Undervisningsministeriets overraskelse: Om læringsmålstyret undervisning og metodefrihed

(NB: Der var en fejl i omtalen af indholdet i skoleforligsteksten i førsteudgaven af denne tekst. Det er rettet  i nedenstående)

 

Så vidt jeg kan se, er der sket et overraskende skifte i Undervisningsministeriets syn på forholdet mellem den stærkt promoverede “læringsmålstyrede undervisning” og skolernes og lærernes traditionelle metodefrihed; vel at mærke i sidstnævntes favør. Lad mig forklare:

1. Lasse Bak Sørensens gode spørgsmål og Undervisningsministeriets overraskende svar

En menig lærer, Lasse Bak Sørensen, skrev d. 6. juni 2015 i et debatindlæg på folkeskolen.dk, at “Det er fuldstændigt frivilligt, om du vil læringsmålstyre dine elever!”, og han tilføjede: “Det kunne være interessant, at få en kommentar til ovenstående udsagn fra Antorini eller nogle af de mange UCC-konsulenter, som har forsøgt at bilde lærerne ind, at læringsmålstyret undervisning er en del af skolereformen”.

Journalist John Villy Olsen fra bladet Folkeskolen, skrev derpå til Undervisningsministeriet, som pr. mail svarede følgende d. 23. juni:

“Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger. Undervisningsministeriet regulerer ikke undervisningsmetoder.”

Så Lasse Bak Sørensen havde helt ret i sin proklamation, hvilket kom totalt bag på mig. Med mindre der kommer særlige og uddybende forklaringer og begrundelser, er vi vidner til et vigtigt uddannelsespolitisk og pædagogisk skifte.

 

2. Er læringsmålsstyring en statslig detaildidaktik?

Med sin mail bekræfter ministeriet egentlig blot det, som egentlig burde være retstilstanden; nemlig at staten og Folketinget udstikker nogle generelle målsætninger og retningslinjer for skolens virke, at kommunerne står for planlægning af skolens drift, men at det altså er lærerne der, i kritisk faglig og folkelig ansvarlighed, står for den nærmere bestemmelse af forholdet mellem indhold, metode og formål, der efterfølgende kan omsættes i klasseværelset og i skolens liv. Det er det, man også kalder for ”metodefrihed”. Det betyder så, at ministeriet ikke pålægger danske skolelærere at bruge en bestemt metode, heller ikke læringsmålstyrings-metoden. Det er sådan, jeg forstår det, som ministeriet skriver i sin mail til Folkeskolens journalist.

Men hvordan skulle nogen, herunder jeg selv, være kommet i tvivl om det i første omgang? Hvorfor troede jeg, at læringsmålstyringen var en statslig detail-didaktik, når den nu blot er en metode blandt andre, som en lærer kan bruge, hvis han synes, det er fornuftigt? Jo, det er der sandelig gode grunde til:

  • Den læringsmålstyrede undervisning er skrevet ind i ministeriets vejledningsmateriale til alle fag. Metoden er grundigt beskrevet over flere sider, og der omtales ikke andre metoder.
  • Den læringsmålstyrede undervisning understøttes af to interviews med hhv. professor Jens Rasmussen og forskningsleder Andreas Rasch-Christensen, og de to interviews er centralt placeret på ministeriets hjemmeside. Rasmussen og Rasch-Christensen har desuden styret hele processen med de nye Fælles Mål for folkeskolens fag, og de står i det hele taget centralt inde i hele skolereformens ideologi.
  • Den læringsmålstyrede undervisning er stærkt dominerende inden for Ny Nordisk Skole, Mærskfondens projektbevillinger, de ”gode eksempler” og mange andre af den slags hel- og halvofficielle initiativer.
  • Den læringsmålstyrede undervisning promoveres kraftigt af professionshøjskoler, KL og mange kommuner, der ruller tankegangen og metoden ud over landets skoler med stor kraft og systematik. Den promoveres også på ledelsesniveau på DPU, som er landets førende forskningsinstitution på området.
  • Der er eksempler på, at lærere har fået advarsler og er blevet nægtet adgang til pædagogiske udviklingsprocesser med henvisning til, at de har ”negative holdninger” i forhold til læringsmålsdidaktikken.
  • I forligsteksten “Et fagligt løft i folkeskolen” knyttes de nye fælles mål og læringsmålstyringen eksplicit sammen i følgende formulering: ”Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning.”. Endvidere er læringsmålene specifikt nævnt i bekendtgørelsen om læringscentre. Denne bekendtgørelse er dog et ministerielt arbejde. Endelig, og det er vigtigt, er læringsmålene er ikke nævnt i selve loven om folkeskolen.
  • På ministeriets hjemmeside under “læringsmålsstyret undervisning” er skolens øvrige mål-system en integreret del af begrebet.
  • Der har ikke været et eneste lod i en anden vægtskål.

Man har på den måde givet alle anledning til at tro, at læringsmålsdidaktikken er en statslig detailregulering af landets pædagogiske liv. Men det er altså alligevel ikke tilfældet, kan man nu forstå.

Ministeriets metodefrihedshåndfæstning til landets lærere bekræftes endda af en anden lille sag fra forrige måned, som i høj grad er værd at nævne i denne sammenhæng: I forbindelse med en mindre revision af læreruddannelsen foreslog man først følgende karakteristiske formulering inden for hele den didaktiske delmængde af det modul, som i dag hedder ”lærerens grundfaglighed”: ”Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i folkeskolen” (min kursivering). Det var den eneste formulering. Der var simpelthen ikke nævnt andre metoder. Vidner det ikke om, at nogen i ministeriet opfatter den læringsmålstyrede undervisning som en statsdirigering af didaktikken? Jo, det gør det jo.

Andreas Rasch-Christensen mente dog ikke, at det pågældende citat indebar metodefrihedsproblemer. Ja, han mener slet ikke, at ”læringsmålstyring” er en metode, men blot en ”måde”, som lærerne bruger alligevel. Han sagde på Folkeskolen.dk: “Læringsmålstyret undervisning er en måde at undervise på, som i bund og grund handler om, at Fælles Mål bliver et didaktisk værktøj, som lærerne rent faktisk bruger, hvilket vi ved, ikke var tilfældet med de gamle. Ideen er at sikre systematik i koblingen mellem undervisning og læring”.

Rasch-Christensens skelnen mellem metode og måde minder mig ærligt talt om dengang Lars Løkke Rasmussen skelnede mellem “standpunkt” og “holdninger”. Det er ikke så godt.

Og ministeriet er altså helt uenig med Rasch-Christensen, der jo ellers har stået for ministeriets forlængede arm. Ministeriet mener ikke, at Fælles Mål er et ”didaktisk værktøj”.

Nå, men efter en høringsrunde vedrørende den omtalte ændring i fagbeskrivelsen, hvor både DLF og de lærerstuderende var meget kritiske, trak ministeriet pludselig formuleringen tilbage, og man nednormerede den ”læringsmålstyrede didaktik” til blot at være en metode blandt andre langt ned i paragraffernes hierarki.

Altså en proces, der er helt parallelt med ministeriets udmelding til Lasse Bak Sørensen.

Dermed har vi to parallelle processer, hvor man i begge tilfælde går fra, at den læringsmålstyrede pædagogik er den centrale statslige detailpædagogik til at tale om metodefrihed og pædagogisk pluralisme.

Der er med andre ord sket et strukturelt skifte hos nogle folk i ministeriet. Hvorfor ved jeg ikke.

 

3. Fire kommentarer til problemstillingen

Jeg vil gerne knytte fire lidt sammenhængende kommentarer til problemstillingen:

 

a.

Med ministeriets melding til Lasse Bak Sørensen er det klart, at kommunernes og skoleledernes og alle andres opgave ikke er at tvinge en bestemt didaktik ind i klasseværelserne, hvilket i høj grad sker rundt omkring. I stedet er det opgaven at kvalificere metodefriheden, hvilket jo er det modsatte. Hvis kommunerne fører kommandodidaktik, så er de ikke tro mod deres samfundsmæssige bestemmelse som et decentralt forvaltningsorgan, der skal understøtte den pædagogiske tradition i overenstemmelse med lovens ånd og bogstav; kommunerne fører en pædagogisk ideologisk kampagne.

På en måde får man med denne konklusion lidt ondt af mange kommuner og skoleledere, for man forstår jo godt, med ovennævnte liste in mente, at de troede, at læringsmålstyringen var et officielt krav, men det er det altså ikke, tværtimod er det officielle krav nu “metodefrihed”. Staten løber simpelthen fra dens tidligere meget kraftige markeringer og efterlader kommunerne og skolelederne med en forvirret og ensom ideologi, der egentlig er en slags affald fra staten selv, og som nu står helt uden politisk og retlig legitimitet.

Det samme gælder nogle af professionshøjskolerne, som må have røde øre. Bak Sørensen nævner faktisk direkte professionshøjskolen UCC i det, jeg har citeret fra hans blogindlæg, og to af UCC’s konsulenter, Dorte Østergren-Olsen og Leon Dalgas Jensen, forsøger sig da også et par steder i debatten med en forklaring, som slet ikke tager højde for sagens alvor og begreb. Dalgas Jensen forsøger sig med at skelne mellem “metode” som “program” og som “didaktisk princip”, men det er jo samme sølle strategi, som Rasch-Christensen bruger med sin skelnen mellem “måde” og “metode”. Det er alt sammen retorisk strategi uden substans.

Endelig må de undervisningsministerielle konsulenter, som rejser rundt med den hellige læringsmålstyrede ild til de stakkels skoler, omgående se at blive om-briefet inde i ministeriets gemakker.

 

b.

Faktisk er det tankevækkende, at læringsmålstyringen stort set ikke indgår i det deciderede lovmateriale. Her tales blot om kompetence, videns- og færdighedsmål. I nogle fag, f.eks. i dele af faget ”Dansk”, er nogle af disse mål ganske vist så  detaljerede, at den lærignsmålstyrede undervisning ligger lige for, men i mange andre sammenhænge følger der slet ikke nogen læringsmålstyring direkte fra de nye Fælles Mål. Dermed bliver de nye fagmålssystemer blot forholdsvist overordnede markeringer af, hvad man synes eleverne skal kunne i forskellige fag på forskellige klassetrin. I formålene for fagene og i selve faghæfterne indgår læringsmålene, så vidt jeg kan se, slet ikke, og man bruger vist ikke engang ordet ”læring”. I folkeskolens formål står der, at undervisningen skal give eleverne lyst ”til at lære mere”, men det kan jo betyde alt muligt. Man må her huske på, at læringsteorien er en mange-facetteret disciplin, som læringsmålstyringen kun er en yderst lille og afgrænset del af. Så man kan slet ikke uden videre udlede ”læringsmålstyring” af læringsbegrebet.

Desuden må man jo, som allerede nævnt,  notere, at læringsmålstyringen ikke nævnes i den endelige lovtekst. Læringsmålene indgår dog, som også nævnt, i bekendtgørelsen om de såkaldte læringscentre, som ifølge lovens §19 skal etableres på hver skole. Men det er som sagt kun i bekendtgørelsen og ikke i selv loven.

Min pointe er altså, at man roligt i mange sammenhænge kan skelne mellem, på den ene side, de nye Fælles Mål, der bygger på viden, færdigheder og kompetencer, og på den anden side, den læringsmålstyrede undervisning, der bygger på en yderst smal og mekanisk læringsforståelse. Det må være denne skelnen, som ministeriet bekræfter med sin mail, hvis indhold dog står i skarp kontrast til de tidligere meldinger, som jeg ridsede op i afsnit 2.

(I parentes bemærket er der mange, også mange kritiske, ting at sige om de nye målsystemer, men det vil jeg lade ligge, fordi jeg kun i herværende sammenhæng ønsker at understrege en central pointe, nemlig at kompetencemål og læringsmål ikke er det samme. Man kan altså i princippet bruge mange forskellige tilgange til at fylde kompetencemålene ud, og bemærk: Jeg taler ikke blot om forskellige teknikker til at indfri kompetencemålene, men forskellige metoder til at fylde dem ud. Det er simpelthen forskellen mellem en undervisningstekniker og en lærer)

 

c.

På den måde bliver man opmærksom på, at læringsmålstyringen kun findes i de nedre tekstlige lag i den juridiske trinfølge, selvom den samtidig har været promoveret på de øvre politisk/administrative niveauer. Læringsstyringen er altså en metode blandt mange andre, som har fået lov til, via indflydelse fra det jeg kalder Danmarks Pædagogiske Oligarki, at dominere officiel dansk pædagogik, men det har ingen solid rod i loven selv.

 

d.

Ministeriet har dermed ved sin mail og med meget god vilje også i loven skilt læringsmålstyringen fra lov, bekendtgørelse og Fælles Mål. Denne adskillelse bør markeres ved med det samme at fjerne læringsmålspædagogikken fra vejledningerne, ved at arkivere interviewene med Rasmussen og Rasch-Christensen og ved helt at omskrive de mange steder, hvor lærigsmål og Fælles Mål er filtret ind i hinanden. Endelig må man minde kommuner, professionshøjskoler og skoleledere om, at de må arbejde for at udvikle metodefriheden frem for det at afvikle den, som de jo ellers har haft gang i med ministeriets egen opbakning.

Fra dette skifte vælter resten af læsset, men det må vi tage en anden gang.

 

 

Referencer:

Se opfølgende blogindlæg: Undervisningsministeriet i logisk sammenbrud

 

Referencer til afsnit 1:

Lasse Bak Sørensens blog: http://www.folkeskolen.dk/565313/det-er-fuldstaendig-frivilligt-om-du-vil-laeringsmaalstyre-dine-elever

Artikel om ministeriets understregning af metodefriheden: http://www.folkeskolen.dk/566208/ministeriet-laeringsmaalstyret-undervisning-er-ikke-obligatorisk

Hvad er læringsmålstyret undervisning?: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-maalstyret-undervisning-og-laering

Miniisteriets hjemmeside om læringsmålstyret undervisning

 

Referencer til afsnit 2:

Portal for fagbeskrivelser/vejledninger, hvor læringsmålene er systematisk og grundigt indskrevet: http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer. Her er et eksempel fra faget Dansk: http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

Undervisningsministeriet om læringsmålstyret undervisning: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering

Interviews med Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen på UVM’s hjemmeside

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-maalstyret-undervisning-og-laering

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-Nye-Faelles-Maal

Ministeriets oprindelige forslag til revision af læreruddanneslen:http://www.folkeskolen.dk/560843/nye-laerere-skal-laere-at-undervise-efter-maal

Ministeriets tilbagetog ifm læreruddannelsen: http://www.folkeskolen.dk/563119/ministeren-lyttede-maalstyring-alligevel-ikke-et-hovedmaal-i-laereruddannelsen-

 

Referencer til afsnit 3:

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Forenklede-Faelles-Maal

Bekendtgørelse om læringscentre

Lektor ved UCC, Leon Dalgas Jensens, foredrag om læringsmålstyret undervisning

En tanke om "Undervisningsministeriets overraskelse: Om læringsmålstyret undervisning og metodefrihed"

  1. Kære Thomas!
    Et gennembrud…lav kommentaren om til en positivitet: “Nye signaler om målstyret undervisning” – og få den i berlingeren og de bergske blade f.eks.
    Lige nu er der politisk set et åbent vindue, regeringen er på vej til at gå af, det er et forretningsministerium, der går mindst en måned før end en ny regering er på plads, embedsmændende må ikke bedrive politik, der er plads til forandring NU.
    vh
    Johny

Skriv en kommentar