VIVE har udsendt to opsummerende evalueringsrapporter, i alt over 300 sider. Rapporterne markerer afslutningen på det femårige evaluerings- og følgeforskningsprogram, som blev iværksat i forlængelse af skolereformen. Programmet ledes af nogle af de samme folk, som har haft store aktier i reformens begrebsudvikling, og som selv har lavet nogle af de mest ideologiske rapporter. Der er tale om et kæmpe evalueringsprogram med over 50 evalueringer af dit og dat, hvilket kommer oven i et utal af andre evalueringsrapporter fra nær og fjern Det hele løber op i omkring 100 rapporter. Den videnspolitiske effekt er enorm.

Pædagogisk og begrebsmæssigt set har evalueringsprogrammet været en lidelse at følge. Rapporterne har uden videre accepteret reformens opgør med skoletradition og pædagogik, og de har systematisk undgået at beskæftige sig med den omfattende kritik af reformens ideologiske og teoretiske grundlag, som er udført af folk fra landets professionshøjskoler og universiteter. Følgeforskningsprogrammet er dermed en del af det anti-pædagogiske system, som har udviklet sig siden især 2005 i vekslende men tætte samspil mellem ministerium, EVA, VIVE, Skolerådet og AP Møller. Dette system har haft ét eneste mål, nemlig at omdanne landets pædagogik til simple teknisk-økonomiske formater, som udrydder pædagogiske formål fra landets pædagogiske systemer. Og det er læringsbegrebet, der har været ideologiens værktøj, ofte understøttet af ledelserne på DPU og professionshøjskolerne.

I den politiske forligskreds har man flere gange henvist til den aktuelle slutevaluerings ankomst. Denne venten har været en undskyldning for ikke at gøre noget ved den enorme kritik og de svigtende resultater i Nationale tests og andre steder. Lad os vente og se på evalueringen! har det heddet sig.

Nu er evalueringen så kommet. Arbejdet er ledet af folk med især økonomisk-politologisk fagbaggrund, hvilket har været karakteristisk for skolepolitikken siden omkring 2000. Det er en slags konsekvens af Anders Fogh Rasmussens opgør med eksperter, som betød, at kun økonomer var eksperter, altså uanset emnet. Fogh Rasmussens Skoleråd havde også to økonomer i spidsen. De stod for “særlig indsigt”, som det kaldtes. Og det nuværende Rådet for børns læring ledes af en mejeriingeniør, som vist nok ved alt.

Hvad siger rapporterne så? Ja, de siger – som en række andre rapporter og tests undervejs også har gjort – at det generelt set går tilbage, selv på reformens eget indikatorsystem, som er en udløber af Antorinis Ny Nordisk Skole. Så selvom om man altså selv får lov til at konstruere nogle smalle succeskriterier helt uafhængig af skolens formål, og selvom man derpå poster milliarder af kroner ind i systemet, så er resultatet alligevel en blanding af status qvo og tilbagegang. Det er jo en total falliterklæring.

Ser vi ud over ”indikatorerne” og anskuer følgeforskningens pædagogiske kvalitet, er der dømt ren Untergang, også i de aktuelle rapporter. Der er absolut ingen analyse af den kolossale splittelse mellem læring og formål, som er skolereformens essens. Derfor er der i min optik heller ikke tale om en seriøs videnskabelig evaluering. Man vil jo aldrig kunne genkende splittelsen i det empiriske materiale. Splittelsen findes ganske vist i materialet, men den genkendes ikke som “splittelse”, men omskrives hele tiden til ”mere skolereform”.

Det hele er noget affirmativt måle-snakkeri. F.eks. er der kun én reference til skolens formål i de to digre  rapporter, og den pågældende reference er forkert. Dermed følger man skolereformens, men jo ikke lovens ånd. Til gengæld står der  ”læring” hele 176 gange i hovedrapporten, naturligvis helt uden definition eller faglig reference. Man kalder det for ”et bredt læringsbegreb”.

I analysen af læringsmål refereres uden videre til EVA’s katastrofale rapport fra 2012, som sagkundskaben rakker ned, og til John Hattie osv. i helt tilfældig og summarisk orden. I rapporten understreges det pludselig i en fodnote, at læringsmålstyring ikke står i selve loven, og at den derfor ikke er en del af skolereformen som sådan. Det er absurd, eftersom læringsmålsstyringen var et altomfattende styringssystem i hele fagrækken, som udsprang direkte af reformens arbejde med Fælles Mål, endda med kraftige personoverlap på mange af niveauerne. Og selvom selve den didaktiske model nu er fjernet pga. den kritik, som VIVE åbenbart ikke kender, så er der skam stadig læringsmålstyring overalt på diverse platforme, ministerielle hjemmesider osv.. Disse ting er veldokumenteret, men VIVE har tydeligvis ikke fulgt med i diskussionerne vedrørende rapportens emne. Få sider efter går VIVE da også amok i læringsmålstyring (f.eks. s.72 og kapitel 4). VIVE møder ganske vist nogle lærere, der er kritiske, men det er da bare fordi, at målene ikke er konkrete nok, får vi at vide! Det er det, jeg mener med manglende sans for splittelse, som altså er et resultat af en mangelfuld pædagogisk analyse. De kritiske lærere er jo bare i kontakt med skolens kundskabsformål. Den omtalte EVA-rapport fra 2012 begik præcist samme fejl, endda endnu mere Big Time. Og nu hvor VIVE er så lovtekst-glade på vegne af læringsmål, hvorfor interesserer man sig så ikke for, hvad der rent faktisk står i ”lovens” helt centrale dele, f.eks. i §1 og §5. Ja, det er jo fordi, man ikke aner en klap om emnet. Det hele er rystende læsning for en pædagogisk fagperson.

Den nyansatte socialdemokratiske undervisningsminister, som indtil nu har demonstreret total uvidenhed om pædagogiske emner, og som endda har skrevet en lighedsfundamentalistisk bog om evidensbaserede metoders afkasts-muligheder, forklarer de dårlige resultater med, at det hele bare skyldes implementeringsproblemer. Hendes logik er altså følgende:

Hvis der er gode evalueringer, er skolereformen god, og hvis der er dårlige evalueringer, så er skolereformen også god, vi skal bare have endnu mere af den.

Det er jo til at græde over. Uanset hvad, så er reformen god! Det er samme logik, som faktisk ligger implicit i evalueringsrapporten, men altså mere underforstået. Men VIVE og ministeren deler horisont og begreb med Antorini, corydon og Anders Fogh, det er klart som blæk.

Ministeren har endda været fræk nok til at sige, at det kun var forventeligt, at resultaterne dykker i de første fem år. Det er overhovedet ikke forventeligt, men tværtimod stik imod udmeldingerne tilbage i 2014, hvor der blev lovet guld og grønne skove. Men nu skal vi bare vente 15 år til, får vi at vide. Det har været reformideologernes sang i et par år nu, efter at de svingende resultater begyndte at vise sig. VIVE-rapporten skriver faktisk noget lignende.

Min mening: Efter 15 år er en hel generation læringsficeret og frarøvet deres kulturelle og videnskabelige stedslighed og kundskabsmæssige interesse. Så er der topscoring på det hele til alle de stakkels børn, men de kan klare det hele ved deres i-pad sammen med en algoritme og nogle likes fra Alfavej! Og ministeren er efter min mening  nærmest nedrig, når hun i DR’s Debatten ligefrem roser lærerne for, at det hele ikke går endnu værre.

Og nu har ministeren endda fået sit forvirrede ministerium til at følge samme spor. På ministeriets hjemmeside om rapporterne bemærker man følgende:

• De to store afsluttende evalueringsrapporter, som alle har ventet på, er nu blot reduceret til ”to nye rapporter”. Hvis rapporterne havde vist fremgang, havde der med garanti stået “de endelige og opsummerende evalueringer af folkeskolereformen”.
• Der tales om, at ”skolereformen endnu ikke har haft positiv betydning”, underforstået, at det får den da lige om lidt (min kursivering, TAR). Magen til banal retorisk manipulation skal man da lede længe efter.
• Ministeriet forsøger at få det hele til at lyde som et neutralt status quo. F.eks. er der ”ingen klare tegn på, at reformens elementer har mindsket betydningen af social baggrund på faglige resultater eller trivslen.” Så det er skam ikke ”reformens” skyld, at det går tilbage! Reformen har ikke gjort noget galt.
• Ministeriet fortæller – i en yderst krøllet formulering -, at det hele skyldes manglende implementering: ”Under halvdelen af skolelederne vurderer, at de i ”høj grad” har implementeret reformens centrale elementer”, står der lige efter omtalen af de manglenderesultater. Hermed understøtter man ministerens utrolige implementeringssynspunkt. Det er altså skolernes og lærernes skyld.
• Det skal dog nævnes, at ministeriet til sidst skriver, at det faktisk ikke gør nogen forskel for ”læring og trivsel”, om en skole er nået langt med implementering eller ej. Denne formulering går jo imod ministerens synspunkt, så vidt jeg kan se. Jeg tror, det er en ”blunder”, som det hedder.

Men ok, vi venter i 10 år med at sige mere. zzz…..

Links:

Ministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/jan/200117-folkeskolereformen-har-endnu-ikke-haft-positiv-betydning-for-faglighed-og-trivsel?

VIVEs hjemmeside om udgivelsen: https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/folkeskolereformen-slaar-langsomt-igennem/

Folkeskolen.dk’s interview med ministeren og andre politikere om emnet, med endnu flere links om emnet: https://www.folkeskolen.dk/1563190/minister-vi-vidste-reformen-ville-tage-tid—konservative-vroevl

Niels Jacob Pasgaards analyse af den aktuelle pædagogiske diskussion i Politikens Skoleliv: https://skoleliv.dk/debat/art7626959/Derfor-er-den-gal-med-skolereformen

Carolina M. Maiers diskussion af VIVEs rapporter i Altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/carolina-m-maier-regeringen-maa-erkende-at-folkeskolereformen-er-en-fiasko

Link til liste over alle evalueringer af skoleformen http://www.thomasaastruproemer.dk/evalueringer-af-skole-laereruddannelse-mm