I dette indlæg vil jeg se lidt på regeringens nyeste eksperiment, nemlig intensiveringen af den biopolitiske tvang. Jeg tænker her på både tvangstests og tvangsvacciner og ikke mindst på den nyeste biopolitiske opfindelse, nemlig ideen om et digitaliseret vaccinepas, der for alvor vil forstærke sammenkoblingen mellem politik, krop, magt og data, og som formodentlig vil bidrage til at gøre en ende på relevansen af det nationale pas.

Der er en udførlig link- og referenceliste i bunden af indlægget.

(PS: teksten er redigeret pr. d. 3. februar med et par yderligere informationer og indlæg, men grundteksten er skrevet d. 27. december)

A. Tvangstests

I november 2020 vedtog Folketinget en hastelov, der tillod arbejdsgivere at tvangsteste medarbejdere af hensyn til både “sundhed” og virksomhedens drift.

For hasteloven stemte følgende partier: S, V, RV, K, SF

Imod stemte følgende: DF, LA, NB, ALT, UFG

Undlod at stemme: EL

DF havde først meldt ud, at de stemte for, men skiftede mening undervejs.

Det var starten. Det var under mink-krisen, så der var en del modstand, som man kan se af stemmeafgivningen. Men loven gik altså igennem.

B. Tvangsvaccine

Herefter trådte en mere omfattende diskussion i værk, nemlig spørgsmålet om tvangsvaccination. Nogle personer argumenterede direkte for et vaccinepåbud, heriblandt journalisten David Trads og filosoffen Anders Fogh Jensen i Politiken. Og i Information talte politologen Anne-Sofie Greisen Højlund ligefrem for isolation af såkaldte “vaccinenægtere”. Greisen Højlund mener, at isolation er et alternativ til tvangsinjektion. Vi er i mikrodiversitetens univers, for begge “alternativer” er jo tvang med kæmpe ”T”.

Heroverfor står folk som vaccineforskeren Christine Stabell Benn, som har udtrykt sig særdeles kritisk om emnet både i Politiken og på twitter. Også Professor i etik, Thomas Søbirk Petersen, skrev sammen med to læger en kritisk kronik i Politiken om emnet. Han udtalte sig desuden til den samme artikel i Politiken, som David Trads og Fogh Jensen bidrog til, men altså på linje med Stabell Benn.

Muligheden for tvangsvaccine var faktisk skrevet ind i regeringens første forslag til epidemilov, men blev taget ud i den endelige version efter kritik fra især liberale kredse, og den faglige kritik spillede måske også en rolle.

Tvangsvaccination er da også imod menneskerettighederne, hvilket jeg her kort vil gøre rede for:

I regi af UNESCO har verdens lande i 2005 nemlig underskrevet en ”Universal Declaration on Bioethics and Human Rights”. Her fremgår det tydeligt, at enhver form for medicinsk intervention, herunder en vaccine, skal bygge på et frit tilsagn fra borgeren. Emnet rejses eksplicit i artikel 5 og 6:

“Article 5 – Autonomy and individual responsibility

The autonomy of persons to make decisions, while taking responsibility for those decisions and respecting the autonomy of others, is to be respected. For persons who are not capable of exercising autonomy, special measures are to be taken to protect their rights and interests.

Article 6 – Consent

Any preventive, diagnostic and therapeutic medical intervention is only to be carried out with the prior, free and informed consent of the person concerned, based on adequate information. The consent should, where appropriate, be express and may be withdrawn by the person concerned at any time and for any reason without disadvantage or prejudice.”

Man kan altså ikke tvangsvaccinere. Hele ånden i dokumentet emmer af 1945 og menneskerettigheder, dvs. en hyldest til humanitet, frihed og fornuft og til et bredt socialt defineret sundhedsbegreb.

Til sidst er der en enkelt undtagelsesparagraf, artikel 27. Her står der følgende:

“Article 27 – Limitations on the application of the principles: If the application of the principles of this Declaration is to be limited, it should be by law, including laws in the interests of public safety, for the investigation, detection and prosecution of criminal offences, for the protection of public health or for the protection of the rights and freedoms of others. Any such law needs to be consistent with international human rights law.”

Så kun med loven i hånd og i fuld respekt for menneskerettighederne, kan man altså – og kun i helt specielle sammenhænge – ”begrænse anvendelsen” af deklarationen, f.eks. ved hensyn til ”beskyttelsen af folkesundheden”.

Men sådan en undtagelse er der under ingen omstændigheder tale om i corona-tilfældet, hvor almindelig frivillig vaccination jo vil beskytte alle, som gerne vil beskyttes, og hvor sygdommen er ufarlig for langt den største del af befolkningen, herunder børn og unge.

Umiddelbart efter denne meget begrænsede undtagelsesbestemmelse fremsættes derfor deklarationens afsluttende artikel 28, som igen strammer op om menneskerettighedernes primat:

“Article 28 – Denial of acts contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity. Nothing in this Declaration may be interpreted as implying for any State, group or person any claim to engage in any activity or to perform any act contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity.”

Som sagt forlod regeringen efter stærkt pres denne direkte tvangslinje, og Søren Brostrøm var da også meget klar i mælet, da han understregede ovenstående værdigrundlag på TV.

I stedet gik man over til en anden strategi, nemlig den indirekte tvang. Det handler næste afsnit om.

C. Vaccinepas: Tvangsvaccine ad bagvejen

I stedet for det problematiske vaccinepåbud forsøger man sig nu med et indirekte påbud, nemlig et såkaldt vaccinepas. Sundhedsministeriet sagde allerede i november, at det arbejdede med sagen, og noget lignende overvejes kraftigt i andre lande, f.eks. Irland. Initiativerne understøttes også af WHO, men ikke af EU, som vi skal se om lidt. Diskussionen tog for alvor til fra midten af december, hvor den mere direkte tvangsvaccine var fjernet fra horisonten, men emnet ulmede allerede i slutningen af november.

Ifølge ideen om vaccinepas skal man have et digitalt bevis for, at man er vaccineret. Ellers kan man ikke få adgang til f.eks. rejser, transport, kulturarrangementer og måske heller ikke til indkøb og restaurationer. Beviset skal ligge på mobiltelefonen, hvor det løbende opdateres og interagerer med diverse registre og andet data. Filosofien går ud på, at et vaccinepas vil medføre, at man dermed kan åbne samfundet. Men det er helt forkert. Et pas af denne type er tværtimod udtryk for den ultimative nedlukning og tvang. Vi får en forstærket Nedlukning, hvor liv, vitalitet og samfundsliv omsmeltes til smittebærerens digitaliserede bio-eksistens, symbolsk markeret ved brugen af det politisk-juridiske ord ”pas”.

Kort sagt: Du er fri til at være isoleret!

Ifølge tidligere nævnte Stabell Benn er et vaccinepas da også udtryk for en ”de facto tvang”.

Men mange er begejstret. Det gælder f.eks. en række store erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri, hvor Brian Mikkelsen helt har tabt den politisk-juridiske jordforbindelse, og restaurationsforeningen Horesta.

Direktør i Netcompany, André Rogaczewski, som har åbenlyse interesser i et digitalt vaccinepas, har heller ingen skrupler. Han siger, at kritikere har ”tabt sutten”, og at man skal ”indordne sig”. Netcompany stod også bag Smittestop-appen, som især i de tidligste versioner var ekstremt indgribende. Først efter politisk pres måtte Netcompany nedtone overvågningsaspektet. En stat, der opfatter sig selv som demokratisk, bør indstille samarbejdet med dette firma efter min mening. Rogaszewski er endda formand for Teknologirådet. Nogle af disse ideer spiller kraftigt sammen med begejstringen for de asiatiske systemer.

På avisernes lederspalter har jeg registreret helhjertet opbakning til vaccinepasset fra Berlingskes Birgitte Erhardtsen og Nordjyskes Carl Erik Stougaard. Jeg har ikke læst om nogen modstand fra landets redaktioner.

Mange politikere er også begejstrede. Det gælder f.eks. LA’s Henrik Dahl, som mener, at et vaccinepas vil ”forfine og effektivisere” coronapolitikken. Dahl støttede også regeringens forslag til epidemiloven, som jo talte for deciderede tvangsvacciner, men han trak senere i land, da Alex Vanopslagh overtog det sundhedspolitiske ror for en stund. Men Vanopslagh har fået stress, så Dahl lader til at bestemme igen.

I nogle artikler fra slutningen af november fremgår det, at vaccinepasset dengang blev støttet af Konservative, Venstre, Alternativet og Socialdemokratiet, altså et kæmpeflertal.

I en senere artikel i Berlinske fra den 23. december lader det til, at de Konservative har skiftet holdning, så de nu skulle være imod, men efterfølgende har jeg igen hørt modsatrettede udmeldinger fra partiets sundhedspolitiske ordfører, som formodentlig ikke er upåvirket af kampagnen fra Dansk Industri. SF og Enhedslisten, som ellers virkelig har købt den biopolitiske præmis, er vist nok også kritiske, men det er lidt svært at lodde kritikkens dybde, synes jeg. Venstre har mig bekendt ikke udtalt sig? Så pt. er det hele lidt uklart i det repræsentative system. Ny Borgerlige er stærkt imod vaccinepasset, for her regerer enmandshæren Lars Boje Mathiesen, som er liberal på den gammeldags måde.

Men ministeriet er altså som sagt allerede i fuld gang med vaccinepasset med støtte fra både Netcompany og Dansk Industri. Så de kritiske stemmer i Folketinget skal op i gear, hvilket bliver svært, fordi de jo har købt Nedlukningens logik via deres tilslutning til hasteloven d. 12. marts 2020.

Hvad angår Sundhedsministeriet, som jo allerede var positiv i november, skriver Berlingske den 23. december: ”Sundheds- og Ældreministeriet oplyser i et skriftligt svar, at man allerede arbejder på et vaccinepas, som forventes klar til brug i starten af 2021.” Og den 3. februar bekræfter regeringen, at den har fuld gang i udviklingen af et vaccinepas, selvom det tilsyneladende trækker ud med den endelige implementering.

Hvorfor vil man egentlig vaccinere alle? Gør man det, så vil Nedlukningen jo strække sig ind i 2022, hvilket vil sige for evigt, fordi der jo altid kommer en mutation og en sporvogn til. Det kan man f.eks. læse om i en panik-artikel i Berlingske fra d. 22. december. Det er det klokkeklare perspektiv. Jeg siger det bare.

Men sygdommen er jo ufarlig for næsten alle, både børn unge og voksne. Derfor kan man nøjes med at vaccinere dem, der er gamle og meget syge, hvis de altså har lyst. Ingen i risikogruppen kan derefter få sygdommen.

Resten kan så smitte hinanden i god ro og orden ligesom ved influenza under den normale normalitets smilende sol.

Yngre mennesker kan jo også lade sig vaccinere mod betaling, hvis de har lyst, eller hvis de er meget nervøse, ligesom ved influenza. Men det er der ingen grund til at belemre andre med.

Vaccinationerne kan foregå hos den praktiserende læge, helt uden telte og militær og smittestatistikker.

Vi slipper dermed også for vaccinepasset, som er biostatens totalitære svar på den gamle stats “pas”, som snart vil være passé, hvis man følger den biopolitiske logik.

Man vil også kunne droppe hele testcirkusset og smide smitteappen i affaldsspanden med “småt elektronik”.

Som jeg har forstået det, er det også landets førende vaccineekspert, Christine Stabell Benns, snusfornuftige synspunkt.

Benn er demokrat med god faglighed og dømmekraft efter min mening. Derimod vil den biopolitiske logik fører til demokratiets opløsning.

Så derfor: Vacciner de gamle, som har lyst, og lad resten af befolkningen leve helt almindeligt.

Links (kronologisk, opdateres løbende):

Unescos erklæring om bioetik: https://en.unesco.org/themes/ethics-science-and-technology/bioethics-and-human-rights

Lov om tvangstestning, d. 19. november: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l102/index.htm

Søren Christensen på Denoffentlige.dk., d. 20. november om tvangstestning og tvangsvacciner: https://www.denoffentlige.dk/nu-kan-din-chef-faa-dig-tvangstestet

JP om vaccinepas, d. 24. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12584353/virksomheder-og-rejsebranchen-oensker-covidpas/

JP om Sundhedsministeriets planer om vaccinepas, d. 25. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12586828/sundhedsministeriet-vil-indfoere-et-covid19vaccinepas/

Den politiske situation pr. d. 26. november ifølge Fagbladet 3F: https://fagbladet3f.dk/artikel/flertal-i-folketinget-er-positive

Indlæg d. 30. november i Information af Anne-Sofie Greisen Højlund: https://www.information.dk/debat/2020/11/tving-vaccinenaegtere-isolere-hjemmet-folkesundhedens-skyld

Horesta om vaccinepas i fødevarewatch.dk, d. 1. december: https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article12596065.ece

The Independent om WHO’s tilslutning og om nogle britiske forskeres reservationer, d. 3. december: https://www.independent.co.uk/news/world/covid-vaccine-immunity-passport-certificate-b1765641.html

Fire debattørers, herunder Stabell Benns, syn på tvangsvaccination, Politiken, d. 9. december: https://politiken.dk/debat/art8022000/%C2%BBDen-enkeltes-ret-til-at-bestemme-over-sin-egen-krop-er-for-mig-at-se-ukr%C3%A6nkelig%C2%AB

Kritik af tvangsvacciner, kronik i Politiken, d. 11. december: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8019703/Drop-hjemlen-til-tvangsvaccinering.-Det-skader-langt-mere-end-det-gavner

Birgitte Erhardtsens leder i Berlingske, d. 13. december: https://www.berlingske.dk/ledere/vaccinepas-er-en-vigtig-brik-i-genoplukningen

Henrik Dahls syn på vaccinepas, Berlinske d. 17. december: https://www.berlingske.dk/kommentarer/henrik-dahl-der-er-ingen-tvivl-om-at-et-effektivt-vaccinepas-er-vejen

Direktør i Netcompany, André Rogaczewskis syn på vaccinepas, Berlingske, d. 22. december: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/andre-rogaczewski-er-du-vaccineret-maa-du-faa-er-du-ikke-maa-du-gaa

Berlingske om Nedlukningens uendelighed, d. 22. december: https://www.berlingske.dk/samfund/vaccinemangel-og-mutationer-kan-spolere-2021-eksperter-mener-du-boer

Berlingskes reportage om forskellige partiers og virksomheders synspunkter, d. 23. december: https://www.berlingske.dk/virksomheder/erhvervslivet-vil-have-digitalt-vaccinepas-partier-afviser-det-er

Carl Erik Stougaards leder i Nordjyske, d. 27. november: ikke på net i skrivende stund.