1.
Kåre Mølbak, som er direktør ved Statens Serum Institut, demonstrerede maksimal sans for sundhedstotalitær antipædagogik, da han i ”Lægens bord” på DR1 fortalte, at børn overhovedet ikke bør lege sammen. Det synspunkt blev dog efterfølgende overrulet af hans overordnede i Sundhedsstyrelsen, som havde sagt, at børn gerne må lege sammen, hvis blot de er raske.
Da Ekstrabladet derpå – efter denne offentlige desavouering – spurgte Mølbak én gang til, så sagde han det samme som i første omgang, blot med en masse krøller på tungen. Og her i dag var det faktisk Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som på dagens pressemåde nærmest endte med at give Mølbak ret, fordi han pålagde så mange og detaljerede restriktioner på børnenes leg, at det hele kan være lige meget.
Konsekvensen er, at forældre nu vil holde sig tilbage med at lade børn lege sammen. I stedet kan de små pus sætte sig ved I-padden. Herfra flyder skammen, den social skam. Først kom klimakrisens eksistentielle skam, nu kommer den sociale skam. Hvilket svigt af den næste generation!
Så børn skal nu have målebånd imellem sig for at sikre et begrænset antal gamle menneskers overlevelse. Den logik fører direkte hen til et opgør med sammenhængen mellem pædagogik og demokrati. Det er død over fødsel, det er mortalitet over natalitet. Sådan kan det gå, når man sætter sundhedssystemet i spidsen for samfundet som sådan. Hele befolkningen total-hospitaliseres i overlevelsens og statistikkens tegn. Leg er væk.
Børn skal overhovedet ikke blandes ind i disse emner efter min mening. Derfor skal man naturligvis heller ikke lukke skoler eller børnehaver. Så må man tage den smitte, der kommer, med oprejst pande.
2.
Klimaforskeren Theresa Scavenius udtrykker i et indlæg i Politiken en række vigtige bekymringer. Hun mener, at regeringens tiltag udgør en trussel mod demokratiet: De overdrevne reaktioner på Corona-smitten skyldes, at vi har fået svage stater. Først, fortæller Scavenius, omdannede staterne sig til konkurrencestater med koncernlignende og fagligt svage logikker, hvilket i sig selv var et demokratisk fald, og nu reagerer disse svage konkurrencestater så i fuld aktivitet og forårsager dermed en yderligere underminering af demokratiet. Scavenius skriver:
”Når de politiske regimer er dysfunktionelle, vil myndighederne for at dække over deres inkompetence træffe hårdere og mere drastiske beslutninger for at udvise handlekraft.”
Scavenius er særdeles kritisk: ”Jeg frygter, hvad det næste skridt kan være. Regeringen kan jo finde på hvad som helst”. Desuden skoser hun de folkevalgte for tavshed og passivitet. I stedet opfordrer hun til følgende: ”Stil de kritiske spørgsmål. Rejs debatten. Kræv begrundelser, analyser og ekspertudsagn, inden i er med til med jeres demokratiske mandat at afmontere de demokratiske grundpiller i vores samfund”.
Theresa Scavenius bekymrer sig altså for samfundets bærende institutioner. Hun er kulturkonservativ i ordets moderne og bedste betydning.
(Man skulle egentlig tro, at især liberale kredse ville følge denne opfordring, men de lader til at være i lommen på en helt særlig version af den tyskinspirerede såkaldte ordo-liberalisme, som åbenbart kan begrunde en total kontrol med civilsamfund og pædagogik som sådan, dvs. ren anti-liberalisme. Derfor støtter kredsen omkring Henrik Dahl (LA), politologen Peter Nedergaard og historikeren Jes Fabricius Møller regeringens initiativer uden den mindste slinger i valsen, og nogle af dem opfordrer endda til at være tilbageholdende med kritisk aktivitet. Selv den Ayn Rand-liberale direktør, Lars Seier Christensen, som i sin tid stod mentor for LA, støtter den aktuelle fastfrysning af det åbne samfund.)
Endelig fortæller Scavenius, at ”det er afgørende, at vi borgere ikke accepterer, at magthaverne indskrænker vores civile, politiske og demokratiske rettigheder. Historien har vist, at når man først begynder at skære et sted, så forekommer det mere naturligt at tage det næste problem”.
Der er en krølle her, som er værd at bemærke: Mange klimafolk er faktisk meget positive over for regeringens tiltag. De ser tiltagene som en slags statslig øvelse i en kommende klima-undtagelsestilstand. Men Scavenius, som altså selv er en yderst engageret klimaforsker, har flere gange vist, at hun både kan arbejde i det klimafaglige og i det demokratisk-pædagogiske spor. Det er også derfor, det var så ærgerligt, at hun ikke blev valgt til forkvinde for Alternativet, hvor hun sammen med den pædagogisk interesserede Carolina Magdalene Maier kunne havde gjort gode ting for de sociale bevægelser, som Alternativet er en materialisering af.
3.
En række svenske eksperter lægger sig i samme spor som Scavenius. I Politiken fortæller Det svenske svar på Søren Brostrøm, Anders Tegnell, at mange stater efter hans opfattelse sætter ”lighedstegn mellem kraftfulde indgreb og det at ’gøre noget’, selvom det man gør, kun har ingen eller negativ effekt”. Det svarer helt til Scavenius’ teser om den svage stat.
Og en anden svensk ekspert, professor Johan Giesecke, som er rådgiver for WHO, siger direkte: ”Det kan godt være, at Kina kan lukke et helt land ned, men det går ikke i vores demokratier”. Det svarer helt til Scavenius’ bekymring for demokratiet.
Så det er Tegnell/Giesecke og Scavenius mod Statens Serum Institut og Mette Frederiksen, for nu at ridse dagens smitte-situation op.
Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!
Links:
Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut om børns leg, Ekstrabladet d. 20. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/banket-paa-plads-efter-coronaraad-paa-tv-boern-maa-lege-sammen-i-smaa-grupper/8057156
Theresa Scavenius i Politiken, d. 19. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7707321/Kun-hvis-vi-styrker-demokratiet-kommer-vi-gennem-uden-at-se-mere-milit%C3%A6r-i-gaderne
Artikel i Politiken om Sverige, d. 19. marts: ”Enegang: Sverige tøver med at indføre de hårdeste tiltag”.
Tidligere smittede tanker:
Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html
Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html
Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html
Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html
Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html
Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html
Så du synes de tre børn, der er indlagt skal sendes hjem? Du forsvinder ud af det pædagogiske rum med din ayatollah jeg ved bedre approach.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du egentligt mener med bemærkningen: “Så må man bare tage smitten med oprejst pande”. Mener du at man bare, skal lade stå til i forhold til smittespredning og så acceptere at fx. alle over pensionsalderen ikke behandles på sygehuse? Så vil der formentligt stadig være kapacitet til at behandle personer i den arbejdsdygtige alder på hospitalerne selvom vi rammer en meget stejl sygdomskurve. Jeg håber at jeg tager fejl…