Næstformand i KL’s Børne- og Kulturudvalg, Ulf Harbo (liste Ø i Norddjurs kommune), har udsendt en pressemeddelelse, der i stærkest mulige vendinger kritiserer både udvalgets formand, Anna Mee Allerslev (RV), og udvalgets centrale embedsmand, Arne Eggert.
Der er to kritikpunkter. For det første kritiserer Harbo, at Allerslev og Eggert helt på egen hånd har advokeret for en ændring af folkeskolens formålsparagraf uden en formel drøftelse i Børne- og Kulturudvalget. Som Harbo skriver: ”Som jeg ser det, har Arne Eggert og Anne Mee, med deres klare og tydelige udmelding om at ville ændre formålsparagraffen, profileret sig selv og hinanden, og truffet en beslutning uden politisk mandat i vores udvalg”.
For det andet kritiserer Harbo i forlængelse heraf KL for at være en stærkt udemokratisk organisation.
Lad os se lidt nærmere på de to kritikpunkter og deres nærmere sammenhæng.
A. Ændringen af folkeskolens formålsparagraf – et banalt kup
Siden juni 2017 har Arne Eggert og Anne Mee Allerslev i mange forskellige sammenhænge og suppleret af Eggerts ven Stefan Hermann talt for at ændre folkeskolens formålsparagraf i en mere arbejdsmarkedsrelateret retning. Ifølge Politiken ønsker KL at tilføje noget i retning af følgende formulering:
”Eleverne skal forberedes til videre praktisk, kreativ, teoretisk og digital uddannelse, og det skal ske i samarbejde med arbejdspladserne”.
Og Folkeskolen.dk refererede Eggert for på et møde i Ryslinge at problematisere, at formålet er “tidssvarende i forhold til det kompetencebehov, som samfundet har”.
Der er ingen rapporter eller nærmere overvejelser over sammenhængen mellem denne formulering og den eksisterende formålsparagraf. Der henvises heller ikke til andre analyser, ikke engang af arbejdsmarkedet eller af andre sociale forhold. Der er intet andet end et løst og bastant fremført forslag. Landets førende ekspert i forholdet mellem kreativitet og læring, professor Lene Tanggaard (AAU), har da også sagt, at den eksisterende formålsparagraf faktisk giver glimrende muligheder for at arbejde med både praksis og kreativitet. Det er mere skolereformen end skolens formål, der er problemet. KL’s forslag er derfor fagligt set under al kritik.
Forslaget er undfanget i et pædagogisk klima præget af følgende tre tendenser:
For det første er hele diskussionen foregået i en tyk dunst af en såvel landspolitisk som kommunal begejstring for den såkaldte ”disruption”, som i KL’s udgave er dybt radikaliseret med f.eks. bleskiftende robotter, bogløse biblioteker og Virtual Reality-briller der skal erstatte lærerne. I disruptionsideologien – skal jeg hilse og sige – er der absolut ingen drøftelse af nogen som helst formålsparagraf. Det er åndsfrit område.
Men alligevel føres disruptions-begejstringen frem af de samme tre KL-ledere, som spiller en central rolle i formålsdiskussionen, nemlig Anna Mee Allerslev (RV), der som sagt er formand for Børne- og Kulturudvalget, Martin Damm (V), som er formand for KL og Jacob Bundsgaard (S), som er næstformand for KL; altså skolereformens tre bærende partier. Formålsforslaget og disruptionen er derfor helt integrerede spor, hvilket man også kan se, hvis man går på opdagelse i min links i bunden.
En anden tråd er forsøget på at forsvare skolereformens grundlæggende filosofi. Denne filosofi har både Arne Eggerts og Stefan Herman stået som centrale eksponenter for siden 2012, ikke mindst under indflydelse af vennen Bjarne Corydon og dennes betagelse af konkurrencestatsideologien. Arne Eggert var centralt placeret embedsmand under Antorini og skrev i den forbindelse læringsrevolutionære blogindlæg og pushede hele embedsapparatet med det nye vokabularium. Disse personer forsøger nu at trække Merete Riisager og de pædagogiske bevægelser, der samler sig rundt om hendes ideer, i en retning, der skal sørge for, at skolereformens ideologi fastholdes. Det er Riisager formodentlig tiltrukket af, eftersom regeringsgrundlaget forpligter hende til at understøtte skolereformen. Dermed forsøger man at minimere regeringsgrundlagets såkaldte ”justeringer”, som er kritikernes halmstrå. Det er formodentlig især Hermanns ideer, som Riisager kan bruge, men resten af ideologien følger jo med af bagdøren på trods af lidt nye ord.
Den tredje og mere langstrakte tråd er hele den historiske udvikling af KL’s pædagogiske synspunkter, som er dybt præget af forsøget på at rive den pædagogiske og fagpolitiske magt væk fra skolerne. Denne proces, hvis styringsmæssige logik er beskrevet af Justine Grønbæk Pors i bogen ”Støjende styring” fra 2014, har også sat sig i et radikalt KL-båret reformpædagogisk opgør med dansk skoletradition; et opgør som kan aflæses direkte i en række skolepolitiske udspil op gennem 00’erne og frem til i dag. Det kan jeg sige med stor sikkerhed, eftersom jeg har studeret næsten alle disse rapporter.
Men nu fortæller Ulf Harbo om, hvordan Allerslevs disrutionsbegejstring og Eggerts reformideologi helt har mistet forbindelsen til KL’s politiske organer. I al fald går Allerslev, Eggert og Hermann effektivt via en lang række medier i byen for at annoncere ønsket om at ændre formålspagraffen efter de retningslinjer, som jeg netop har beskrevet.
Men disse politiske budskaber har altså intet hold i KL’s politiske dele. Børne- og Kultur-udvalget, som er det ansvarlige skolepolitiske udvalg, har slet ikke behandlet sagen.
Ulf Harbo er ikke interesseret i, at formålsparagraffen ændres, og han kan i sagens natur ikke forstå, at han og hans udvalg ikke har været involveret i diskussionen af de stærke og egenrådige udmeldinger fra Eggert og Allerslev. Harbo er jo heldigvis politiker og ikke Eggerts embedsmand og skødehund.
Folkeskolen.dk’s journalister har efterfølgende spurgt KL, om Harbo har ret i sin kritik. Det viser sig, at det har han. På trods heraf er der ikke den mindste beklagelse eller retræte fra KL’s politbureau. Det utrolige halmstrå, som i dag blev sået af KL’s kommunikationschef, IdaThuesen, er, at emnet skam har været behandlet i et referat under et dagsordenspunkt, som handler om noget helt andet! Det svarer jo i princippet til, at en grundlovsændring blev besluttet i en skattekommission!
Harbo er i sagens natur “rystet”. Det er jeg også. Hvilket banalt kup.
B. Det demokratiske problem – en totalitær slyngelstat
Dette fører over i det andet problemsæt, nemlig det demokratiske, som Harbo har tre særdeles kritiske kommentarer til, som er meget oplysende for almindelige borgere som mig:
1.
For det første er det et demokratisk problem, at Allerslev og Eggert fremfører synspunkter uden rod i KL’s politiske organisering, jf. punkt A.
Harbo siger direkte:
”Hvis vi skal tage KL alvorligt som en organisation, der repræsenterer kommunerne, må Arne Eggert og Anne Mee Allerslev (R) korrigere fejlopfattelsen af, at deres udmeldinger kommer med et demokratisk mandat”.
Ja, Harbo taler ligefrem om, at ”demokratiet bliver kuppet”.
2.
For det andet kritiserer Harbo KL’s fokus på det, han kalder for kravet om ”fuld enighed”, hvor man slet ikke lytter til skolens interessenter og aktører. Enighedstvangen er for Harbo ”det modsatte” af en ”åben og fri demokratisk dialog”. Det hele minder Harbo om ”diktaturer og slyngelstater” og ikke om ”et demokrati, som burde bygge på oplysning, gennemsigtighed og dialog”.
3.
For det tredje kritiseres KL’s lukkethed, som naturligvis forstærker problemerne med enighedskulturen. Dagsordener, referater og bilag er ikke offentlig tilgængelige, og som jeg har forstået det, er KL-udvalgets medlemmer, som jo ellers er folkevalgte, ligefrem underlagt tavshedspligt om drøftelserne i KL’s udvalg. I den forstand er KL mere en privat interesseorganisation end en politisk organisation, hvilket jo sætter virkelige politikere som Ulf Harbo i en helt umulig situation. KL overtager simpelthen det lokale demokrati og gør det til en privat interesse.
C. Andre sager
Ulf Harbo skriver sig med sin pressemeddelelse ind i et lille selskab af selvstændige KL-kritiske kommunalpolitikere. Sidst jeg stødte på en sag, der minder lidt om den aktuelle, var i forbindelse med vice-borgmester Simon Pihl Sørensens videotransmitterede oprør mod læringskonceptet ”Visible Learning+” i Lyngby-Taarbæk kommune. Opgøret handlede ganske vist ikke direkte om KL, men de to sager er alligevel beslægtede; både fordi begge sager handler om skolepolitik, og fordi Pihl Sørensen ved andre lejligheder har kritiseret KL i samme vendinger som Ulf Harbo. Ellers er jeg faktisk ikke bekendt med andre sager. Det skulle da lige være Peter Brixtofte, som jo var en kontroversiel borgmester i Farum. Farum kommune stod simpelthen uden for KL, som Brixtofte ikke mente varetog kommunernes interesser. Men det er mange år siden og Brixtoftes holdning havde mig bekendt ikke noget med pædagogik og uddannelsespolitik at gøre.
Ulf Harbo er kommunernes helt. Gid andre politikere var som han, dvs. politikere med sans for idealer, pligter og fællesinteressen.
Diverse links (opdateres løbende):
Ulf Harbos pressemeddelelse, d. 16. august
KL’s ubehjælpsomme svar til Harbo, d. 18. august: https://www.folkeskolen.dk/613688/kl-besluttede-formaalsaendring-paa-punkt-om-ungdomsuddannelser
Ulf Harbos svar til KL’s svar. I tråden nedenunder erklærer et bestyrelsesmedlem fra KL, Kirstine Bille (SF), sig enig med Harbos kritik.
Arne Eggerts annoncering af KL’s ønske om at ændre formålsparagraf på et højskoleseminar, d. 5. juli: https://www.folkeskolen.dk/612326/kl-aabner-debat-er-skolens-formaalsparagraf-tidssvarende
Anna Mee Allerslev annoncerer ønsket om at ændre formålsparagraf i Politiken, d. 4. august: http://politiken.dk/indland/art6056760/KL-vil-%C3%A6ndre-i-skolernes-fundament. Samme pointe i “Vi er nødt til at lave en markant ændring“, i Politikens skoleliv.dk, d. 6. august.
Martin Damm, Jacob Bundsgaard og Anna Mee Allerslev annoncerer ønsket om at ændre formålsparagraffen i Information, d. 17. august: https://www.information.dk/debat/2017/08/folkeskolens-formaalsparagraf-fremme-forskelligheden
Stefan Hermanns annoncerer ønsket om at ændre formålsparagraf, d. 1. august: https://www.folkeskolen.dk/612721/rektor-til-politikere-nedsaet-en-formaalskommission-for-skolen
Aktuel analyse af KL’s disruptionsideer med diverse links til analyser af KL’s skolepolitiske dokumenter (d. 12. august): http://www.thomasaastruproemer.dk/kls-disruptionsideer-vuggestue-robotter-vr-briller.html
Omtale af Simon Pihl Sørensens oprør i Lyngby: http://www.thomasaastruproemer.dk/digebrud-i-lyngby-taarbaek-kommune.html
Simon Pihl Sørensens blogindlæg om den aktuelle sag, d. 22. august: “KL skolepolitik: 100 meter for folk uden stedsans“. danskekommuner.dk
Ulf Harbos egen opsamling af sagen på facebook, d. 18. august
Ulf Harbo: ”Magtfulde politikere og direktører i KL handler uden et politisk mandat”, Lokalavisen, d. 20. august (interessant fordi udvalgsmedlem Kirstine Bille støtter Harbo)
Altinget.dk’s omtale af sagen d. 23. august: “Intern strid i KL efter folkeskole-offensiv” (link til min facebook-kommentar) (Link til Ulf Harbos facebook-kommentar)
Skoleliv.dk dækker sagen d. 24. august: “Intern ballade i KL om formålsparagraf”.
Netavisen piopio.dk dækker sagen d. 25. august: “Forslag til ny formålsparagraf til folkeskolen beskyldes for at være ‘himmelråbende dumhed’”.
Medlemmer af KL’s Børne- og Kulturudvalg (så må vi se, om nogle af de andre politikere også er politikere):
Formand: Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (B), København
Næstformand: Kommunalbestyrelsesmedlem Ulf Harbo (Ø), Norddjurs
2. viceborgmester Lis Tribler (A), Slagelse
Borgmester Jacob Bjerregaard (A), Fredericia
Kommunalbestyrelsesmedlem Danni Olsen (O), Albertslund
Rådmand Jane Jegind (V), Odense
Borgmester Benedikte Kiær (C), Helsingør
Borgmester Kim Valentin (V), Gribskov
Byrådsmedlem Mette Nielsen (A), Viborg
Sekretariatet:
Udviklingsdirektør Arne Eggert
Direktør Laila Kildesgaard
Kontorchef Peter Pannula Toft
Konsulent Sofie Plenge
Chefkonsulent Helle Steiness Olsen