Vurdering af forligskredsens aftale om justering af folkeskolereformen

I dag har forligskredsen barslet med en ”justering” af skolereformen. Regeringens oprindelige udspil fra september 2018 var ikke noget at råbe hurra for, og den aktuelle ”justering” har nærmest forværret det sløje udspil. Det er i al fald det, som jeg vil argumentere for i det følgende. Socialdemokraterne og Venstre har altså vundet slaget.

I aftalens overskrift står der, at forliget handler om ”faglighed, dannelse og frihed”. Men det gør det ikke. Frihed optræder kun på den der djøf-agtige måde, som vi kan huske fra Skolens Rejsehold i 2010, dannelse optræder kun i tekniske sammenhænge, og faglighed forstås helt inden for rammerne af skolereformens opgør med faglighed.

Sådan er det helt grundlæggende, fordi forliget er en bekræftelse af skolereformen fra 2014. Hele den grundlæggende filosofi står uændret. Der er bare flyttet nogle pinde i buret, hvis nøgle måske endda har fået et par supplerende vrid i den forkerte retning.

Teksten starter med at understrege, at det er skolereformen af 2014, der stadig gælder, og der henvises til de tomme men også effektfulde slogans fra Ny Nordisk Skole, om at ’eleverne skal udfordres, så de blive dygtige og trives, samt at man skal have respekt for professionel viden og praksis’. Selvom forligsteksten er behageligt renset for “læring”, så pulserer udtrykket dog stadig i baggrundsteksterne med stor effekt.

Til gengæld overser forligskredsen fuldstændig, at disse slogans i 2014 blev oversat til de operative indikatorer, som kører skolen og pædagogikken i et kvantitativt og instrumentalistisk tvangsgreb med kommunal læringstotalitarisme som ledsager. I stedet påstår forligskredsen, at ”implementeringen” har noget at gøre med åben skole mm. Ja, man er fræk nok til at sige, at ”faglig fordybelse” er en del af “implementeringen”, selvom det stik modsatte er tilfældet. Som sagt overser man hele den læringsideologi, som skolereformen var og er, og som i de seneste år er løbende forstærket af tråde til digitaliseringsideologi og OECD’s kompetencestrukturer.

Forligskredsen skriver i en skrækkelig formulering, at ”vi endnu ikke er i mål med fagligheden”, men kredsens svar er ikke fagligt. Dens svar er at skrue op for skolereformen, som jo vil gå fra faglighed til læring, og det er i dette lys, at ”justeringen” skal ses.

Så står der pludselig, at lærerne skal ”give skolen liv og ånd”, men det er helt ukonkret og løsrevet. En slags tragisk Djøf-poesi?

Resten af forligsteksten er organiseret i tre overordnede overskrifter (A-C) med en række underpunkter. Her kommenterer jeg nogle af punkterne:

 

A. Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen

Der er en række ændringer af skoledagens længde og af mulighederne for at omdanne understøttet undervisning til tolærer-systemer. Det lader jeg ligge. Det er kun perifert knyttet til filosofien. Men man må anerkende LA og SF’s stærke arbejde for at forkorte en af verdens længste skoledage. Jo mindre læringsmaksimering desto bedre.

 

B. Øget faglighed og kvalitet

Der er en længere indledning med folkeskolereforms-varmluft, som man selv må læse (s.5).

 

1.

Pludselig, langt nede i et afsnit om noget så teknisk som et ”Kvalitetsløft af den understøttende undervisning” kommer der en række konkrete og almene tiltag (s. 6). Der står, at der skal etableres et ”Grundskolepanel”, som skal se på ”skolernes undervisningspraksis”, herunder ”faglig fordybelse”. Hvad det helt præcist betyder, skal jeg ikke kunne sige. Men man skal huske, at det jo er folkeskolereformens version af “faglig fordybelse” vi snakke om, så jeg er lutter bange anelser.

I samme ånd skal der laves en liste med ”eksempler på god praksis”. Måske lidt a la ”synlig læring” og ”feedback” på EMU-portalen i sin tid? UVM, DLF, KL, Skolelederforeningen, BUPL og ”folkeskolens øvrige parter” skal lave eksemplerne. Det kan kun gå galt. Det bliver en slags ”Ny Start” med læringsrevolutionære i spidsen. Lad dog pædagogikken, lærerne og noget, der hedder ”seminarier”, selv arbejde med essentielle emner som “god praksis”.

Endelig skal der – igen i samme ånd – laves en såkaldt ”national portal”, der skal ”understøtte skole og lærere i arbejdet med at realiserer reformens intentioner”. Det vil sige, at vi får en yderligere centraliseret begrebsliggørelse af pædagogisk praksis.

Det er på sin vis svært at vurdere disse forslag, fordi de står så isoleret under den djøficerede overskrift ”kvalitetsløft af understøttet undervisning”. Men den eksplicitte skolereformsreference betyder, at det kun kan føre til yderligere centralisering af læring.

 

2.

Dernæst kommer der nogle mindre ændringer om fagene og deres vægt samt noget om læsning. Det lader jeg ligge.

 

3.

Dernæst kommer der en mærkelig uforpligtende hensigtserklæring. Man vil løsne skolens fag fra alle mulige tværgående hensyn, f.eks. til innovation, IT etc.. Eller rettere, det vil man egentlig ikke. Man vil blot ”igangsætte et arbejde med at kortlægge” emnet. Kort sagt: en syltekrukke.

 

4.

Dernæst henvises til ”Aftale om kommunernes økonomi 2019”. Man vil have ”flexibel adgang til centrale nøgletal”, for det giver ”et godt grundlag for dialog”, står der. Denne 2019-aftale er præget af stærke styrings- og digitaliseringspolitikker, og KL’s skole- og teknologisyn kender vi. Kort sagt: mere 2014-ånd med KL-ideologi bag rattet. Denne vigtige tråd bekræftes i nogle af de øvrige punkter nedenfor.

 

5.

Pludselig nævnes ”folkeskolens formålsparagraf”. Den handler her om at justere litteratur- og historiekanon, må man forstå. Der står ikke noget om, at den skolereform, man bygger på, lever af et opgør med selvsamme formålsparagraf, og at det bl.a. er i dén sammenhæng, at behovet for disse kanoner overhovedet er opstået, desværre nu som identitetspolitiske frem for faglige markører. Kanonerne er altså en del af sygdommen.

Sådan er det, eftersom dansk- og historiefaget i de Fælles Mål netop reducerer fagenes indhold til kommunikationskompetencer og socialkonstruktivistisme, hvorved indholdet jo forsvinder ud af pædagogikken og overlades til kanonerne.

Riisagers rådgivningsgruppe om Fælles Mål fra juni 2018 var langt mere præcis i dens forståelse af formålsparagraffens betydning. Vi er milevidt fra ånden i rådgivningsgruppens rapport efter min mening.

 

C. Øget Frihed

Forligskredsen vil have mere ”frihed”. Når skolereformens folk taler om ”frihed, fleksibilitet og råderum”, så skal man være på vagt. Det betyder som regel det modsatte. Det sker også her:

 

1.

På s. 11 står der noget om ”en forenklet elevplan”. Det skal hjælpe til at fokusere på ”kerneopgaven”, får vi at vide. Disse formuleringer betyder med 110% sikkerhed en øget instrumentalisering af skolen. Det understreges da også af, at elevplanen skal give alle interessenter informationer om ”elevens udbytte af undervisningen”. Den skal også knyttes til udddannelsesparathedsvurderingen, som lægger op til personlighedstests mm.. Der hele skal ”koordineres” og ”samtænkes” af en ny ”rådgivningsgruppe”.

Det bliver ikke nogen ”forenkling”. Det bliver en komplicering og en CPR-båret centralisering. Det nye AULA får en central rolle i at koordinere den accelererende kompleksitet, og det hele vil foregå milevidt fra pædagogisk praksis, som jo er det stik modsatte af ham der ”kerneopgaven”.

 

2.

Dertil kommer resterne af et af Riisagers og kritikkens indspark i debatten. Det handler om ”øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft”. Det er punkt 13 i forligsteksten. Også her henvises til formålsparagraffen. Der er en del meget løse formuleringer. F.eks. skal fagene ”modsvare samfundets udvikling”, selvom man jo ligeså godt kan sige det modsatte, altså at fag er en garant for, at samfundet ikke definerer skolen. Ordet ”professionelle fællesskaber”, nævnes også, men uden nærmere kvalificering løber det udtryk hen til datalæringsideologerne. Der står også ord som ”didaktisk frihed” og ”pædagogisk ekspertise”, men med skolereformen som ramme, får det ingen effekt. Det vil sige, at ”didaktisk frihed” bliver til ”metodeansvar”, og ”pædagogisk ekspertise” bliver til ”undervisningsekspert”. Dette afsnit udgør de sørgelige rester af Keld Skovmands og Lene Tanggaards rådgivningsgruppes fine arbejde fra i sommers. Vi har at gøre med kooptering af kritikkens sprog i skolereformens ideologi.

Forsøgene på at være konkrete er noget slatne:

  • Der står, at aftaleparterne vil ”følge arbejdet” med at løsne bindinger i Fælles mål. Betyder det noget at “følge”? Det tror jeg ikke. Og målene er jo stadig “vejledende”.
  • Der står, at der skal være en ”lokal dialog” om ”meningsfuld brug af læringsplatforme”, som ”alene anvendes, hvor det er fagligt og didaktisk meningsgivende”. Men det er jo blot en løs opfordring. Imens ruller AULA og digitaliseringen som en tsunami via Disruptionsrådet, KL, Teknologipagten, Erhvervsministeriet etc. Og vi har jo lige lært om den ”forenklede elevplan”s barske realiteter. Folketinget er helt sat mat, som jeg ser det.
  • Dertil nævnes en række mere konkrete faglige initiativer. En del af disse, herunder teknologiforståelse og naturvidenskabsstrategien, er overordnet knyttet til den kompetencetænkning, som skolereformen er gjort af.
  • Endelig står der, at en styrket seksualundervisning styrker elevernes dannelse. Det skal nok passe.

Disse tiltag vil ifølge forligskredsen skabe ”faglighed, dannelse og frihed i folkeskolen. Det vil efter min vurdering ikke ske.

 

Links:

Link til forligsteksten: https://backend.folkeskolen.dk/~/8/1/aftale-om-justeringer-af-folkeskolen.pdf

Analyse af regeringens oprindelige reformudspil, september 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/regeringens-skoleudspil-folkets-skole-faglighed-dannelse-og-frihed-justeringer-af-folkeskolereformen.html

Rådgivningsgruppe om fælles mål, juni 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/ny-rapport-fra-undervisningsministerens-raadgivningsgruppe-pejlemaerker-for-faelles-maal-i-folkeskolen.html

Analyse af Antorinis udspil til skolereform i 2013: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-regeringens-skoleudspil-gor-en-god-skole-bedre.html

 

Reaktioner:

Alternativets kritiske reaktion: https://www.folkeskolen.dk/652047/den-nye-folkeskoleaftale-er-desvaerre-udtryk-for-en-stigende-politisering-af-folkeskolen

Forligskredsens reaktioner: https://skoleliv.dk/nyheder/art7009514/Nu-fik-vi-ryddet-op-nogle-steder

Danmarks Lærerforening: https://www.folkeskolen.dk/651925/forlig-bliver-positivt-modtaget-i-dlf

KL’s reaktion: https://www.kl.dk/forsidenyheder/2019/februar/positivt-at-understoettende-undervisning-beholdes-paa-alle-klassetrin/

Skolelederforeningens reaktion: https://www.skolelederforeningen.org/nyheder-medier/nyheder/2019/reformjustering-godt-med-bred-enighed-foer-valget/?fbclid=IwAR06Q2Z4fJKTbyu65sgBbK_gUzsGIPuK9dGlGiFAdReFmLViJaTIko3vJok

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.