Der har været højskoletamtam på højskolen i Ryslinge. Et ”lærermøde” kalder man det. Hvad er et ”et lærermøde”? Jo, i den centrale debat stod to direktører fra Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO) med horisonten solidt plantet i 00’ernes åndelige armod og dermed i corydonismens horisont.

Det drejede sig om KL’s Arne Eggert, som var en af Antorinis uselvstændige landsoldater under arbejdet med skolereformen, og som nu er direktør i KL; en organisation, hvis skolepolitiske udspil er ren og skær pædagogisk opløsning. Det ved jeg, fordi jeg har analyseret næsten alle KLs udspil ned i detaljen. KL kan åbenbart ikke finde ud af at sende sine politikere, som ellers dagen forinden havde skrevet en vild skoleopløsende disruptionskronik i JP, hvis synspunkt er, at små børn skal være lykkelige for at være disruptionssoldater. Så nu måtte vi nøjes med Eggert. Organisationen står over politikken.

Det drejede sig også om Eggerts ven, Stefan Hermann, som jo er direktør for Danske Professionshøjskoler, der ikke lader KL noget efter i dårligdomme. Hermann har også været med hele reform-vejen.

Endelig havde man inviteret lærerinden Mette Frederiksen til at forsvare dannelsen og lærerarbejdet. Det gjorde hun så med en bred, opmærksom og professionel tilgang til sagen. Hun var som heltinden Ylva fra Vikiingefortællingen Røde Orm. Frederiksen var en enlig repræsentant for kredsen omkring Merete Riisagers kundskabsarbejde. Dagen før havde Lene Tanggaard, som også sidder i en af Riisagers arbejdsgrupper, dog holdt et udmærket oplæg, hvor hun iøvrigt også kritiserede den aktuelle KL-kronik, men her deltog Eggert ikke.

Ordstyreren var Alexander von Oettingen, som desværre endte med at gå 00’ernes ærinde. Han hældte alle sine selvkonstruerede distinktioner udover især Frederiksen, som straks blev beskyldt for at ”overophede dannelsen”, bare fordi hun forsvarede skolens og fagenes formål. Det er sådan noget, von Oettingen er begyndt at turnere med, hver gang folk forsøger at sige noget fornuftigt og almindeligt. Sidst gik det ud over Brinkmann, som kritiserede gymnasiereformen. Brinkmann glemte ”arbejdsmarkedet”, hed det sig. Også han ”overophedede”. Og i dag skulle den kloge Mette Frederiksen bringes til tavshed i Oettingens mærkelige net af forskelle, som selv er “overophedede”, efter min mening. Von Oettingen kritiserer også hele tiden folk for at forveksle dannelse og undervisning; endnu en forskel, der ”overophedes”, og man må heller ikke uddanne sig til livet, men åbenbart gerne til erhvervslivet. Desuden kniber det gevaldigt med Oettingens samfundsvidenskabelige udsyn, hvilket har den effekt, at han ofte bliver alt for affirmativ over for den antipædagogiske magt. Endelig er han glad for evidensforskerne Andreas Helmke og John Hattie, og han deler åbenbart deres syn på, hvad pædagogisk empiri er. Han skriver selvfølgelig også meget godt, men i dag var det ikke dyderne, der var på arbejde. I dag var han efter Frederiksen.

Eggert ville opløse skolens formål i økonomi og bureaukrati, hvilket jo var helt i overensstemmelse med hans grundlæggende horisont. Igen måtte Frederiksen træde til for at forsvare skolens dannelsesfunktion, og igen forstod von Oettingen slet ikke materien, men forsvarede Eggerts kompetencesyn. Frederiksen forsvarede tappert og vedholdende både fagenes og skolens formål, men det, mente Oettingen, overbelastede dannelsen, selvom “dannelse” i realiteten er landets mest underbelastede begreb. Dermed slap Eggert afsted med sin opløsning, som von Oettingen endda støttede, da han nærmest nedladende affærdigede Frederiksens kritik af kompetencebegrebet.

Efterfølgende var der flere kommentatorer, som nærmest havde fået det indtryk, at Eggert var formålets ven, selvom det jo forholdt sig stik modsat. Heldigvis var der ingen nåde på folkeskolen.dk’s kommentatorspor i forbindelse med bladets dækning af debatten.

Med Frederiksen pakket væk kunne Hermann og Eggert brede sig ud over det hele i tosom majestætis. Jeg bemærkede da også efterfølgende, at både Eggert, Hermann og Oettingen efter eget udsagn havde haft en dejlig dag. Svend Thorhauge fra Arbejdsmarkedspartiet, som også er vild med skolereformen, havde også haft det sjovt. Med al den positive karma fra det læringsrevolutionære segment kan man være sikker på, at pædagogikken stod til tab, hvilket den også gjorde.

Oettingen skal dog have ros, fordi han ikke accepterede Hermanns og Eggerts totalitære krav om ”et fælles sprog”. Det ved vi nemlig godt, hvad betyder. Det er EVA-forslag og kommunal konceptpædagogik fra vugge til grav i disruptionens tjeneste. Det har ikke noget med ”sprog” at gøre. Det var også sjovt, dengang panelet pludselig gjorde grin med VIA-LANDS postmoderne slogans. Der var lige lidt ægte god stemning deromkring.

Der var også udmærkede spørgsmål fra salen. Rasmus Kolby spurgte f.eks. til ”livsduelighed”, som han lige har skrevet en god artikel om i Højskolebladet. Eggerts svar var dybt pinlige. Han gik ind for livsduelighed a la DPO, dvs. livsduelighed=resiliens=robusthed=konkurrencestat, hvilket jo er det modsatte af livsduelighed, ja ikke andet end en uselvstændig makken ret. Der var også andre gode spørgsmål, men de blev væk i von Oettingens distinktioner.

I pauserne var der fodboldkamp og noget musik, hvor deltagerne rigtig kunne inkludere sig, så alle bagefter kunne enes om at være ”konstruktive”, mens pædagogikken græd. Det var højskole, når den er værst. Må vi bede om noget Brandes, noget Luther, noget strid og i det hele taget noget selvstændighed i stedet for alle disse fællesskabslege, der skal dække over en realpædagogisk strid på magtens præmisser.

Mette Frederiksen var Ylva fra Røde Orm. De andre var bare magtglade munke fra 2000’ernes tomhed.

Hvilket tåbeligt lærermøde med kun én lærer.

PS (tilføjet nogle dage efter, d. 7. juni): Ovenstående blog afstedkom kritik fra arrangørerne på min facebook-side. Jeg vil derfor gerne understrege, at jeg ikke selv deltog i arrangementet, men kender til indholdet fra de videotransmitterede debatter/foredrag, som er lagt på Højskolebladets facebook-side og fra diverse journalistiske omtaler. Facebook-diskussionen kan tilgås her:

Referencer:

Video fra mødet: https://www.facebook.com/hojskolebladet/?fref=ts

Folkeskolen.dk’s dækning: https://www.folkeskolen.dk/612326/kl-aabner-debat-er-skolens-formaalsparagraf-tidsvarende

KL’s aktuelle kronik om uddannelse: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9696329/uddannelse-er-svaret/

Rasmus Kolby Rahbeks kronik i Højskolebladet: http://www.hojskolebladet.dk/debat/kommentarer/2017/duelighed-uden-livstegn

Mere om arrangementet: http://www.hojskolebladet.dk/nyheder/2017/hoejskolebladet-daekker-laerermoedet-2017

Se også del 2 af denne blog

Se ledsagende diskussion på facebook 

Se von Oettingens kritik af Svend Brinkmanns brug af dannelsesbegrebet