Synlig læring i Skanderborg: Frivillighed eller tvang?

I Skanderborg kommune er man gået All In på John Hatties teori og læringskoncept, det såkaldte Visible Learning+. Alligevel hævder både kommunens driftige chefkonsulent Torben Steen og den lokale DLF-formand Bent Eriksen, at det skam er helt frivilligt for lærere og ledere, om de ønsker at deltage i projektet. Ja, de havde endda fortalt det til journalisterne på folkeskolen.dk, som efterfølgende skrev på både lederplads og i en journalistisk dækning af sagen, at kommunen var et mønster på frivillighed og medinddragelse.

Nu var det ikke lige den opfattelse, jeg havde fået fra den ene og den anden kant, så før man bliver alt for frisk i betrækket, vil jeg da lige pege på seks tvangsmomenter, der peger på, at vi er ude i en dybt problematisk ideologisk proces:

 

1. Tvang A

På Skanderborg Kommunes nye hjemmeside står der følgende som den allerførste sætning:

”I Skanderborg Kommune arbejder skoler og daginstitutioner med en evidensbaseret tilgang til læring. At læringen er evidensbaseret betyder, at den er baseret på John Hatties forskning i, hvilke faktorer der hjælper børn til at lære mest. I skolerne hedder læringsprojektet “Synlig læring” og i daginstitutionerne “At lære at lære”. Målet er at give lærere og pædagoger viden og redskaber til at se læringen gennem børnenes øjne og lære dem at blive deres egne lærere.”

Her på kommunens officielle site, er der ingen tvivl om linjen, og citatet er da også helt vævet ind i Hatties særlig sprog. Citatet ligger desuden i direkte forlængelse af byrådets skolepolitiske såkaldte ”udtalelse”, som man kalder for ”Ny skole”, hvor der med direkte henvisning til skolereformens slogans står: ”Læring sættes i centrum. Fokus flyttes fra undervisning til læring”. Vi er i en særlig version af skolereform-land.

Ja, den lokale fagforeningsformand, Bent Eriksen, som jeg vender tilbage til, havde følgende oplevelse af den skolepolitiske atmosfære i 2012, da læringsbegrebet for alvor var begyndt at gå amok: (citeteret fra et brev han sendte til sine medlemmer i går):

”Det er vigtigt at huske, at folkeskolereformen satte et enormt fokus på læringsbegrebet. Vi have skoleledere, der kom hjem fra KL-kurser og nægtede at tale om undervisning. Alle de sammenhænge, hvor vi tidligere havde brugt ordet undervisning, blev erstattet af læring”.

Det er jo en interessant frontberetning. Problemet er så, at Eriksen mener, at Hatties koncept er et forsøg på at redde ”undervisning” fra denne læringsrevolution. Hvilken vild fejl. Hatties teori er da tværtimod en radikalisering af læringsbegrebet ud over alle grænser!

Nå, men der er absolut ingen alternative markeringer på kommunens hjemmeside, ikke den mindste sprække. Det er ren ”Hattie siger….” Der er også små jubel-videoer, hvor børn udtaler sig i et indoktrineret Hattie-sprog.

Allerede på den gamle hjemmeside var der billeder af John Hattie og hans indflydelsesrige konsulentelev, John Nottingham, som stod tæt sammen med kommunens chefkonsulent, Torben Steen, der også er kontaktperson og koordinater for hele processen.

Endelig kan læse et langt referat fra et møde i skoleudvalget d. 1. august 2015. Her står som den allerførste markering:

“For at understøtte skolernes arbejde med en realisering af intentionerne i skolereformen, iværksatte Skanderborg Kommune i samarbejde med John Hattie og “Challenging Learning” fra juni 2014 et toårigt fælles projekt for samtlige skoler i kommunen. Projektets hovedformål er, at der på alle niveauer i skolen tilføres opdateret evidensbaseret viden om børns læring og trivsel” (mine kursiveringer, TAR)

Så der er læringsrevolution på “samtlige skoler” og på “alle niveauer”. Hvilken spontan og glad “frivillighed”? Referatet slutter med følgende: “Chefkonsulent for skoler og specialundervisning Torben Steen deltager i mødet”. Ham vender jeg tilbage til.

Alle børn i Skanderborg fra 0-16 år skal nu hver dag ind i det revolutionære maskinrum.

 

2. Tvang B

Den kommunale chefkonsulent, Torben Steen, arbejder tæt sammen med DLF-formanden, Bent Eriksen, om udbredelsen af  Visible Learning. De skriver kronikker sammen om emnet, og de rejser rundt til de andre lærerkredse, hvor de fortæller begejstret om synlig læring.

F.eks. har de besøgt Lærerkredsen i Horsens, hvor man i parentes bemærket også er hattie-ficeret på omtrent samme måde. Her hedder det i referatet:

“Besøg fra Skanderborg: Bent Eriksen, kredsformand i Odder/Skanderborg, og Torben Steen, skolechef i Skanderborg kommune, havde et oplæg om baggrunden for, hvorfor de havde indgået et samarbejde om kompetenceudvikling af både lærere, vejledere og ledere under titlen ”Synlig læring”, der tager udgangspunkt i John Hattie. Et meget interessant oplæg, og en skolechef der meget tydeligt talte sine medarbejdere op.” (d. 17. marts 2015)

Bent Eriksen og Torben Steen har også været hos DLF’s hovedbestyrelse med deres projekt. Her mødte man ifølge lærer Niels Christian Sauer en ”særdeles entusiastisk Torben Steen”. Bent Eriksen erindrer ikke, at der var kritiske spørgsmål, men det synes Sauer nu, der var, fremgår det af en af de mange tråde i sagen. I dag, siger Sauer, er hovedbestyrelsen ”meget kritisk”, og det er jo godt at høre. Jeg kan tilføje at man i Lyngby Taarbæk kommune har forladt et næsten identisk projekt, som ifølge viceborgmester Simon Pihl Sørensen er ”ren Ron Hobbart, sekterisk, næsten fascistoidt, helt udansk og så ulækkert”.

 

3. Tvang C

Skanderborg kommune har ifølge byrådskandidat Linda Andrea (LA) brugt 13 mio. kroner på Synlig Lærings-projektet. Dertil – eller som en del af dette – er der 5.5 mio.kr fra AP Møllerfonden, hvis vurderingsudvalg har en stærk læringsrevolutionær tilbøjelighed. Dette beløb deler man dog med Norddjurs Kommune, der også er hattieficeret. I en pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune står der følgende:

”De to kommuner har begge arbejdet med projektet Synlig Læring i folkeskolereformens første år. Synlig Læring giver alle lærere, pædagoger og ledere forskningsbaseret viden om, hvordan man skaber optimale muligheder for børns læring og trivsel. Projektet gennemføres i samarbejde med den internationalt anerkendte forsker John Hattie fra University of Melbourne i Australien.”

Torben Steen er den centrale reference i artiklen, og heller ikke her er der nogle frie sprækker mht. faglighed eller deltagelse i projektet.

 

4. Tvang D

Skanderborg Kommune gennemfører projektet med et stort system af særligt hattieficerede ”impact-coaches” – jvf. at Hatties motto er “know thy impact” – og der indsamles data rundt omkring i skolerne efter smalt fastlagte principper. Datapakkerne sendes til New Zealand, og i lørdags var alle skolens lærere tvangsindskrevet til at bruge deres lørdag sammen med Hattie og hans konsulentmaskot James Nottingham, hvis motto er ”hats off to learning”. Nu skulle dataanalyserne fra planetens anden side præsenteres.

Hattie kunne ikke overraskende åbne dagen med at erklære:

”Take a moment to smell the roses. We have evidence of stunning success”

Kommunen skriver efterfølgende på sin facebook-side:

”Siden 2014 har skoler, klubber og dagtilbud i Skanderborg Kommune samarbejdet med internationale forskere om at gøre læringen synlig og lære at lære. På læringskonferencen var 1700 lærere, ledere og pædagogiske medarbejdere samlet til en dag med fokus på erfaringer og resultater af arbejdet og inspiration til de næste skridt.”

”Inspiration til næste skridt”? Bevægelsen stormer frem uden den mindste kritiske markering.

I dagens anledning havde kommunen fabrikeret nogle lyseblå t-shirts, som nogle udvalgte Hattie-børn gik rundt med. På trøjerne stod der ”spørg mig om synlig læring”. Behøver jeg at sige mere? Det er nok Skanderborgs forståelse af frivillighed hos frie børn?

Efter hvad jeg har fået oplyst af en af deltagerne, bestod den efterfølgende debat i, at chefkonsulent Torben Steen stillede 4-5 spørgsmål til John Hattie og James Nottingham. Der var altså ikke frie spørgsmål fra salen.

 

5. Tvang E

Alle kommunens lærere er, ifølge Bent Eriksens brev, blevet beordret til at deltage i en introduktionsdag og i to moduler med titlen: ”Synlig læring in action”.

Dertil er der udbudt følgende fire kurser, som alle har stærkt Hattie-markeret indhold:

”Hvordan udvikler man synligt lærende elever?”

”Feedback”

”Solotaksonomi”

”Data til at kende din effekt”.

Man har også en følgegruppe, hvis centrale fagperson er Gordon Poud, som er konsulent i James Nottinghams konsulentbureau. Ifølge Bent Eriksens brev var man i følgegruppen enige om, at det største problem med projektet blot, at der ikke var tid nok til at implementerer Synlig Læringsinitiativet. Så “manglende tid” var det største problem?

Igen: Der er ingen alternative markeringer. Det kører bare fuldstændigt ideologisk det hele.

 

6. Tvang F

Skolebestyrelsen på Bakkeskolen i Skanderborg skulle d. 5. november 2014 have temaaften om ”Synlig læring”. Hvem skulle fortælle om det? Jo, det skulle kommunens chefkonsulent Torben Steen.

Invitationen indledes – under overskriften ”Synlig læring: det nye sort? – med en kort hyldest til Synlig Læring og John Hattie i den vanlige stil.

Derpå kommer så følgende: ”Skanderborg Kommune har indledt et samarbejde med John Hattie i bestræbelserne på at få implementeret begrebet ”Synlig læring” på alle kommunens skoler”

”Implementerer”? og ”alle kommunens skoler”? Det lyder ikke som frivillighed i min verden. Og denne ånd har nu kørt i mindst to fulde år.

Efterfølgende står der noget meget mærkeligt: ”Derfor har Skolebestyrelsen inviteret Skanderborg Kommunes chefkonsulent Torben Steen til efterårets forældreforum. Torben Steen har en dyb indsigt i Synlig læring, og han vil derfor denne aften give os forældre og andre interesserede en indsigt i begrebet, således at vi er klædt på til at møde fremtiden på Bakkeskolen.” (fed i original)

Ok, tænkte jeg, så Torben Steen har ”dyb indsigt”, og nu skal han ”give andre indsigt i begrebet”? Jeg ledte alle de steder jeg plejer, dvs. i den ene og den anden database. jeg fandt kun en kronik og en bog på 97 sider om “Den dynamiske medarbejderudvikingssamtale”, som blev udgivet på Dafolo for 17 år siden, som er i samme ånd som resten, og som jo ikke drøfter “begrebet synlig læring”. Ingenting fandt jeg, der kunne berettige til noget med ”dyb indsigt”. Jeg fandt hverken noget forstand, noget viden, noget indsigt og derfor heller ikke noget ”dyb indsigt”. Og helt ærligt: “dyb indsigt”: Er det ikke sådan noget, som Jesus har? Man må da i det mindste have skrevet og diskuteret noget? Hvad ved jeg?

Det siger virkelig noget om niveauet i Skanderborg, at Steen nærmest præsenteres som en læringsteoretisk nobelpristager for de intetanende forældre, og selvom det formodentlig ikke er Torben Steen selv, der har fundet på udtrykket, er formueringen og hele brevets indhold en passage for den ånd, som skolebestyrelserne i Skanderborg tilsyneladende agerer i.

Og denne vilde overvurdering af fagligt niveau, denne dyb ”indsigt”, skal nu ”klæde på” til ”fremtiden” som der står, en fremtid, som er ”det nye sort”. At det passer fremgår af mødets dagsorden, som ingen mor og far bør lytte til:

  1. Oplæg omkring Synlig læring ved chefkonsulent Torben Steen, Skanderborg Kommune.
  2. Hvad betyder det for mit barn og mig som forældre?
  3. Hvordan vil man på Bakkeskolen implementere Synlig læring?
  4. Drøftelse og debat”

Først kommer altså præsentation af den dybe visdom om ”fremtiden” og ”det nye sort”. Dernæst skal man høre om konsekvenserne af visdommen for de små østjyske familiers indre liv, og endelig, igen, kommer spørgsmålet om implementering.

Er det ”frivillighed”? Jeg synes, det lyder som en slags sekt.

Jeg fandt mødeindkaldelsen på nettet ved en tilfældighed. Et kig ind i…. ja i hvad?

 

Konklusion:

Men Bent Eriksen mener, at han redder lærerstanden fra ”læringsbegrebet”, og sammen med Torben Steen og folkeskolen.dk’s redaktion mener han stadig, at det hele er frivilligt? Jeg synes, det hele udgør et fremragende empirisk materiale for en frisk politolog, der interesserer sig for, hvordan en ideologi bliver til og ledsages af en masse nysprog, der skal beskytte og smører den ideologiske substans.

Til gengæld er det nok ikke så fremragende for de små børn i Skanderborg. Heldigvis bor jeg ikke der.

 

Diverse links:

De to centrale tråde på folkeskolen.dk, hvor diskussionen har kørt:

http://www.folkeskolen.dk/596417/hattie-synlig-laering-giver-maerkbare-resultater-i-skanderborg

http://www.folkeskolen.dk/596361/frivillige-kurser-i-visible-learning

Link til kommunens  hjemmeside: https://www.skanderborg.dk/borger/familie-boern-og-unge/sammen-om-laering#om_synlig_læring

Referat af skoleudvalgsmøde d. 1. august 2015

Kommunens facebook-side: https://www.facebook.com/skanderborg.dk/posts/1236874633017994

Hattie i Horsens https://www.youtube.com/watch?v=UXhyVQqDuvI

Link til omtale af kritikken i Lyngby: http://www.thomasaastruproemer.dk/digebrud-i-lyngby-taarbaek-kommune.html

Pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune: http://www.norddjurs.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/jun/ap-moeller-fonden-stoetter-skanderborg-og-norddjurs

Bent Eriksens brev til sine medlemmer: http://www.kreds131.dk/nyheder/2016/november/nyt-fra-kredsen-15-november-2016

Link til James Nottinghams konsulentbureau: http://www.challenginglearning.com

Link til et læringsrevolutionært læserbrev af byrådsmedlem Søren Nielsen (A), hvor Hattie, skolereformeen, loven og Skanderborg forbindes helt gnidningsløst.

Link til indlæg af Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, som støtter entydigt op om Synlig Læring.

Byrådskandidat Linda Andreas (LA) kritiske indlæg i Lokalavisen-Skanderborg.

Byrådskandidat Thomas Cordtz’ (kons) kritiske indlæg i Lokalavisen-Skanderborg. Cordtz havde også et indlæg i Aarhus Stiftstidende få dage efter:

“Bagedysten, folkeskolen og kommunen”, kronik på folkeskolen.dk, d. 20. november 2014, af Bent Eriksen, Torben Steen og Lisbeth Binderup (som er kommunaldirektør i Skanderborg). Kronikken blev også bragt i Ugeavisen-Skanderborg (d. 30.december 2014) og på i bladet Danske Kommuner.

Ny skolemodel har kostet 19 mio.kr“, Aarhus Stiftstidende, d. 2. december 2016.

Lektor Niels Jakob Pasgaard kommenterer her den rapport, som kommunen har brugt som evaluering af projektet. Rapporten er udarbejdet af Visible Learning+ folkene selv, og måler kun på konceptets egne begreber. Der er også link til selve rapporten.

Jeg vil også lige sige, at man allerede nu kan forudbestille bogen “Hattie på dansk”, der udkommer på Hans Reitzels Forlag i januar 2017. I bogen har jeg selv en længere analyse af Hatties arbejde. Der er så vidt jeg ved også et kapitel om arbejdet med Synlig Læring i Skanderborg. Bogen kan forudbestilles her.

10 tanker om "Synlig læring i Skanderborg: Frivillighed eller tvang?"

  1. Meget sjovt (eller pudsigt), at Folkeskolen har en så relativt positiv artikel om indsatsen i Skanderborg – helt sikkert fordi den lokale formand er positiv 🙂 Sådan er det jo. Havde det været en indsats uden støtte fra den lokale kreds, så var vinklen nok en anden.

  2. Kære Thomas
    Tak for dine altid skarpe analyser. De læses med stor interesse, og meget kan jeg nikke genkendende til.
    Som lærer i Skanderborg kommune kan jeg kun bekræfte ovenstående. Det har på intet tidspunkt været tydeliggjort at projektet har været/er frivilligt. Tværtimod har det været obligatorisk at deltage i kurser, møder og undervisningsdage. Vi har fået lektier for og har skullet deltage i erfaringsudveksling, hvor vi har skullet redegøre for, hvordan vi arbejder med synlig læring i vores daglige praksis. Vi har til dato aldrig haft en pædagogisk diskussion af projektet på skolerne. Måske den kommer?
    Stor var overraskelsen derfor, da vi i velkomsten sidste lørdag kunne høre, at synlig læringsprojektet var blevet til på baggrund af efterspørgsel nedefra, fra det pædagogiske personale.
    Jeg finder det nedgørende, og dybt bekymrende i al almindelighed, at vi først bliver tvunget til at deltage i et totalitært læringsprojektet og bag efter bliver fortalt, at vi selv har valgt det.
    Personligt finder jeg Visible learning projektet dyb bekymrende på flere punkter.
    For det første vil jeg anfægte selve effektberegningerne, der kommer til at fremstå som endegyldige sandheder for effekten af forskellige undervisningstiltag. Kan noget så komplekst gøres så simpelt? Og gælder det altid? Skanderborg kommunes roser, holder i hvertfald ikke.
    Dernæst er det virkelig mange penge og ressourcer at betale for almindeligheder pakket ind i fine ord, vækkelsesstemning og store armbevægelser.
    Og sidst men værst finder jeg metoderne til at gøre læringen synlig for eleverne (eller skal vi kalde dem læringsmaksimeringsenheder) dybt forkastelige. Det kommer IKKE til at ske i min praksis. Men det er jo en helt anden diskussion.
    Det bliver spændende om næste skridt visible learning og inklusion også bliver såkaldt frivilligt.
    Venlig hilsen Lotte

    • Lotte – jeg har brug for din hjælp i forhold til borgmesterens svar til mig på seneste byrådsmøde. Kommunen fastholder at dette projekt ikke kommer fra byrådet – men var et ønske fra en samlet kreds af skoleledere
      Vil du kontakte mig – du kan finde mig på facebook

      • Linda, du kan jo spørge den lokale skolelederforening om de er ‘ophavsmænd’.
        Skolelederne har præsenteret det på skolerne for medarbejderne som ‘kommunens projekt’, jeg forestiller mig ikke, at det kommer fra politikerne heller, men sådan har det nærmest været serveret på skolerne.
        Jeg tror dog personligt, at det primært er ‘forvaltningens’ projekt, selvom vi jo ikke har en skoleforvaltning i Skanderborg kommune ;-).

        Det er i hvert fald ikke pædagogernes og lærernes projekt, og den pædagogiske diskussion har simpelthen været fraværende ude på skolerne.

        Frivillighed er en by i Rusland, det er overhovedet ikke frivilligt, og det er sådan set også okay med mig at indskrænke metodefriheden lidt for at lave en rød tråd op igennem skolegangen.
        Meeeeeen det ville jo klæde skoleledelse/politisk niveau/Visible Learning m.fl. at komme med de gode argumenter og indgå i en dialog. Stuntet med at tage udgangspunkt i hvor godt det har virket (hvor megen ‘effekt’ det har haft) på skoler i New Zealand har været en fornærmelse af vores intelligens, det samme har Dafolos håndtering. Elendige og mangelfulde oversættelser i forhold til kursusmateriale og selvfølgelig den dårlige oversættelse af ‘biblen’.

        • Jeg var til møde med Torben Steen og de øvrige konsulenter i forrige uge. På mit direkte spørgsmål om, hvor initiativet til Synlig Læring projektet kom fra, svarede Torben Steen at “det jo nok var kommet fra ham”. Han fastholdt så efterfølgende, at kontraktholderne jo bare kunne sige nej tak, netop med henvisning til at der jo “ikke er en forvaltning” i Skanderborg.

          Har du et billede af hvordan lærerne har modtaget projektet, Barbara? Er de fleste glade for det, eller hvad er din fornemmelse? Og hvis der er utilfredshed, bunder den så primært i manglende tid, eller?

          • Det var/er noget sjusk, dvs. forstået således at kurserne var mestendels dårlige, og de tog ikke udgangspunkt i en dansk skolekontekst. Mange kurser var på engelsk og jeg har altså en del især ældre kolleger, der intet fik ud af det.
            Der var/er ingen særlig tid til det, og frivillighed eller varierende tempi og grader af implementering er først i efteråret ’16 kommet på tale.
            Hvis kontraktholderne kunne sige nej tak til VL, så har man tydeligvis glemt at fortælle dem det, det er helt tydeligt. Mange skoleledere blev også noget forundret/irriteret over ‘frivilligheds-formuleringen’. Det er ligeledes også mit klare billede, at idéen er og var chefkonsulentens. Kredsen støttede det, vistnok pga. det frivillige, og fordi man så det som et tilbud om et generelt løft af alle lærerne, et sted at finde inspiration og hjælp til at komme i mål med reformen.
            Jeg er enig i det meste af den kritik, der alle mulige steder er kommet frem. Det har på ingen måde været kønt, men heller ikke helt uanvendeligt. Problemet er nok mest, at så meget uskønt, i forhold til manglende dialog, dårlig eksekvering og manglende tidsressourcer, har gjort det virkelig svært at få og beholde noget begejstring.
            Det er ikke så mange år siden, at hele kommunen deltog i et fælles kommunalt LP-projekt, så mange lærere i Skanderborg går og småfniser, og venter bare på, hvad der nu kommer, som vi alle skal på kursus i, og igen skal se det store i, uden at vi først er blevet involveret.

  3. Hvordan kan man have “dyb indsigt” i noget, der er ren overflade, og som i øvrigt afsværger både dybde og mangfoldighed?

Skriv en kommentar