VIA-UC’s ledelse har meldt sig ind i debatten om Skovmand-sagen. Sagen handler om lektor Keld Skovmands kritik af en række pædagogiske forskere, herunder en forsker fra UC-VIA selv, nemlig forskningschef Andreas Rasch-Christensen, og om Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds behandling af kritikken. Nævnet frifandt forskerne for videnskabelig uredelighed i sidste måned.

Det er rektor Harald Mikkelsen og pro-rektor Louise Gade, som er tidligere Venstre-borgmester og HR-medarbejder på AU, der svinger pennen (MG). De er ”rystede” og ”forargede” og ”forbløffede”, siger de.

Hverken Gade eller Mikkelsen har pædagogisk baggrund eller har ytret sig selvstændigt om demokratiske eller pædagogiske emner. Men jeg skal da ellers love for, at de pludselig er faldet forover. Der langes ud til højre og venstre med store og flotte beskyldninger.

Lad os se på deres indlæg:

 

1.

MG mener ligefrem, at det er ”til fare for demokratiet” og ”helt uacceptabelt”, at Skovmand er uenig i Nævnets afgørelse, eftersom sagen jo er afgjort af nogle fine folk, som ministeriet har nedsat. De kalder Skovmands synspunkt for en ”attitude”.

Men det forholder sig omvendt. Det er MG, der har en udemokratisk ”attitude”. Det er 100% i orden at være uenig i en faglig afgørelse og at udtrykke det offentligt, som Skovmand gør det, hvis man mener det. Ja, det er da kun godt.

Det er helt klart Skovmand, der med sin totale offentlighedspraksis er demokraten i dette tilfælde. Derimod støtter VIA på ingen måde demokratiet i skoledebatten, tværtimod, er der policy-underdanighed over hele hovedlinjen.

MG’s forståelse af ”demokrati” hører hjemme i teknokrati-land, i VIA-Land. Samtidig fortæller de, at der skal være “højt til loftet”, en formulering der i lyset af “en fare for demokratiet”-udtrykket, får en stærkt undertrykkende effekt. Dermed lægges et slør af frygt over professionshøjskolernes praksis.

 

2.

MG mener, at Skovmand har indklaget skolereform-forskerne for videnskabelig uredelighed. Det har han ikke. Han har sendt sine iagttagelser til Aarhus Universitets praksisudvalg, som derefter har vurderet, at sagen skal behandles for uredelighed. Skovmand nævner mig bekendt slet ikke ordet “videnskabelig uredelighed” i sine henvendelser. Først 10 måneder senere omtaler Skovmand sagen i pressen. Det er altså helt i orden.

Jeg er enig med MG i, at man skal være yderst tilbageholdende med at bruge dette uredeligheds-Nævn. Men som sagt, strengt taget er det jo AUs praksisudvalg, der har brugt det. Skovmand har jo blot taget praksisudvalgets videresendelse til nævnet ad notam. Og Skovmand følger blot de nationale retningslinjers opfordring til at anmelde mistanke om tvivlsom forskningspraksis.

 

3.

MG kritiserer Weekendavisen og Hans Reitzels forlag for at ”lade sig anvende som ukritisk platform”, som det hedder. Det forstår jeg ikke? Disse medier/forlag dækker blot en sag, som er vigtig, og som de officielle medier har gjort alt for at undertrykke. Det gælder f.eks. Politiken, hvis uddannelsesredaktørs favorit-forsker i øvrigt er netop VIA’s Andreas Rasch-Christensen. Politiken har helt konsekvent år ud og år ind forbigået hele den kritiske tradition. Hvorfor kritiserer MG ikke dette “ukritiske” system, som de selv er en del af? Mærkeligt?

MG mener også, at Skovmand bare går efter at ”fremme egen dagsorden”. Men Skovmand er blot fagligt indigneret efter flere års fordybelse i et emne. Hvorfor skal det sidestilles med en banal ”dagsorden”, som han ”fremmer”? Skovmand gør opmærksom på et fælles anliggende med stor betydning. MG kan selv være en “egen dagsorden”, ja de kan.

Og WA var da meget ”kritisk”? Journalisten Markus Bernsen havde interviewet en række førende forskere, som stort set gav Skovmand ret, og han havde endda ringet til selveste John Hattie. De fire forskere, som blev kritiseret blev også kontaktet, men ville blot ikke deltage. Alligevel deltog de ivrigt i debatten i de efterfølgende uger med en række stærkt problematiske indlæg. Vel at mærke med fuld opbakning fra DPU og AU, hvis ledelse havde meget på spil i sagen. Og altså nu også fra UC-VIA, sådan lidt i al sikkerhed efterlods.

Og hvad med VIA’s egen rolle? Har denne organisation, som har plastret sine vægge til med management-slogans, bidraget til at fremme bestemte pædagogiske og skolepolitiske synspunkter? Det har den i høj grad, ikke mindst hjulpet af Andreas Rasch-Christensen og hans samarbejde med centrale DPU-aktører og ministerielle organer. Men fordi landets aviser og forlag nu endelig dækker en aktuel sag, hvis essens angår pædagogikkens tilstand her i landet, så er disse medier pludselig blevet til “ukritiske” midler for en forskers ”dagsorden”.

 

4.

MG mener, at Skovmand har ført en ”personhetz” og ikke har haft ”fokus på bolden”. Men enhver, der har læst Skovmands bøger og henvendelser til AU, ved, at sagerne kører ultra-sagligt. At der så ikke er tale om uredelighed i lovens forstand er en anden sag.

MG viser da heller ikke selv tegn på at kigge på ”bolden”. De har tydeligvis slet ikke læst Skovmands bøger, men hæfter sig primært ved nogle tilfældige følelsesladede udsagn fra den dag, afgørelsen blev offentliggjort, og hvor følelserne nok var lidt i kog. I øvrigt har Nævnet vurderet, at sagerne nu skal behandles som sager om ”tvivlsom forskningspraksis”. Det fremgår heller ikke af indlægget. MG er altså selv et fortrinligt eksempel på, at der intet fokus er på bolden.

Den person, som MG forsvarer – altså Andreas Rasch-Christensen – har én enkelt gang svaret Skovmand. Det var i et semihemmeligt notat, som han og Jens Rasmussen rundsendte til den pædagogiske elite. Jeg har analyseret notatet grundigt. Det er under al kritik. Men hvorfor taler MG ikke om noget af det?

 

5.

MG frygter, at forskerne fra nu af bliver bange for at bidrage med noget, de kalder for ”forskningsviden”, et rigtigt UC-udtryk, som splitter videnskab og praksis, så det hele kan styres og lemlæstes. På en måde, er det er netop ”forskningsviden”, som f.eks. Andreas Rasch-Christensen og EVA står for, så udtrykket giver egentlig god mening i VIA-sammenhæng. Skovmand står derimod på den pædagogiske videnskabs grund, og det er det modsatte, nemlig en uhildet fordybelse i sagens kundskabselementer.

Og har VIA bidraget til et levende og sagligt pædagogisk debatmiljø? Det kan jeg da love for, at man ikke har. Jeg har også noteret mig, at professionshøjskolerne og dermed VIA selv kritiseres i Skovmands bog. Måske skulle man svare på det? Bare en eller anden? Dér er bolden!

 

6.

MG mener, at Skovmand vidste, at sagerne skulle afgøres allerede to måneder efter, at WA skrev om sagen. Men det kunne Skovmand ikke vide. Tværtimod var sagerne forsinket med mange måneder, og der var i januar ingen tegn på at sagerne stod til snarlig afgørelse. Alle jeg kendte snakkede om, at der kunne gå endnu et år.

Og Skovmands argumentation står stadig fuldstændigt uantastet. Ingen har sagt noget imod. UC-VIA, EVA og de tre forskere har intet svar. De kan ikke svare.

 

7.

MG antyder sidst i deres artikel, at Skovmand har ført sagen for at fremme sin karriere. Men det er da helt omvendt. Er der noget, der giver karriere i dansk forskning, så er det at give policy og læringsideologien medløb. Det er VIA selv et fint eksempel på.

 

8.

UC’erne blev dannet i 2008, hvor de sammen med de nye kommuner og regioner jagtede identitet med et inferno af instrumentalisme og pædagogisk nysprog.

Med Andreas Rasch-Christensen som en ledende figur deltog VIA-UC i et indflydelsesrigt Konsortium, som ifølge den daværende minister Ellen Trane Nørby var med til at udarbejde den didaktiske ramme bag den såkaldte ”læringsmålstyrede undervisning”, som er den form for undervisning, som Keld Skovmand kritiserer i sine tre bøger om emnet. Konsortiet blev dannet i 2010 efter en kronik, hvor man sammenlignede Lars Løkke med Martin Luther King. Løkke drømte om PISA-topplacering, og de nye ”seminarierektorer” fulgte trop uden den mindste refleksion.. I dag hedder konsortiet Læringsløft 2020. Både VIA og Rasch-Christensen var også medstifter af Nationalt Center for Skoleforskning, hvis eneste pædagogiske reference på dets hjemmeside er John Hattie.

Alt dette er en del af det, som Skovmand kalder for ”reformbevægelsens spredningssystem” (Skovmand 219, s.219), og UC-VIA nævnes direkte i den sammenhæng.

Skovmands arbejde repræsenterer derfor en direkte kritik af Harald Mikkelsen og Louise Gade, og dermed er vi – i min optik – henne ved den virkelige årsag til, at den høje herre og dame er ”rystede” over al det demokrati, som de pludselig er omgivet af.

Der er kort sagt tale om et rent partsindlæg af magtfulde og forskrækkede personer uden faglige evner. Derfor er de ude af stand til at svare på Skovmands kritik af deres organisation, selvom enhver lærerstuderende vil kunne forstå, hvad der står.

 

Links og referencer:

Link til Harald Mikkelsens Og Louise Gades indlæg på Altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/via-university-college-sag-om-anklager-for-videnskabelig-uredelig-har-rystet-os?ref=newsletter&refid=30958&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=uddannelse

Lidt om den teknokratiske horisont hos VIA’s nye ledelse: https://www.via.dk/om-via/presse/artikler/ny-organisering-af-via-med-oeget-fokus-paa-de-studerende-og-arbejdsmarkedet

UC-VIA’s slogans, indlæg fra november 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/en-tur-i-via-land.html

Lidt om Konsortiet: https://www.folkeskolen.dk/64538/professionshoejskoler-skaber-alternativt-partnerskab

Lidt om Nationalt Center for Skoleforskning: http://www.thomasaastruproemer.dk/aabning-af-en-paedagogisk-nedsmeltning-nationalt-center-for-skoleforskning.html

Skovmand, K. (2019). Folkeskolen efter læringsmålstyringen?, Hans Reitzel.

Andreas Rasch-Christensens ”notat” om Skovmands forskning og Skovmands svar: http://www.thomasaastruproemer.dk/jens-rasmussens-andreas-rasch-christensens-hemmelige-notat-keld-skovmands-responsum.html