket med ud på sin ekstremistiske rejse ud i retsløshedens land.
Den nye symbiose vil efter min mening påvirke retstilstanden langt nede i systemerne og ændre forholdet mellem politik og administration radikalt.
9. Tak til Støjberg (d.24/11)
Inger Støjberg har brugt det herlige amerikanske udtryk ”Drain the swamp” om opgøret med forlorne retsnormer, grundlovsbrud og ekstremisme i staten. Dagens kronik i Berlingske og interviewet med Tim Knudsen i KD viser, hvor relevant dette udtryk er for tiden.
Udtrykket har en langt politisk historie, som udtrykker folkets protest mod dårlig statsførelse og politikeres forsøg på at kritiserer embedsstanden.
Regeringen og dens støttepartier, som altså understøtter den ekstreme forsigtigheds indhold og politiske konsekvens, forsøger nu at aflede deres problemer ved at trække Trump-kortet mod Støjberg, fordi Trump angiveligt også har brugt udtrykket. Men dermed bidrager biopolitikerne blot til problemerne, fordi de jo fratager folket og den politiske opposition deres sprog, som mange politikere ellers har brugt i tidens løb. Det er spin af værste skuffe. Det svarer til at sige, at du ikke må sige “klaver”, fordi Stalin engang sagde det.
Regeringen og SF og RV mener, at udtrykket skaber splittelse. Aldrig har man hørt noget så barokt. Først uniformerer man hele samfundet under et singulært biopolitisk princip, den ekstreme forsigtighed, og når realiteten så går op for folk, så de bruger sprog og pen fra hjertet og med inspiration fra hele verden, så kaldes det for ”splittelse”.
Regeringen og dens støttepartier lever dermed fint op til filosoffen Slavoj Zizeks omtale af situationen som ”krigskommunisme”.
Tak til Støjberg.
10. Statsministeren i krise i folketingssalen (d. 25/11)
Statsministeren er i total krise lige i dette øjeblik på dagens hasteforespørgsel.
I Fødevareministeriets redegørelse står der sort på hvidt, at Koordinationsudvalget har drøftet den manglende hjemmel til at nedlægge mink-erhvervet.
Her er den konkrete formulering i redegørelsen, som skelner mellem to scenarier – aflivning og nedlæggelse -, som jo de facto er ens:
”Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet. Derimod drøftes spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse.”
Men Frederiksen taler uden om og hun nægter endda!
Heldigvis holder oppositionen godt fast.
Hvis Frederiksen slipper afsted med denne totale løgn, så har vi ingen ret i dette land. Og hvad laver venstrefløjen?
11. Har statsministeren givet en ”ordre”? (d. 25/11)
Ifølge Justitsministeriet og regeringen er det meget vigtigt at sige, at regeringen ikke har erklæret en ”ordre” på pressemødet d. 4. november. Det var nok bare sådan noget pigepoesi, må man forstå? en episode i Vild med Dans? En børnehaveleg?
Ifølge Den Danske Ordbog betyder “en ordre” følgende:
“Besked om ufravigeligt at foretage sig eller undlade at foretage sig noget.”
Det var jo lige netop en sådan “ufravigelig besked”, som Frederiksen afleverede d. 4. november, og ordren blev implementeret i dagene og ugerne efter med politiets og hærens systematiske assistance, selvom Frederiksen og regeringens koordinationsudvalg udmærket vidste, at det hele var ulovligt.
Og det er ifølge definitionen vel at mærke ligegyldigt, om denne “ufravigelige besked” er lovlig eller ej. Ordren knytter sig til selve formen. Det er derfor, at ”ordre” også normalt bruges i militære sammenhænge. Orden kommer fra krigens og autoritetens situation. Den er uden årsag som sådan. En ordre er derfor det modsatte af en “beslutning”, som har begrundelser og legitimitet.
Nu siger Justitsministeriet så, at der slet ikke var tale om “en ordre”.
Men det passer ikke, for der var jo netop tale om en “ufravigelig besked” om at gøre noget helt bestemt uanset hjemmel og diskussion!
Så siger ministeriet måske, at det ikke var en ordre i “juridisk forstand”. Men findes udtrykket “ordre” overhovedet i juraen? Her er der kun beslutninger, pålæg og lov mm..
En “ordre” er på en måde noget anti-juridisk, fordi den ifølge sin definition og essens er uden begrundelse og diskussion, altså uden lov. Den erklæres fra en autoritets karisma eller fra krigens tvang.
Måske mener ministeriet, at der ikke er tale om en ordre, fordi der ingen hjemmel er? Men i den forstand er der jo heller ingen beslutning og heller ikke noget forløb, for der var og er jo ingen hjemmel overhovedet. Hele forløbet er en derfor en juridisk nullitet, hvilket justitsministeriet også selv har sagt.
Men det er lige præcist hele forløbets karakter af nullitet – dvs. en ikke-beslutnings form som en beslutning – der netop gør det hele til en “ordre”, dvs. et “gør dette!” uanset om der er lov eller ej.
Så der er ingen ”beslutning”, men i høj grad en ”ordre”.
Regeringen er en ordre-fabrik, og autoriteten og krigen hedder “det ekstreme forsigtighedsprincip”.
Links:
JP om emnet: https://jyllands-posten.dk/…/regeringen-vil-aflive…/
Ministeriets pressemeddelelse: https://www.justitsministeriet.dk/…/justitsminister…/
Berlingske om emnet: https://www.berlingske.dk/…/var-det-en-ordre-eller-ej…
Mange tak for dit arbejde!
Jeg mærker din velplacerede vrede. Det er væmmeligt og dybt tragisk at være tilskuer til.