Før sommerferien skrev jeg, med udgangspunkt i nogle artikler som bladet Folkeskolen havde lavet, at Undervisningsministeriet var havnet i et logisk sammenbrud (jeg bruger for nemheds skyld det gamle navn ”Undervisningsministeriet”; det skifter navn hele tiden).
Det drejede sig om, at ministeriet i en række mails til Folkeskolen gav udtryk for, at den såkaldte ’læringsmålsstyrede undervisning’ på samme tid både er en del af lærerens metodefrihed og en del af den statslige detailstyring, hvilket jo er helt modsætningsfyldt. Jeg skrev om to måder, dette kollaps viste sig på. Man kan læse mere om det i linket nedenfor.
Nu har ministeriet så lavet en ny hjemmeside, og i den forbindelse er det jo spændende, om, og i givet fald hvordan, sammenbruddet kommer til syne. Er det der overhovedet? Og ja, det er der. Lad mig vise hvordan.
1. Lidt indledende bemærkninger
Fra den nye hjemmeside klikker man på menupunktet ”læring og læringsmiljø”. Derfra klikker man på feltet ”læringsmålstyret undervisning”. Hvad finder vi der? Der er to felter. I det ene felt, med den mundrette titel “forsker om læringsmålstyret undervisning og læring”, finder man et interview med systemteoretikeren Jens Rasmussen, som er centralt placeret på skolereformens og faktisk også på læreruddannelsesreformens indre linjer.. Rasmussen stod i spidsen for udarbejdelsen af de nye fagmål, Fælles Mål, og er altså også ministeriets officielle læringsmål-pædagog.
(Det er også Rasmussen, som efter eget udsagn skriver mails til Folkeskolens redaktion om, at jeg fremsætter ”uvederhæftige, løgnagtige og ærekrænkende udsagn”, og han sender lignende mails til universitets ledelse med de mest utrolige begrundelser. Så det er noget af en fætter, jeg har fået der. Desværre har han meget magt, så hver gang, han rumsterer, har det konsekvenser i min ende.)
I interviewet med Rasmussen, som man også kunne finde på den gamle version af uvm.dk, kan man simpelthen læse om den læringmålstyrede didaktik step by step. Her står der, hvordan alting skal diagnostiseres og ligefrem “nedbrydes” til individuelle læringsmål, og om hvordan der skal findes læringstegn og evalueres. Der er slet ikke andet. Der er på en måde ingen ”omverden”, hvilket Rasmussens systemteoretiske udgangspunkt jo også har udelukket i princippet. Jeg kalder den slags for “pædagogisk-sociologisk solipsisme”. På den gamle hjemmeside kunne man udover Rasmussen-interviewet også læse et interview med forskningschef på VIA, Andreas Rasch-Christensen, der også stod centralt i udarbejdelsen af Fælles Mål, om læringsmålstyring, men det interview står der ikke mere. På facebook skrev Rasch-Christensen, lidt overraskende for mig, følgende om emnet her i august 2015:
”Jeg promoverer ikke synlig læring og har også i Politiken kritiseret Hattie. Jeg promoverer heller ikke læringsmålstyret undervisning som begreb. Heller ikke læringsstyring. I mine øjne kunne det lige såvel hedde mål for undervisning. De fleste lærere har jo mål for deres undervisning og forventninger til, hvad eleverne skal lære på den baggrund”
Så måske er Rasch-Christensen ved at trække i land? Jeg ved det ikke helt, må jeg indrømme, for jeg forstår aldrig helt, hvad han skriver.
Men den første lille konklusion er, at ministeriet på ingen måde har trukket i land. Der nævnes kun en eneste metode/didaktik, nemlig læringsmålstyret undervisning, og den omtales helt ukritisk. I det følgende er der eksempler på endnu flere læringsmålstyringslinks på uvm.dk, hvilket blot understreger pointen.
2. Det centrale tekststed
Nå, men ved siden af interviewet med Rasmussen, kan man klikke på et andet felt, der hedder ”Undervisning med udgangspunkt i læringsmål”. Nu har jeg desværre ikke den gamle hjemmesides tekst, så jeg er ikke helt sikker, men det ser ud som om, at der er foretaget nogle ændringer, og det er i disse ændringer, sammenbruddet træder frem.
A. De centralstyrede markeringer
Først skrider man frem i vanlig stil, der understreger min pointe under punkt 1. Ministeriet betoner, at de nye Fælles Mål, der er statslige, er dybt sammenhængende med læringsmålstyringen, dvs. at staten i høj grad bestemmer den enkelte lærers metode. F.eks.:
”Fælles Mål er bindende nationale mål for, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner. De forenklede Fælles Mål er formuleret som læringsmål, og undervisningen skal have fokus på elevernes læringsudbytte.” (min fremhævning)
De Fælles Mål, det statslige niveau, er altså her forstået direkte som ”læringsmål”, hvilket jo stemmer godt overens med, at læringsmålstilgangen er den eneste form for didaktik, der fremhæves på ministeriets hjemmeside, og at der ikke er en eneste kritisk markering nogen steder.
Og hvad med:
”Læreren skal i elevplanerne opstille individuelle læringsmål for den enkelte elev” (min fremhævning)
Her er vi helt nede i klasseværelset. Er det ikke en markering af en statsreguleret didaktik?
B. Opblødningen, som ikke kan fastholdes
Men i samme tekst blødes der op med en række formuleringer, som er jeg næsten sikker på ikke stod på den gamle hjemmeside. F.eks.:
”I lovgivningen er der ikke udtrykkeligt opstillet krav om, at skolerne skal arbejde med såkaldt læringsmålstyret undervisning”.
Man kan næsten høre, via vendingerne ”ikke udtrykkeligt” og ”såkaldt”, hvordan embedsmanden pines og plages ved denne sætning, der som sagt er ny. Læringsmålstyringen har simpelthen ikke rod i en LOV. Og ministeriet selv er ikke interesseret i at tage ansvar for dette generalopgør med den pædagogiske tradition. Det lærte vi allerede i juni 2015, hvor det i en mail til Folkeskolen.dk hed:
“Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger. Undervisningsministeriet regulerer ikke undervisningsmetoder.” (mine fremhævninger)
Disse formuleringer har nok alligevel været for barske til den nye hjemmeside. I al fald er de ikke med på hjemmesiden, så nu ved ingen, hvad der gælder.
I stedet lægger ministeriet på hjemmesiden al ansvaret over på kommunerne og skolelederne i god decentral dansk tradition. Traditionen har dog fået et kraftigt hierarkiseringstryk, så forvirringen bevares:
”Inden for de mål og rammer, som kommunen udstikker, og inden for de principper, der er fastlagt af skolebestyrelsen, har skolederen den pædagogiske ledelse. Dette betyder blandt andet, at skolelederen kan fastsætte de pædagogiske retningslinjer for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder arbejdet med en læringsmålstyret tilgang til undervisningen.”
Nederst i hierarkiet kommer så læreren: ”Det er op til den enkelte lærer inden for de rammer, som kommunen og skolederen udstikker, at vælge, hvordan han/hun vil tilrettelægge undervisningen med henblik på, at den enkelte elev når de Fælles Mål”.
Man må nok sige, at der er sket et skred fra juni-mailen til hjemmesidens formuleringer. I juni-mailen var metodefriheden reel. Nu er den blot formel.
Jeg er i parentes bemærket helt uforstående over for, at didaktiske spørgsmål skal afgøres så hierarkisk. Det betyder jo, at de mest uvidende niveauer hele tiden beslutter for de vidende (kommune-skolebestyrelse-skoleledelse-lærer). Nu skal de kommunale embedsmænd til at bestemme, hvordan man underviser? Og det endda med en kollapset stat i toppen.
Metodefriheden understreges herefter igen på uvm.dk, og nu igen på en mere trist og ambivalent måde end i juni-mailens friske sprog:
”Uanset hvilken metode, den enkelte lærer vælger i sin undervisning, er det et overordnet princip for læring og undervisning i folkeskolen, at læreren arbejder med de Fælles Mål for elevernes læring”.
Nu er det igen ”den enkelte lærer”, der vælger inden for de ”Fælles Mål”, hvilket jo på sin vis er en kraftig markering af, at læringsmålstyret undervisning er et helt lokalt pædagogisk anliggende. Men ok, det skal naturligvis læses med hele det hierarkiske apparat og den kollapsede stat som baggrund. Der bliver nok ikke så meget ”valg”, for nu at sige det mildt. Og det forhold at ”Fælles Mål” knyttes til “læring” i citatet, som i mange andre citater, er også med til at forplumre billedet, for hele pointen var jo, at man skulle kunne skelne mellem Fælles Mål, som var statslige og obligatoriske, og læringsmål, som var lokale og frivillige. Det er den manglende evne, som jeg efterhånden har givet mange eksempler på, til at foretage denne skelnen, der er en vigtig del af baggrunden for kollapset i den administrative rationalitet.
Vi har fået en form for ministeriel indskudt sætning, der nødtvunget understreger metodefrihed og kommunal decentralisering, men som slet ikke arbejder sammen med ministeriets øvrige markeringer.
Det er åbenbart meget svært at sige noget i retning af følgende, som jeg synes burde stå i en tekst af denne type: ”De statslige Fælles Mål skal følges af alle landets folkeskoler. Arbejdet hermed udvikles i en eller flere didaktiske sammenhænge, hvis nærmere karakter besluttes af den enkelte lærer i samarbejde med hans/hendes kollegaer og skolens ledelse. Den valgte didaktik og metode skal kunne diskuteres og begrundes i fuld ansvarlighed over for alle interesserede i samfundet”. Hverken kommune, skolebestyrelse eller politikere skal magt i didaktisk spørgsmål efter min mening. De kan indgå i den almindelige drøftelse af emnet.
C. Understregningen af sammenbruddet i link-strukturen
For ’ligesom’ at understrege sammenbruddet har ministeriet bedt et ”konsortium af professionshøjskoler og Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet udarbejde en vejledende didaktisk ramme for arbejdet med læringsmål”. Denne ”vejledende didaktiske ramme” er der også linket til, og det er en gang ukritisk mekanik, som ingen bør tage sig af. Der er også et link til emu.dk, som er ren læringsmålstyring over det hele. Der er ingen links til andre tilgange, så vidt jeg kan se. Som sædvanligt er der heller ingen decideret forfatter, så ingen står til ansvar. Der er blot nævnt et konsortium bestående af “VIA, UCsj, UC og DPU”. Andreas Rasch-Christensen, som i sin facebook-opdatering skrev at han ikke promoverede læringsmålstyret undervisning, er i øvrigt forskningschef i VIA, som jo er med i konsortiet, der helt ukritisk promoverer netop denne didaktik?!? Men herfra bliver alt tåget.
Sammenbruddet understreges så af, at disse kraftige læringsmålsmarkeringer ledsages af den lillebitte mærkelige sætning: ”Den didaktiske ramme er vejledende og giver et bud på, hvordan læreren kan arbejde systematisk med læringsmål, når han/hun tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen”. (mine understregninger)
Ministeriets kraftige markeringer er blot ”vejledninger” og ”bud”, men alt andet er formuleret i ”skal” og uden alternativer.
Det er ikke et ministerium værdigt.
PS På den nye hjemmeside kan man også klikke på ”Folkeskolens formål”. Derfra er der ingen interviews og heller ingen kommenterende links fra historikere, filosoffer eller andre. Der er blot den rene tekst. Det minder mig om dengang, hvor LA’s skolepolitiske ordfører, Merete Riisager, spurgte Christine Antorini til netop §1. Den normalt så snakkesalige minister kunne intet svare. Hun kunne blot lire selve paragraffens ordlyd af sig. Antorini, hvis reform det jo er, har fuldstændigt det samme linksystem i sit kognitive apparat, som den nye hjemmeside har, og dette “linksystem” arbejder nu videre i den nye regerings indre.
Referencer:
Her er et link til ministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Laeringsmaalstyret-undervisning
Her er to links til mit tidligere indlæg om sagen med yderligere referencer mm.:
http://www.thomasaastruproemer.dk/undervisningsministeriets-overraskelse.html
http://www.thomasaastruproemer.dk/undervisningsministeriet-i-logisk-sammenbrud.html
Folkeskolen.dk’s seneste arbejde med sagen, fra d. 13. august: http://www.folkeskolen.dk/568071/ministeriet-laeringsmaalstyret-undervisning-er-ikke-obligatorisk
Jens Rasmussens anklager kan findes som kommentar til følgende blogindlæg: http://www.folkeskolen.dk/564115/det-jeg-hoerer-dig-sige
Facebook-link med Andreas Rasch-Christensen-citat.
Endnu en gang: Bravo! – for din analytiske skarphed.
Michael Ring (cand.pæd.psych. aut.)
Det virker lidt som Skanderborg, hvor man bare lader de slidte telte stå efter festen. Det ville klæde ministeriet og politikerne at læse de tre små grise. Byg nu et stabilt grundlag med et godt fundament for Guds skyld.