Institutleder for DPU, Claus Holm, har meddelt, at instituttets økonomi allerede nu er tip-top, og at der skal ansættes hele 13 nye forskere. Det sker blot godt et år efter, at fyringerne flød kaotisk rundt.

Årsagen til de mange nye penge er angiveligt, at man har opsagt et større lejemål; en aktion man allerede havde planlagt i 2022, og som man derfor kendte til før fyringerne. Nu ansætter man endda dobbelt så mange, som man fyrede.

Holm indleder ligefrem sit seneste nyhedsbrev med overskriften ”Se nu stiger solen!” (se reference a+b i bunden).

Der er som sagt annonceret 13 stillinger. Det drejer sig om følgende:

• fem professorater, herunder to som opfølgning på MSO-professorater
• otte adjunkturer
• to adjunkturer/lektorater

Særligt pædagogisk sociologi tilskydes midler. Det sker med emner som:

– To adjunkturer med krav om beherskelse af kvantitativ metode..

– Adjunkt/lektor i Large scale assesment/komparativ pædagogik

– Professor i professionssociologi

Der er også to stillinger i ”uddannelsesledelse og organisatorisk læring” i samme ånd.

Temaerne kører helt efter Holms ideologi. Pædagogikken er marginaliseret, og både nye og gamle ansatte vil fra nu af uden tvivl danse efter Holms pibe. Tavsheden vil brede sig, og den pædagogiske tænkning vil derfor dø hen.

For under 1½ år siden påstod Holm som sagt, at DPUs økonomi var gået totalt rabundus. Og selvom han i november 2022 kun manglede sølle 5 mio., tyede han til 6 afskedigelser af det videnskabelige personale, herunder en ubegrundet afskedigelse af undertegnede, som havde kritiseret Holms symbiose af konkurrencestat og læring samt denne symbioses direkte konsekvenser for landets pædagogiske forskning (se reference f).

Men nu ansættes der så 13 nye forskere, som flugter med Holms konkurrencestatsideologi. Der ansættes også et par forskningsassistenter udover de 13 i samme ånd, kan man læse på instituttets side med stillingsopslag.

Der fyres og hyres ud fra ren ideologi. Sådan kan man ikke drive et universitet.

Jeg har også konstateret, at Holm har ansat en ny viceinstitutleder, Pia Bramming, der afløser litteraturforskeren Anna Skyggebjerg, som selv blev viceinstitutleder i december 2022, altså lige omkring fyringerne. Skyggebjerg efterfulgte selv Christian Kjeldsen, som havde gjort lynkarriere i DPU’s system og forsvaret Holm i tykt og tyndt.

Pia Bramming – og faktisk også Claus Holm – støttede i 2015 Dorthe Staunæs’ og Malou Juelskjærs klage over mit kritiske arbejde (se reference d). Det foregik i de mest utrolige termer. Dengang var Bramming afdelingsleder i Staunæs’ afdeling.

Staunæs’ og Juelskjærs klage blev pure afvist af universitetet, men kun efter hårdt fagligt og offentligt pres.

Filosoffen Peter Kemp skrev f.eks. følgende om sagen:

”Jeg ser absolut intet injurierende i Thomas’ blog. Han karakteriserer ud fra sit synspunkt, hvad det er for en ideologi, Staunæs står for og forsvarer, og det er velgørende, at han gør det. Når jeg læser hans citater af Staunæs, må jeg krybe tær, så pinligt, kunstigt og ukritisk synes jeg, det er. Det er utroligt, at den slags fører til et mso-professorat. Men vi er jo inde i en kulturkamp.”

Kemps markering repræsenterer den faglige utilfredshed med DPU i 2015, som man også kan læse om i reference c nedenfor.

I samme boldgade er det værd at nævne, at professor Morten Nissen netop er udnævnt til formand for Akademisk Råd ved fakultetet ARTS, som DPU jo hører under. Også Nissen støttede Staunæs på det kraftigste i sin tid (se reference e). Efterfølgende blev både Staunæs og Nissen forfremmet til at være strategisk godkendte professorer af Holm (såkaldte mso-professorater).

Disse processer og udnævnelser flugter med 100% kausal præcision med mine analyser i bogen “Universitetet og dets fjender – om livet på Aarhus Universitet og DPU”, som udkom i februar 2024.

DPU’s organisation er ikke åndsfrihedens og videnskabens sted, men snarere en autoritær organisation, som landets pædagogisk interesserede ikke kan være tjent med.

 

Diverse dokumentation, a-f:

a) Claus Holms nyhedsbrev fra den 7. marts 2024:

“Se nu stiger solen!

Kære alle

Først en tak for det store fremmøde og konstruktive input til mødet om bygningsfortætning i tirsdags. Selvom vi sætter gang i projektet på en sur-sød baggrund, er det grundlæggende glædeligt, at vores afkald på 50 tomme kontorer og en månedlig lejeudgift på en halv million kroner betyder, at vi kan ansætte flere nye kolleger. Så nu går planlægnings- og inddragelsesarbejdet i gang med henblik på, at vi flytter tættere sammen i begyndelsen af 2026. Jeg tror, at vi har taget højde for de fleste åbenlyst vigtige forhold som fx lysindfald og sigtelinjer i de kommende auditorier, men der opstår altid udfordringer undervejs, og dem klarer vi selvfølgelig.

Fortætningsplanen, tegninger, tidsplan med mere kan studeres på her.

Men videre til gevinsterne. Som I ved, har DPU, efter en del års sur smalhals, nu nået en økonomisk balance, som tillader os igen at genbesætte vakante stillinger og rekruttere nye kræfter, hvor der er særlige ubalancer mellem opgaver og ressourcer, samt tage vare på flere af vores nøgleområder. Jeg er derfor meget glad over at kunne meddele, at der efter drøftelser med afdelingslederne og i den samlede Institutledelsen opslås i alt fem professorater, otte adjunkturer og to lektorater/adjunkturer i 2024.

Se ansættelsesplan for det kommende år her.

Stillingerne vil blive opslået eksternt i to etaper, og jeg ved, at der på mange af områderne er kolleger med stærke profiler, der vil have mulighed for at søge – og det vil jeg også opfordre meget til, at de gør!

Det er klart, at strategi såvel som vægtning af særlige ressourcebehov er et spørgsmål om prioriteringer. Afdelingerne har til sammen indmeldt velbegrundede ønsker om rekruttering til mere end 20 stillinger inden for forskellige områder, og det kan vi desværre ikke imødekomme. Jeg håber dog, at alle vil glædes over den samlede faglige oprustning og styrkelse af DPU, som opslagene er udtryk for.

Og så lidt nyt om navne. I den sidste af de mørke vintermåneder har både nye og gamle afdelinger gennemført valg til Institutforum og Forskningsudvalget. Jeg vil gerne sige tak til alle kandidater for at stille sig rådighed, og jeg glæder mig til at mødes med de nye medlemmer i de kommende måneder, der bliver nok at drøfte og forholde sig til!

Medlemmerne af de to fora kan nu ses på Medarbejderportalen: Institutform og Forskningsudvalget.

Og så vil jeg runde af med at kaste lidt lys på vores nye Institutledelse, hvoraf selvfølgelig særligt skal fremhæves de nytiltrådte afdelingsledere for Uddannelsesvidenskab Miriam Madsen hhv. Pædagogisk sociologi Rune Müller Kristensen. Dertil kommer Pia Bramming i ny rolle som studieleder og viceinstitutleder for uddannelse, en knap så ny viceinstitutleder for forskning Karen Valentin samt ikke mindst, afdelingslederne for de nye afdelinger i Pædagogisk antropologi og Pædagogisk psykologi Charlotte Mathiassen hhv. Fagdidaktik, Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Helle Rørbech. Sekretariatsleder er heldigvis fortsat Christine Wernberg Dalhoff.

De kan alle sammen ses her.

Det er forår, lyset lander på verdens kyst og også lidt på DPU. Det er der grunde til at glædes over!

Venlig hilsen

Claus Holm
Institutleder”

 

b) Link til Claus Holms notat om de nye ansættelser, d.26/2-2024: http://www.thomasaastruproemer.dk/wp-content/uploads/2024/04/Ansaettelsesplan-for-DPU-2024-til-nyhedsbrevog-afdelingsledere.pdf

c) Alle indlæg vedrørende den omtalte klagesag fra 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesag-ved-dpu

d) Pia Brammings mail om Staunæs-sagen, april 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/wp-content/uploads/2024/04/Mail-fra-afdelingsleder-ved-Uddannelsesvidenskab.docx

e) Morten Nissen om Staunæs-sagen, maj 2015: https://www.folkeskolen.dk/forskning-undervisning/kritikkultur/2886125

f) Alle indlæg vedrørende afskedigelsessagen i 2022: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-afskedigelse-paa-dpu.html