I forgårs kommenterede jeg fra den centrale debat på Lærermødet i Ryslinge. Der var der, hvor ordstyreren, Alexander von Oettingen, kritiserede den kompetente lærer, Mette Frederiksen, for at overophede dannelsesbegrebet, mens både Arne Eggert fra KL og Stefan Hermann – på trods af deres enorme ansvar for landets pædagogiske nedtur – fik fri bane af den alt for ukritiske ordstyrer, som jo havde travlt med at kritisere Mette Frederiksen. Denne handlingsstruktur pegede efter min opfattelse frem mod lærermødets samlede åndelige udtryk. Det kritiserede arrangørerne mig for at påpege. Nu har jeg så hørt de to andre og mindre væsentlige debatter, der er lagt på nettet, og alle mine hypoteser er blevet bekræftet.
I disse to debatter skulle man trækkes igennem hele tre fagforeningsformænds almindeligheder. Jeg forstår ikke, hvad det er, der altid gør fagforeningsformænd til pædagogiske eksperter. Men det er nok, fordi de pågældende tre fagforeninger har skudt penge i arrangementet. Så bliver man ekspert.
Der var også et sjællandsk UC-korps. Det bestod af den CBS-uddannede Sami Boutaiba, som er mellemleder på UC-Sjælland. Han spillede en central rolle i forbindelse med UC-Sjællands afvisning af at give Brian Degn Mårtensson orlov på et ph.d-projekt, som det ellers er kutyme. Afvisningen blev begrundet i et totalt mekaniseret forskningssyn. Boutaiba kommer direkte fra Hermanns Metropol, ligesom UC-Sjællands rektor, Camilla Wang, også gør. Jeg tror simpelthen, pædagogik er en by i Rusland derovre på Sjælland. Herman fik som sagt frit løb i debatten i forgårs, og Wang deltog vist også på Lærermødet. Endelig var der besøg af Laust Joen Jacobsen, som er afgående rektor for UCC. Han lød som en slags levende EVA-rapport. Det var virkelig sørgeligt, og han fik med rette kritik af en af sine egne lærerstuderende. Det er iøvrigt Hermann, der om lidt overtager Joen Jacobsens rektorat. Så der var UC-mellemleder-reformaffirmativitet for alle pengene. Det var skrækkeligt at høre på det hele og alt for smalt konfigureret af arrangørerne. Ordstyreren vidste intet om disse emner. Hun lod bare de fine folk snakke.
Vi måtte også høre på endnu et af Marianne Jelveds utallige forsøg på at kritisere en lille del af de omfattende reformer, som hendes eget parti bærer et hovedansvar for. Hun høstede endda klapsalver, selvom hun burde være pebet ud af landingsbanen. Bondo var helt enig med Jelved. Ja, han var som et lam. Det var radikal mikro-diversitet af værste skuffe. Der var også nogle flere debattører, men de var uden betydning for det samlede billede. Diskussionen var ren overflade.
Der var kun to lysninger i skoven, som stammede fra den debat, hvor Jelved ikke forstyrrede. Den ene lysning kom fra Alternativets skoleordfører, Carolina Magdalena Maier. Hun talte rent ud af tungen med følgende markeringer:
- Jelved og forligskredsen bærer klart et ansvar for læringsmålsstyring og for hele den grundfilosofi, der præger skolereformen.
- Maier foreslog, med henvisning til Hannah Arendts handlingsbegreb, at man bør opbygge en eller anden form for pædagogisk rådsstruktur, hvor lærere på skoler og på tværs af skoler diskuterer og tager stilling til uddannelsespolitiske og pædagogiske spørgsmål, herunder f.eks. kritik af folkeskolereformen og kommunale koncepter mm. (”skolereformen” var nærmest et fy-ord i debatterne)
- Maier kritiserede i direkte vendinger konkurrencefikseringen og individualiseringen i samfundet.
Jeg slappede helt af. Alt godt og troværdigt på den politiske front kommer fra Riisager og Maier i disse år. Desværre var både ordstyreren og de andre debattører helt kolde i kasketten over for Maiers dejlige bandeord, som bare sivede ud af vinduet.
Under samme debat, som den Maier deltog i, rejste Mette Frederiksen sig dog op, og dermed er vi kommet til den anden lysning. Frederiksen var en form for pædagogisk Ylva, ligesom på lærermødets åbningsdebat. Hun er pædagogisk befrugtet af en af dansk pædagogiks vikinger. Det kan man høre. Jeg mener at have hørt, at hun har haft en af landets mest fremtrædende pædagoger, Iben Benedikte Valentin Jensen, som lærer? Eller måske skal man kalde både Frederiksen og Valentin Jensen for Ylva? Frederiksen kritiserede skarpt EMU-portalernes læringsfiksering, og der var direkte adresse til Jelveds forsøg på at løbe fra sit ansvar.
UC-mellemlederen, Rami Boutaiba, reagerede på Frederiksens pointe, men han havde ikke forstået en brik. Han mente, at man skulle være affirmativ over for “rammevilkårerne”. Så kan man vist ikke synke dybere. Det er sådan noget CBS-mellemleder-UC-tamtam, som vi bare skal helt væk fra. Men ok, han kommer jo også fra UC-land. Han var endnu en af Røde Orms munkemænd, for nu at blive i vikingelandskabet. Ordstyreren var helt inkompetent, så snart diskussionen blev det mindste seriøs. Hun fangede intet af, hvad der foregik.
Alt godt om uddannelsespolitik kommer fra landets kvinder for tiden, med visse undtagelser naturligvis.
Da jeg var færdig med debatterne, kiggede jeg ned på min notesblok. Der stod et ord:
”Arbejdsmarkedspartiet”.
Det er mit slangudtryk for det Radikale Venstre, der som sagt har stået centralt i landets pædagogiske nedtur, mens partiets ledelse forsøger at fedte for den pædagogiske verden med gamle ord, der skal skjule partiets ansvar for den pædagogiske splittelse.
Arbejdsmarkedspartiet udgør Lærermødets ånd, som jeg ser det. Lærermødet er et slags renselsesarrangement for de radikale, hvis systemteoretiske formand, Svend Thorhauge, da også havde travlt på de sociale medier med opdateringer, tweets og tak for sidst og det hele.
Nu venter uddannelsesmødet i Nr.Nissum til september. Der kommer jeg selv forbi. Jeg har en plads i bilen fra Aarhus, hvis nogen mangler et lift.
Hvordan mon det går i Nr.Nissum? Det plejer at være mere socialdemokratisk, hvilket bestemt ikke er en dyd. Mon der står “konkurrencestatspartiet” på min blog, når jeg kigger ned?
Diverse links:
Debatterne kan tilgås på Højskolebladets facebookside: https://www.facebook.com/hojskolebladet/?fref=ts
Referat fra åbningsdebatten: http://www.thomasaastruproemer.dk/ylva-munkemaend-ryslinge.html