Undervisningsministeriet i logisk sammenbrud

For nogle dage siden skrev Undervisningsministeriet følgende i en e-mail til bladet Folkeskolen: “Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger. Undervisningsministeriet regulerer ikke undervisningsmetoder.”

Det er jo klar tale, der siger følgende:

  • Man bør skelne mellem Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning. Det første ligger fast, men det sidste er op til lærerens faglighed.
  • Læreren regulerer undervisningsmetoden under Fælles Måls og skolelovens ramme.
  • Læringsmålstyret undervisning er en metode, en metode blandt andre
  • Læreren har metodefrihed

Eftersom ovenstående mail var i stik modstrid med en lang række ministerielle initiativer, har Folkeskolens journalister henvendt sig til ministeriet for at få en uddybende forklaring. Den kom så i dag, og forklaringen er et kæmpestort uddannelsespolitisk og administrativt kollaps i to tempi.

Ministeriet skriver til en start:

”Ja, Kommunen og skoleledelsen kan kræve, at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang til undervisningen”.

Det er jo klar tale igen, som jo står i total modsætning til den oprindelige mail.

Der er to fortolkninger: Umiddelbart noterer man sig, at der står ”kan kræve”. Kommunen kan altså også lade være. Det vil sige, at den læringsmålstyrede undervisning ikke er et statsligt krav, men kun et kommunalt påfund. Kommunen kan egentlig ikke henvise til staten, hvis der er kritik, men må svare for sig fagligt.

Udtrykket “kan kræve” kan dog også betyde, at kommunen har ret til at bestemme undervisningsmetoden som sådan: “herunder arbejdet med en læringsmålstyret tilgang til undervisningen”, som det hedder umiddelbart efter.

Man må altså forstå, at staten ikke ”regulerer undervisningsmetoder”, men at det gør kommunen, som også har ret til at gøre det ifølge staten. Så det ”læringsmålsstyrede” er åbenbart et udtryk for en slags ”kommunal-administrativ metodefrihed”, som staten ingen aktier har i? Men dermed er vi ovre i mine to kollapser, som faktisk umuliggør alle tolkninger.

 

Sammenbrud nr. 1:

Ministeriet skriver på den ene side følgende i sin opfølgende mail til Folkeskolen (mine fremhævninger i alle citater):

”Det er op til den enkelte lærer, inden for de rammer som kommunen og skolelederen udstikker, at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra fælles mål”.

Men på den anden side har vi jo lige fået at vide, at ”kommunen og skoleledelsen kan kræve at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang

På den ene side siger man altså, at kommunen udstikker er en ramme, og at læreren inden for denne ramme kan vælge frit om han vil bruge læringstyring eller ej. På den anden side siger man, at læringsstyringen er en del af rammen, som man kan vælge inden for; dvs. at læringsmålstyringen ikke kan vælges frit men netop “kræves”. Læreren kan så bruge sin metodefrihed til at bestemme om han vil bruge kuglepenne eller blyanter.

Staten giver altså kommunen ret til at udstikke rammer, hvilket er rimeligt, men den læringsmålstyrede undervisning er jo ikke en ramme, men en metode, hvilket ministeriet jo selv har sagt i sin oprindelige mail, ved at sige at man ikke ”regulerer metoder”. Men alligevel er læringstyringen en del af “rammen”?

Med dette udgangspunkt ved ingen lærer, om han er i gang med at bruge en pædagogisk metode, eller om han implementerer en kommunal ramme. Vi får et indre logisk brud, fordi administrative begreber, jf. lovens §2, forveksles med pædagogiske begreber, jf lovens §1.

Det var kollaps nr. 1.

 

Sammenbrud nr. 2:

I ministeriets første mail skelnes mellem de nye Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning. Ja, det er jo simpelthen denne skelnen, der giver metodefrihed tilbage til landets lærere, fordi man dermed kan opfylde Fælles Mål på mange forskellige måder.

Men i den uddybende forklaring siger ministeriet så følgende:

”Som led i folkeskoleaftalen om et fagligt løft af folkeskolen er Fælles Mål præciseret og forenklet, så elevernes læringsudbytte sættes tydeligere i centrum med henblik på at understøtte skolernes arbejde med læringsmålstyret undervisning. Det er således en central del af folkeskolereformen, at skolerne i højere grad arbejder ud fra læringsmål.

Lærerne skal gennemføre en undervisning, der lever op til Fælles Mål for faget. De forenklede Fælles Mål er formuleret som læringsmål, og lærernes undervisning skal have fokus på elevernes læringsudbytte. Lærerne skal endvidere i elevplanerne opstille individuelle læringsmål for den enkelte elev. ”

I disse passager gøres den læringsmålstyrede undervisning til en integreret del af Fælles Mål, og dermed gøres den statslig. Men i så fald kan man jo ikke skelne mellem læringsmålstyret undervisning og Fælles Mål, og man kan i så fald heller ikke selv vælge metoden til opfyldelse af Fælles Mål. Enten er den læringsmålsstyrede undervisning en del af de Fælles Mål, eller også er den ikke. Hvis de to ting er forbundet er, så er metodefriheden afskaffet, og ministeriet må trække sin oprindelige mail tilbage. Hvis de to ting derimod er adskilt, så er den læringsmålstyrede undervisning frivillig, men så må staten og kommunerne ændre på en lang række tekster og initiativer.

Ministeriets mail til Folkeskolens journalist slutter af med det utrolige:

”Der er dog i lovgivningen ikke udtrykkeligt opstillet krav om, at skolerne skal arbejde med læringsmålsstyret undervisning”

Det vil sige at Folketinget (lovgivningen) ikke kræver læringsmålsstyring, men det gør ministeriet, må man så forstå. Men ministeriet har jo lige fortalt os, at det ”ikke regulerer undervisningsmetoder”. Det sejler.

Og kommunerne må gerne “regulere metoder”? Og er det ”rammer” eller ”metoder”? Det sejler også. Ingen tager ansvar for det, de gør, og imens tvinges landets skolelærere til at læringstyre under den ministerielle fanfare: “Det er op til den enkelte lærer….”

Det var sammenbrud nr. 2.

Jeg synes simpelthen, det er inkompetent, hvad der foregår. Det må jeg indrømme.

 

Referencer:

Omtale af ministeriets oprindelige mail med tilhørende referencer mm: http://www.thomasaastruproemer.dk/undervisningsministeriets-overraskelse.html

Folkeskolens omtale af ministeriets uddybende forklaring: http://www.folkeskolen.dk/566805/kommuner-og-skoleledere-kan-kraeve-maalstyret-undervisning-

 

En tanke om "Undervisningsministeriet i logisk sammenbrud"

  1. Tak – tusind tak til Thomas Aastrup Rømer. Thomas giver så klart udtryk for den gang rod, der er i ministeriet. I mens det sejler rundt med modsatrettede mails, skal lærerne/skolerne/skolelederne have en hverdag til at fungere.

Skriv en kommentar